Autostol.dk

Læs alt om autostolbaser og hvorfor du bør købe en

Baser - alt om autostol baser

Autostol base - grafikSkal du vælge en ”base” til babystolen eller er det ikke nødvendigt? – basen er hurtig en ekstra post på 1.000 kr. i budgettet. Derfor spørger mange om det er nødvendigt med en base og det vil jeg prøve, at se nærmere på i dette indlæg.

Hvad er en autostol base

Basen er en anordning til, at sætte babystolen fast i bilen. Du installerer basen og når du skal ud og køre klikker du blot autostolen fast i basen og du er klar til at tage af sted – hvilket du kan se på billedet.

Øger baser sikkerheden

Hvis man ser på autostol testen, er baserne med til, at øge sikkerheden betydeligt. Ved enkelte modeller er stolen faktisk testet hele 40% bedre i en base! Og det er ved korrekt montering af begge dele.

Selemontering af babystolen øger risikoen for fejlmontering og der er en risiko –HVER GANG – du har sat stolen fast. Dette undgår du med en base, da det blot er en gang du skal montere den korrekt og så sidder den perfekt gang efter gang.

Hjælpe funktioner i basen

De fleste baser har lys og lyde, der viser om den er korrekt monteret i bilen og om babystolen er klikket korrekt fast. Isofix baserne kan fortælle om de sidder korrekt fast i bilens isofix forankringspunkter – dette er ikke muligt med de selemonteret baser.

Baserne har et støtteben, som går ned og støtter i bunden af bilen. Støttebenet sikre, at basen ikke roterer fremad ved en kollision. Når du har sat støttebenet ned, er der oftest en lampe eller en ”biblyd” der fortæller om du har gjort det korrekt og der er således en meget lille risiko for, at du kan gøre det forkert.

I denne video kan du se, hvordan basen giver lyde og lyser når basen bliver monteret:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Isofix og sele base – eller begge dele

Baserne kan fås til montering med isofix eller bilens 3-punktsele – enkelte modeller kan faktisk monteres med begge dele.

Det betyder, at du først skal finde ud af om din bil har isofix (læs mere om isofix her) og har den ikke det, skal du købe en selemonteret base.

Hvis man ser på autostol testen, er der næsten ingen forskel på isofix- og selemonteret baser – hvis de er monteret korrekt! (læs mere om montering her).

En sele monteret base, skal kontrolleres for korrekt montering lige så ofte som en selemonteret stol og derfor er du nødt til, at kontrollere mindst en gang om ugen (hvis i køre hver dag). Dette undgår du med en isofix base. Når først du har sat den fast i bilen – ja så sidder den fast.

Kan basen bruges til andre modeller og stole

Producenterne har lavet det så smart, at deres egen base, kun kan bruges til deres egne stole. Derfor vil en Cybex base kun passe til Cybex stole og det samme med Römer. Baserne kan så bruges til alle de babystole, som producenten har. Så har du en base til jeres første autostol, Römer Baby Safe Plus som er gået i stykker, vil i kunne nøjes med, at købe en ny Römer Baby Safe Plus 2 og så bruge den gamle base hertil.

Basen skal kun bruges til babystolen

Som udgangspunkt skal basen kun bruges til babystolen. Det er nemlig kun babystolen, som man sætter fast med baserne, da de næste størrelser har isofix-kroge direkte under stolen og man ikke tager den ud og ind af bilen, som ved babystolen.

Der findes dog en enkelt model, Maxi Cosi Pearl, som sidder i samme base, som den babystolen sad i.

Flytning fra bil til bil

Basen er næsten uundværlig, hvis I ofte skifter stolen mellem bilerne. Som tidligere nævnt, er der risiko for fejl montering, hver eneste gang i skal sætte stolen fast og det kan tit være bøvlet, at sætte stolen fast mens barnet sidder deri. Alt dette undgår du, hvis der stolen blot skal sættes fast i basen.

Er det f.eks. mor der afleverer i dagplejen eller vuggestuen og far der henter vil det være meget frem og tilbage med autostolen. Det kan således være en kamp, at få det lille trætte barn til, at vente på, at man bliver færdig med, at spænde stolen fast.

Konklusion

Selvom det kan virke meget dyrt, at købe en base, der kun skal bruges til én stol, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at basen er noget af det bedste du kan gøre for dig og dit barn.

  • sikkerheden øges markant
  • risikoen for fejlmonteringer nedsættes
  • det bliver nemmere at komme af sted på tur med barnet
  • barnet får bedre hvile- og sidde positionsmuligheder

Jeg har således svært ved, at se noget negativt ved, at købe en base og vil således anbefale alle til, at købe en base til deres babystol. Det er underordnet om i vælger isofix eller selemonteret base – bare vælg en base 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.

Vind en valgfri autostol!

Vil du være med i konkurrencen om én valgfri autostol - Hvor du frit kan vælge mellem alle modellerne på Autostol.dk?

--> Så er det nu du skal skrive dig op! <--

For så vil du være blandt de første, der får besked når konkurrencen starter og får samtidig et ekstra lod i konkurrencen.

Vind en valgfri autostol!

Vil du være med i konkurrencen om én valgfri autostol - Hvor du frit kan vælge mellem alle modellerne på Autostol.dk?

--> Så er det nu du skal skrive dig op! <--

For så vil du være blandt de første, der får besked når konkurrencen starter og får samtidig et ekstra lod i konkurrencen.