Nu har jeg igennem længere tid indsamlet data om bil, hvor der kan være 3 autostole på bagsædet. Se spørgeskema her. Det er efterhånden blevet til 300+ besvarelser og med masser af forskellige mærker og modeller.
Lige pt. ligger det hele i en stor database og planen er, at det skal laves til en online søgefunktion – hvor man kan taste bil mærke, bil model, bil årgang og bil type – og så kommer der en liste med alle de svar, som passe til den model.
Skemaet kan du få på to måder
- Send 25 kr. via Mobilepay (se nedenfor) eller,
- Tilmeld dig min nyhedsmail og få skemaet gratis (kommer om 15 sekunder)
Betaling med Mobilepay:
1. Indbetaler 25 kr. via Mobilpay til 60 63 52 60.
2. Send en mail til info@autostol.dk eller en SMS til 60 63 52 60 med din mailadresse
3. Jeg sender skemaet retur til dig
De 25 kr. er inkl. moms og der kan gå 3-5 dage fra jeg har modtaget pengene til skemaet sendes (kræver at jeg sidder ved en computer)
Skemaet ser sådan her ud og leveres i excel, hvor der er mulighed for, at søge:
Oplysningerne i skemaet kommer fra andre forældre, der selv har stolene i deres bil og har erfaring med opstillingerne i praktisk. Jeg har ikke selv mulighed for, at tjekke om oplysningerne er korrekt, hvorfor jeg ikke kan garantere, at stolene står korrekt i bilen og at opstillingerne kan lade sig gøre. Men jeg ikke tror på, at forældrene (der har lagt oplysningerne ind) vil taste forkerte oplysninger ind – for hvad skulle de have ud af det.
Indtilvidere er der følgende bilmærker i skemaet:
Audi
BMW
Chevrolet
Citroen
Fiat
Ford
Honda
Hyundai
Kia
Land Rover
Mazda
Opel
Peugeot
Renault
Saab
Seat
Skoda
Toyota
Volvo
VW
41 kommentarer
Er Seat Leon st. med i skemaet?
Hej Kristian
Er der en Peugeot 2008 eller en Renault Clio i dit skema?
Med venlig hilsen
Tina
Jeg kan ikke finde ud af, hvordan man tilmelder sig nyhedsbrev og derved kan modtage listen. Jeg kan nemlig se, at der skulle være skoda Octavia på listen, så er meget interesseret i at se mulighederne.
Hej
Vi er så heldige at nummer 3 er på vej men jeg er i lidt udfordringer med hensyn til pladsen i bilen. Vi har en BMW 530, har børn på 3, 6 og så 0. Har du en løsning så vi kan alle 3 ind på bagsædet?
Kære Kristian, har du mon Toyota Rav4 (hvide plader) med i skemaet?
På forhånd tak.
Mvh. Mette Nedergaard
Står der nogen information omkring en BMW 320d GT?
Hej Morten,
Desværre ikke.. Der er kun et par 52x i skemaet, men vil næsten tro, at den er for lille til, at det kan lade sig gøre.
Måske uden brug af isofix, så de yderste stole står meget tæt på døren, men det kommer an på om sæderne har en lille “kant” op mod døren.
Mvh
Hvordan tilmelder jeg mig til nyhedsmailen og får adgang til skemaet?
Vh. Mads
Hej Mads,
Den skulle gerne komme frem automatisk – men jeg får lige lavet en knap, så man kan få den til at komme frem.
Mvh
Findes den nye VW Passat Variant (2015+) på listen?
Hej Tommy,
Nej det gør der ikke. Den nyeste er fra 2013.
Passat er desværre ikke særlig stor på bagsædet, så det er ikke den nemmeste opgave, at få tre stole ind.
Mvh
Hej Kristian
Indeholder skemaet en Skoda Octavia fra 2014?
Vi er interesseret i at vide om i givet fald hvilke stole, der kan møves ind på bagsædet til en på 6,4 og 0. Det med alderen (vægt, højde) kan jeg ikke umiddelbart se, fremgår af skemaet, hvilket da ellers er ret relevant ifh. til valg af autostole?
Vi har kigget på et Multimac-sæde fra England, som jo umiddelbart ser vildt smart ud, og er godkendt i DK. Har du nogen erfaringer med det?
Vh. Louise
Hej Louise,
Der er 8 octavia’er i alt og 2 af dem er fra 2014.
Det er ud fra navnet, at man så skal finde frem til, hvilken størrelse de er. Det er for at gøre det nemmere for folk, at få oplysningerne ind.
Ja jeg har læst om det og det er ret smart. De har også haft det med i en test og det er en billig løsning i forhold til, at skulle skifte bilen ud.
Mvh
Hej
Vi har en VW Passat Variant plus og skal have plads til nr 3 autostol med isofix 9-18 kg.
Mellemsøster sidder på Cybex Solution isofix.
Storesøster 8 år, 20 kg skal have nyt sæde eller selepude til midtersæde
Lillesøster 9-18 kg skal have ny autostol inkl isofix.
Hvad vil du anbefale?
Hej Lisa,
Har i isofix på alle 3 pladser? er der ikke kun isofix på de to yderste sæder eller skal en sidde foran?
Mvh
Kan der være 3 børenstole i en 508 ?
Hej Martin,
Jeg har en 5008 i skemaet – er der samme model?
Mvh
Hej
Har du VW Touran med i skemaet
Mvh. Jimmy
Hej Jimmy,
Ja der er 12 stk. Fra 2004-2015 som den nyeste.
Mvh
Er der en clio i skemaet?
Hej Steffen,
Nej det har jeg ikke – vil tro den er for lille til det.
Mvh.
Er der Audi A6 med i skemaet?
Hej,
Der er tre styks.
En fra 98, 06 og 15 – så ikke så mange forskellige. Ud fra svarene ser det ud til, at de fleste modeller vil kunne være der.
Mvh
Hej. Er Skoda Fabia med i skemaet?
Mvh. Henning
Hej Henning,
Der er 4 skoda Fabia med i skemaet.
Mvh
Hej Kristian,
Er der mon en seat altea i dit regneark?
Mvh
Line Andersen
Hej Line,
Der er kun en og der er angivet 3 stole i 15-36 kg klassen.
Mvh
Hej hvad med en VW Passat? Kan der være 3 sæder
Hej Birgitte,
Der er 8 svar med passat i arket, så det lader til, at være muligt selvom den ikke er så bred.
Mvh
Hej
Er der en Nissan Qashqai i din database?
MVh
Martin
Hej Martin,
Ja der er to stk fra 2008 og det ser ud til, at langt de fleste stole kan være i den model. Er der 3 fulde sæder i den?
For så burde det ikke være et problem.
Mvh
Hej,
Har du svar på Golf 5 variant?
Hej Magnus,
Nej den er ikke i skemaet. Vil også tro den er for smal.
Mvh
Hej.
Er der informationer på Mazda 6?
Hej Pernille,
Ja der er et par enkelte, men mit bud er, at der ikke kan være tre stole.
Mvh
Er der information om en volvo v40 stationcar i skemaet?
Hej Mette,
Nej det er der ikke.
Mvh
Hej
Er alle de stole du nævner i skemaet bagudvendte?
Hej Anne,
Nej – langt de fleste er fremadvendte. Det er næsten kun de 0-13 kg. stole, der er bagudvendt.
Mvh
Hej
Indeholder skemaet info om Skoda Superb?
Hej Majbritt,
Nej det gør det faktisk ikke – lidt underligt, da det er en stor og populær bil.
Mvh