Autostol.dk

Disse fordele og ulemper er forbundet med et brugtbilkøb

Står du og skal på jagt efter en ny bil, men er du ikke sikker på, hvorvidt du bør gå efter en brugt eller en ny bil? Så bør du læse med i denne guide, hvor du vil få en række gode råd, og du vil blive klogere på bil salg generelt og især diverse fordele og ulemper, som der er forbundet med et brugtbilkøb.

 

Du sparer penge

En af de største gevinster, du vil få, hvis du køber en brugt bil er, at priserne ganske vist er lavere på brugte biler. Derfor kan det være en god løsning, hvis du eksempelvis er på jagt efter din første bil, eller hvis dit nuværende budget ikke rækker til en dyrere bil, eller til et eventuelt lån. Desuden vil du også opleve, at din brugte bil ikke vil miste lige så meget værdi, som en ny bil vil gøre det. Man siger som regel, at en bil mister mellem 15-20 % af dens værdi årligt, hvorfor en brugt bil, som er købt til billigere penge, ikke vil miste lige så meget værdi gjort op i kroner og øre.

Du får mere for pengene

I forlængelse af ovenstående, vil du altså også erfare, at du med en brugt bil vil være i stand til at få mere bil for pengene. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at en ny bil er dyrere, hvilket resulterer i, at du for det samme beløb vil du kunne få en bil, som fra ny er dyrere. Derfor kan en brugt bil være en god løsning, hvis du har en specifik bil i tankerne, men du synes, at den er lidt for dyr. Da vil du formentlig være i stand til at finde samme bil, måske et par år ældre, brugt til billigere penge. Ydermere vil du ved køb af en ny bil opleve, at ekstraudstyr kan koste dyrt. På brugtbilmarkedet ser man typisk, at ekstraudstyr ikke koster mere, da brugte biler ofte blot prissættes ud fra alder, motor og model.

Handlen er hurtigere gennemført

Når du køber en brugt bil, vil handlen typisk hurtigere være ført igennem sammenlignet med, hvis du køber en bil fra ny. Dette kan være meget brugbart, hvis du af den ene eller anden årsag skulle havne i en situation, hvor du akut står og skal mangle en bil. Har du tilmed specielle ønsker til bilen, kan dette meget vel øge leveringstiden drastisk, hvis du køber bilen fra ny. Køber du bilen brugt, vil der være chance for, at du finder en bil som passer til dine behov, som du vil kunne afhente næste dag.

Der er ikke garanti på en brugt bil

Hvis du køber en ny bil, vil du både få garanti samt to års reklamationsret. Dog tilbyder en del bilmærker tre års garanti, og nogle tilbyder endda helt op til 6-7 års garanti. Som regel vil du opleve, at der ikke er garanti og reklamationsret, hvis du køber en brugt bil, hvilket selvfølgelig taler stærkt for, at du køber en ny bil.

Det er et godt tidspunkt at købe en ny bil på

Hvis man kigger på den makroøkonomiske situation i Danmark, kan man argumentere for, at tidspunktet for at købe en ny bil aldrig har været bedre. For det første ser man i dag en historisk lav rente, hvilket resulterer i, at du vil opleve, at billånet i dag er langt billigere, end det var det for 10 år siden. Derudover er afgifterne på biler faldet, hvilket betyder, at alle nye biler er blevet billigere, og prisforskellen mellem en ny og en brugt bil er derfor blevet formindsket. I forlængelse af snakken om renten, vil der tilmed være forskel på renterne på et billån til en ny bil og til en brugt bil. Dette hænger sammen med, at der er større risiko forbundet med at købe en ny bil, da man forventer en længere holdbarhedstid på nye biler. Derfor sætter bankerne en højere udlånsrente på billån som bruges til brugte biler sammenlignet med renten på billån, som bruges på en ny bil. Så har du i sinde at låne penge til din næste bil, bør du have dette med i overvejelserne.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.