Autostol.dk

Vigtigt at få styr på de faste udgifter når du får børn

Vigtigt at få styr på de faste udgifter når du får børn

Hvis du skal til at have børn, kan det være en rigtig god idé at begynde at regne lidt på, hvordan dit eller jeres budget kommer til at se ud, når barnet kommer til verden. For du kan være sikker på, at der kommer til at ske ændringer sammenlignet med jeres nuværende eller tidligere tilværelse og budgetter.

 

Så hvis du endnu ikke har sat dig ned og regnet lidt på, hvordan jeres budget skal se ud, når barnet kommer til verden, kan det være klogt at gøre det allerede nu, så du er ude i god tid, og alt det økonomiske ikke kommer som et chok, men at I derimod er forberedt.

Hvad koster det at få børn?

Det kan være meget svært helt nøjagtigt at sige, hvor meget det koster at få børn. Det kommer langt hen af vejen meget an på, hvordan du agerer, hvad du vælger at købe og så videre.

 

Selvfølgelig er der mange af ting, der går igen, men der er jo stor forskel på, om du eksempelvis køber dyrt nyt tøj, eller om du får aflagt tøj gratis fra venner og familie. Eller om du køber en barnevogn til 10.000 kroner eller 2.000 kroner. Læs her om udgifterne til at have børn , hvis du vil vide mere.

Læg et budget med alle jeres faste udgifter

Når du skal i gang med at lægge et budget for jeres husstand, er det vigtigt, at du husker at få alle jeres faste udgifter med. Også de variable, for den sags skyld.

 

Du kan ikke bruge et budget til meget, hvis du ikke har alt med, hvad I har af udgifter. For lige så snart der så kommer ubalance i budgettet, vil der også komme ubalance på dine konti, og så bliver budgettet lige pludselig ubrugeligt.

Skal i finde et nyt job?

Hvis I ender med at finde ud af, at det at få et barn koster mere, end I måske har råd til, eller bare mere end forventet, kan det være, en af jer skal ud og finde et nyt job.

 

Det kan i så fald være en rigtig god idé at intensivere jobjagten allerede nu, så I er parate til, når babyen kommer. 

Få flere penge som arbejdsløs forsørger

Hvis du er så uheldig ikke at have et job, men derimod er afhængig af offentlig forsørgelse, er det vigtigt at huske på, at du får flere penge udbetalt, når du bliver forsørger. Satserne er simpelthen højere for forsørgere, end for dem uden børn.

 

Der er også forskle i dagpengesatserne for forsørgere og ikke-forsørgere. Så hvis du er eller skal på dagpenge, kan det også være godt at vide. Du finder Danske A-kasser her , hvis du gerne vil vide mere om, hvor meget du kan få i dagpenge via din a-kasse som forsørger.

Spar penge ved at købe brugt børneudstyr

Et rigtig godt tip til at spare penge, når du skal have børn, er at gå efter brugt udstyr i stedet for at købe nyt. Nyt babyudstyr koster generelt bare rigtig mange penge, og der er så mange, der har disse ting liggende til at flyde derhjemme, og som aldrig kommer til at få brug for det igen, fordi de ikke skal have flere børn.

 

Derfor kan det tit lade sig gøre at finde brugt babyudstyr for en brøkdel af nyprisen for samme udstyr, hvis du sammenligner prisen med det, du skal give i en butik.

Lad være med at betale penge for tøj

Hvis du kan undgå det, er det også en rigtig god idé at lade være med at bruge penge på tøj. Selvfølgelig kan det være sjovt at købe noget nyt tøj til din baby engang imellem, men der er altid venner og familie, som har aflagt tøj liggende, som du kan være heldig at få gratis.

 

Derudover kommer barnet også til at få utroligt meget baby- og børnetøj i jule- og fødselsdagsgaver, så vær gerne varsom med at gå ud at bruge mange penge på børnetøj, hvis du har begrænsede midler at gøre godt med. Mange mennesker vil gerne af med det, og ofte kan du få det gratis.

Husk at regne tilskud med

Når du skal lægge budgettet, er det også vigtigt, at du får regnet de tilskud med, som I kommer til at få, nu hvor I bliver forsørgere. Det kan eksempelvis være, at I får en højere boligstøtte, nu hvor I får et barn i husstanden.

 

Og så er det jo vigtigt at få alle de rette tal med i budgettet, så du kan få lagt et så præcist budget som overhovedet muligt. Det er ikke svært at finde et budget til privatøkonomien, og du kan finde mange kladder til det på nettet, hvis du har brug for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.