Autostol.dk

Autostol hvordan – endnu et HV-spørgsmål om autostole

Det er sjovt man kan gruppere, mange af de spørgsmål jeg modtager, efter hv-spørgsmål. Vi har tidligere set på spørgsmål ”Hvilken autostol” og ”Autostol hvor” – og i dette indlæg ser jeg også nærmere på et af de mange hv-spørgsmål jeg modtager ret ofte.

Dette er derfor næste indlæg i serien om alle de spørgsmål jeg modtager – dagligt. Denne gang har jeg valgt, at se nærmere på alle de spørgsmål jeg får om bl.a. montering og hvordan autostolen skal vendes.

Derfor hedder dette indlæg: Autostol Hvordan

Dette indlæg er et sponseret indlæg. Forskellige virksomheder støtter op omkring arbejdet med Autostol.dk og har betalt for driften af siden i august og september måned. De 6 virksomheder er listet nedenfor. Under hvert spørgsmål vil stå anført en sponsor.

I indlægget vil der være henvisninger til andre indlæg i Autostol.dk’s videnscenter, da det ofte er blevet besvaret før og derfor kan du få et længere svar ved, at læse et af de andre indlæg.

 

Hvordan skal autostol vende?

Sponsor: Moneybanker

Dette er nok et af de spørgsmål jeg modtager oftest og med god grund – for hvordan er det nu den autostol skal vende i de forskellige aldersgrupper.

Det er faktisk ikke så svært igen.

Men jeg kan godt forstå, at man kan blive i tvivl, da der indenfor de seneste år er blevet mere fokus på bagudvendte autostole og da det med i-size autostolene er blevet nemmere at købe en bagudvendt stol i Danmark – ja så kan både nybagte og erfarne forældre komme i tvivl – for man vil jo altid det bedste for ens barn.

Den første autostol i 0-13 kg. klassen SKAL være bagudvendt. Her er der således ingen tvivl om, hvordan stolen skal vendes – for ingen stole kan vendes fremad. Finder du en stol, der hedder 0-18 kg. så kan den typisk bruges bagudvendt de første 9-12 mdr. og derefter vendes fremad – eller du kan være heldig, at de kan bruges bagudvendt helt indtil de 18 kg. Men det står på autostolen.

I 9-18 kg klassen har der tidligere kun været fremadvendte stole i Danmark (næsten), men med i-size er der kommet mange flere bagudvendte stole og derfor kan du finde stole i denne klasse, der kan vendes begge veje. Det kan være svært, at se forskel på stolene i dag og hvilken vej de skal vende, men på de fleste stole vil der sidde et mærke på siden eller bagpå, hvor du kan se, hvordan producenten foreskriver, at stolen skal bruges.

Både i 9-36 og 15-36 kg klassen er der typisk ingen tvivl. Autostolen skal vendes fremad og der findes meget få autostole, der må vende bagudvendt når barnet vejer mere end 18 kg. Der er enkelte undtagelser, men så ville du ikke være i tvivl.

 

Hvordan spændes autostolen fast

Sponsor: Mininvestering.dk

Dette spørgsmål kan både gå på, hvordan selve autostolen spændes fast i bilen og hvordan barnet spændes fast i autostolen. Jeg har valgt, at se nærmere på, hvordan barnet spændes fast, da du i de efterfølgende kan læse om fastspænding med sele og isofix.

Det er utroligt vigtigt, at barnet er spændt fast inde i autostolen. Mange koncentrere sig om, at sætte autostolen godt fast i bilen, men det er mindst lige så vigtigt, at barnet også er spændt fast i selve autostolen.

For hvis først uheldet er ude, så vil du opleve, hvilke kræfter, der er forbundet med det og hvor stort et ryk det giver i selerne, dig selv – og barnet.

Jeg har skrevet dette indlæg om fejl montering i autostolen, som jeg vil anbefale dig at læse. Her kan du se, hvor meget selene skal strammes (det er virkelig meget) og hvor meget barnet og dig selv vil veje under en kollision.

En kvinde på 60 kg. vil ved en kollision med 50 km/t udsætte bilenssele for en vægt som et næsehorn – 1180 kg! – og dit barn på 12 kg. blivertil en løve på235 kg!

Så husk – det er vigtigt, at få fastspændt autostolen OG barnet.

 

Hvordan monteres autostol med sele

Sponsor: Danskoutlet.dk

Vi skal ikke ret mange år tilbage før dette var den mest almindelige måde, at sætte en autostol fest – altså selemonteringen og sele monteret autostole. Selvom de fleste autostole skulle monteres sådan, var der stadig en del forældre, der var i tvivl om, hvordan man satte autostolen fast med sele.

I dag er der længere imellem de selemonteret stole, men de findes og der kommer stadig nye på markedet.

Faktisk har et par stykket være bedst i test, men ellers er det mest isofix man høre om.

Da jeg allerede har skrevet et lang indlæg om selemontering, vil jeg henvise til det. Du finder indlægget om sele montering her.

 

Hvordan sætter man autostol fast med isofix

Sponsor: DuGlemmerDetAldrig.dk

Hvad er isofixIsofix er ikke længere en ”ny ting” – det har været i bilerne siden 2000 – altså mere end 18 år er autostole blevet spændt fast med isofix, men det er kun indenfor de sidste 5-8 år, at man for alvor er gået op i det og det er blevet standard i nye biler. Tidligere var det ekstraudstyr, men det er det heldigvis ikke mere.

Isofix er to beslag, som sidder inde mellem sæderne, hvor du kan sætte to kroge på, som sidder under/på siden af autostolen. Når først krogen sidder fast på beslaget, kan den nærmest ikke komme af igen. Autostole med isofix er utrolig nemme, at sætte fast med isofix’et og når det har sagt ”klik” er du sikker på, at stolen er monteret korrekt og sandsynligheden for fejlmonteringen mindskes markant.

Du kan læse meget mere om isofix i dette indlæg, hvor du også kan se en isofix monterings vejlledning.

Hvordan vælger man autostol

Sponsor: Sleepzone.dk

Det er virkelig et af de helt store spørgsmål og faktisk hele det denne side går ud på – at hjælpe jer forældre med, at vælge den rigtige autostol.

For vi vil jo alle det bedste for børnene og derfor skal de også sidde sikkert når vi er ude i trafikken. Vi hører meget fra venner og familie + læser en del på nettet. Men vi vil være 100% sikker på, at vælge den bedste autostol og derfor søger vi ekspert hjælp.

En autostol skal passe til barnets alder, højde og vægt – men derudover skal den også passe til din bil. Har du isofix eller ej.

For at gøre det hele meget nemmere for dig som forældre, er der faktisk denne guide, som hjælper dig med, at vælge den helt rigtige autostol. Den tager højde for autostol test resultater, priser, egenskaber og meget mere.

Så prøv om ikke den store autostol guide kan hjælpe dig med, at finde den rigtige autostol.

Hvordan skal en autostol sidde

Sponsor: Bedreboligliv.dk

Dette spørgsmål kan betyde to ting. Hvordan autostole skal sidde på sæderne og hvor i bilen autostol skal monteres.

Først ser jeg på monteringen.

En autostol skal sidde fladt ned på sædet og der må ikke være luft under autostolen eller i ryggen. Ryglænet i autostolen skal også sidde helt op af ryglænet i bilen og her må heller ikke være luft.

Skal du sidde en selemonteret autostol fest, er det tit en fordel, at trykke et knæ ned i autostolen og presse stolen helt ind.

Er det derimod placeringen i bilen du er i tvivl om, er der gode nyheder. For der er ikke en placering, der er markant sikre end andre – hvis blot stolen er monteret korrekt.

Det mest almindelige er dog på bagsædet og derfor man har mest statistik for placeringerne bagi.

Du kan læse meget mere i dette indlæg om placering i bilen.

Hvordan sætter man autostol fast i ladcykel

Sponsor: Cykelstol.dk

Se – det var faktisk et godt spørgsmål og noget jeg ser indimellem.

Men faktum er, at autostolen ikke er lavet til, at sidde i en ladcykel og den er faktisk heller ikke godkendt til, at sidde i en ladcykel. Så selvom autostolen er det mest oplagte valg til ladcyklen, så bør du se efter andre alternativer.

Jeg har ikke selv sat mig ind i cykelstol reglerne, så jeg tør ikke udtale mig om det.

Hvordan sætter man autostol på indkøbsvogn

Sponsor: Fundablokke.dk

Modsat ladcyklen, er det faktisk muligt, at have babystolen (0-13 kg) til at sidde ret godt fast på en indkøbsvogn. Du kan sætte autostolen på indkøbsvognen oppe ved håndtaget, hvor du normalt har de lidt større børn siddende eller du kan sætte hele autostolen ned i indkøbsvognen (men så fylder den ret meget).

Der er ingen regler eller lovgivning, der forbyder dette, men du skal huske, at de små ikke har godt af, at sidde lang tid i autostolen.

Så du bør lige overveje, hvor lang transporttid du har hen til der, hvor du køber ind, hvor lang tid du skal handle og så turen hjem. Det skal helst ikke være et heldagsarrangement – for så er det nok bedre, at lave baby blive hjemme end at køre rundt med den i indkøbsvognen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.