Autostol.dk

Mavepudesystemet fra Kiddy, Cybex, Recaro og Concord

De sidste pr år er der blevet mere fokus på autostole med mavepude og flere tests og nedenstående video har vist, at de skulle være mere sikre end alm. autostole med 5-punktsele. Især autostolene fra Cybex og Kiddy (nu også Concord og Recaro)med mavepude er blevet meget populære herhjemme, men en ny undersøgelse fra Sverige viser desværre helt andre resultater end ADAC og hvad producenterne har oplyst.

Læs artiklen her

Mavepuden er lavet af energi- og stødabsorberende materialer, hvilket giver bedre beskyttelse ved frontal kollisioner. De farlige nakkeskader reduceres kraftigt, da kræfterne fra sammenstødet ledes mod mavepuden, hvilket gør, at barnets hoved ikke kastes frem og tilbage, som man ser det i en alm. fremadvendt autostol med 5-punks sele.

Mavepuden gør også, at barnet ikke ryger fra side til side ved en side kollision, hvilket igen nedsætter skader på nakken mv.

Kiddy’s mavepude system sørger fx. for, at 60% af energien bliver absorberet af den orginale Kiddy mavepude, men de nyeste modeller har fået et ekstra lag, der tager sig af de sidste 40%, hvilket betyder, at mavepuden skulle tage alt energien fra sammenstødet.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=VmQrATz6WH4&feature=related[/youtube]

I ovenstående video ser man forskellen på en alm. fremadvendt autostol og en autostol med mavepude ved frontal og side kollisioner. Som det ses i videoen, er der stor forskel i barnets belastning og man har ikke svært ved at forstå, at autostole med mavepude er blevet mere populære.

Husk at tjekke om bilens seler er lange nok til, at nå om mavepuden. Flere oplever, at selerne simpelthen ikke er lange nok, så husk, at tjekke dette inden køb. Endvidere spørger mange om ikke mavepuden er varm om sommeren, men mange forældre oplyser, at dette ikke skulle være et problem.

Flere forældre har dog været bekymret for, hvad barnet ville sige til, at sidde med en mavepude og hertil er blandet erfaringer. Vi er derfor ude efter dine erfaringer og du må meget gerne skrive dem som kommentar til indlægget.

Det anbefales, at du læser denne artikel om Cybex, Kiddy, Recaro og Concord’s mavepudesystem. 

8 kommentarer

  1. Kære Kristian

    Vi kigger på autostol til vores søn på 10 mdr og har et godt øje til Kiddy Guardian Pro2. Vores søn er meget stor for sin alder (vi er også begge meget høje 202 og 185 cm), så han blir nok en lang bandit.

    Sagen er den at vi bor i udlandet (Saudi Arabien) og hernede er der ikke just det bredeste udvalg af autostole, vi skal derfor ha købt en når vi er hjemme på juleferie. Mit spm til dig er: ved du hvor lang en sele der kræves for at bruge Kiddy Guardian Pro2? Jeg har lige været ude at måle selen på bagsædet og den er lige over 2 m, uden at vide det tror jeg det er en smule kortere end normalt (men er ikke sikker). Ved du hvorlang selen skal være for at nå rundt om stolen?

    På forhånd mange tak for hjælpen.

    Mvh Casper

    1. Hej Casper,

      Jeg ved det faktisk ikke, men vil godt lige prøve at undersøge det. Kender vist nok nogle, der har en stol stående og vil lige prøve at få dem til, at måle, hvor lang en sele stolen kræver.

      Jeg kan dog ikke love, at det bliver en af de første dage, men skal nok se om ikke det kan blive forholdsvis hurtigt.

      Mvh

  2. Skulle måske lige sige, at hun er 11 mdr og vejer 11 kg.
    Vi er høje i vores familie – jeg er 180 cm, min kæreste 200 cm, så vi forventer hun bliver lang.

    Mvh Sarah

  3. Hej Kristian,

    Vi skal ud og have Autostol nr 2 til min lille bil (vw Fox fra 2005) og er blevet lidt i tvivl om, hvad vi skal købe.
    Vi har en Sirona i vores store bil, hvor vores datter sidder bagudvendt. Vi tog chancen og købte den inden den er testet.
    Vi købte den da vi tror på bagudvendt er sikrest, alternativt at mavepudesystemet er bedre end sele. MEN nu hvor vi står og skal købe stol nr 2, er vi blevet i tvivl med baggrund i din kommentar ovenfor. Jeg kan ikke komme ind og læse artiklen. Vil du ikke fortælle mig hvor jeg kan finde artiklen?

    Min bil har kun 3 døre, så jeg tror det bliver rigtig svært at få hende ind i en bagudvendt stol, så vi havde egentlig kigget på en fremadrettet med mavepude. Men vil du så ikke anbefale det, når nu du har læst artiklen?

    Vil du ikke opsummere resultatet? Og måske anbefale os en super sikker Autostol til en VW Fox?

    Ser frem til at høre fra dig

    Mvh Sarah

    1. Hej Sarah,

      Jeg har nu opdateret ovenstående indlæg, så den anden artikel kan læses.

      Jeg har været materialet igennem og er desværre ikke blevet klogere, hvilket mit indlæg og viser til sidst. Der er ikke nok måleinstrumenter i testdukkerne til, at afgøre om mavepuden er dårligere/bedre end 5-punktsselen og derfor vil jeg helst ikke komme med min vurdering.

      – for lige pt. er det umuligt at svare på om det ene er bedre end det andet.

      Så jeg er faktisk i vildrede lige pt. – for hvad skal jeg anbefale folk?
      Det er jo heller ikke sikkert, at 5-punktselen er god for maven, da det aldrig er blevet testet og derfor kan det lige så godt være den, der dumper i testen, når man engang kan teste skaderne på maven.

      Men mit umiddelbare gæt er, at der ikke er den store forskel på mavepuden og 5-punktsselen og man derfor kan rette sig efter testresultaterne – men det er kun et gæt!

      Vil du være helt sikker, så køber du en bagudvendt autostol, som passer til jeres bil. Lena kan sikkert sagtens finde en model, der passer i en lille 3-dørs 🙂

      Mvh

  4. Hej Kristian,

    Vi er rigtig meget i tvivl om vi skal købe en juno-fix, sirona eller en helt anden autostol til vores dreng der snart vokser ud af hans 0-13 kg autostol.
    Du skriver at de bagudvendte er sikrest, hvor vi nok burde vælge sirona, men hvis vi vælger at vende sirona fremad, når vores dreng bliver for stor til at sidde bagudvendt er den mon så lige så sikker som de stole der kun er fremadvendte?
    I forhold til Juno-fix skriver du at svenske tests viser at der er problemer med mavepuden, men linker ikke til testen, kan du evt. uddybe de problemer deres test viser, da jeg ikke umiddelbart kan se at det fremgår af ovenstående indlæg.

    Vh Daniel

    1. Hej Daniel,

      Hvis han kan sidde i Sironaen, så er han ikke forstå til at sidde bagudvendt – det kan børn gøre i ret lang tid (4-5 år). Så hvis i køber den, skal det være for at anvende den bagudvendt.

      Den er desværre ikke testet endnu, så det er svært, at sige noget om, hvor god den er i forhold til de andre modeller og vi må desværre vente indtil maj 2013 før der kommer tests af den.

      Ja det er rigtigt, at de har testet mavepuderne i sverige og ikke lige frem særlig glade for dem. Jeg har endnu ikke fået skrevet mit indlæg om det, men jeg ser lige om ikke jeg kan nå det i næste uge.

      Det går på, at nakke belastningen ved mavepuderne faktisk er lige så høj eller højere end 5-punktsselerne og at de er bange for, at mavepuden giver store skade i maven – som 5-punktsselen ikke gør.

      Problemet er, at man ikke tester belastningen på dukkerens mave i autostol testen og derfor kommer der ikke det helt rigtige billedet frem i sådan en test.

      Mvh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.