Autostol.dk

Nye autostolregler fra 1/1-2013 – bagudvendt de første 15 måneder? (udsat!)

Nye autostol regler fra 2013 - bagudvendt i 15 måneder

Tilbage i 2011 blev der truffet en beslutning på EU niveau om, at der skulle gøres noget mere for, at fremme sikkerheden for børn i bilen.

I de fleste lande i EU, var man godt klar over, at bagudvendte autostole var det sikreste og derfor blev der diskuteret frem og tilbage om, hvad der kunne gøre og det blev bestemt, at børn skulle sidde i bagudvendte autostole i længere tid end hidtil.

Den sydlige del af Europa trak aldersgrænsen nedad, mens den nordlige del af Europa trak op ad – det endte med bagudvendt i de første 15 måneder.

Reglerne skulle træde i kraft 1/1-2012, men de enkelte lande i EU kunne ikke nå, at få tilrettet reglerne og derfor blev de udskudt til 1/1-2013 – det er lige om hjørnet, men de er stadig ikke færdig nede i EU!

Nyt indlæg om reglerne er online – læs om i-size her!

Hvad er så de nye regler og hvordan påvirker de dig?

Der er i 2012 skrevet meget om de nye/kommende regler og nogle har skrevet, at når de kommer, så er alle babystolene forbudte! – Men det er ikke tilfældet – bare rolig.

Som udkastet er til reglerne nu, så kommer der en ny godkendelses standard, som man kender det fra ECE 44-03 og 44-04, som kommer til, at gælde sideløbende med de nuværende ECE 44-04 regler. Det betyder, at producenterne ikke kan få godkendt nye 0-13 kg stole medmindre de kan anvendes bagudvendt indtil 15 måneder – de stole, som allerede er godkendt efter ECE 44-03/44-04 vil altså ikke blive ulovlige at bruge – ihvertfald ikke lige med det samme – det er hvad jeg får ud af nedenstående svar fra Trafikstyrelsen.

Fra Trafikstyrelsen har jeg fået følgende:

“Såfremt et forbud mod anvendelse af autostole godkendt efter ECE 44.03 skulle træde i kraft, samtidigt med indførelsen af det kommende regulativ, vil det skulle medføre, at “anvendelsesdirektivet” ændres, eller at der indføres nationale krav om anvendelse af autostole godkendt efter det nye regulativ. Trafikstyrelsen er ikke bekendt med, at en ændring er ved, at blive foretaget. Det er sandsynligt at ændringen vil blive foretaget på et tidspunkt.”

Så når reglerne blive indført, vil de gamle autostole sandsynligvis stadig gælde, men de vil langsomt komme ud af market og på den måde vil vi se et overlap over til at bruge 0-15 mdr. baguvendte autostole. Den nyeste information er, at man forventer, at de gamle stole godkendt efter ECE 44-03 gælder frem til udgangen af 2018.

Hvad er status på reglerne og hvornår kommer de?

Status er, at i midt i november 2012 blev forslaget vedtaget og der kommer yderligere informationer på et senere tidspunkt. Reglerne er derfor endnu engang udskudt og det nyeste, jeg har fået af vide, fra Trafikstyrelsen er, at reglerne ikke træder i kræft pr. 1/1-2013 og at der pt. ikke er en dato for indførelsen.

Når de så kommer, ja så “rammer” de faktisk mest producenterne (til at starte med), da de ikke kan få godkendt nye stole medmindre de kan bruges bagudvendt i 15 måneder, mens du, som forældre, ikke bliver ramt, da de nuværende babystole stadig vil være lovlige (ihvertfald i en overgangsperiode)

Når der kommer yderligere information om, hvornår og hvordan reglerne træder i kraft og det ligger HELT fast, hvordan overgangsperioden bliver, kommer der et nyt indlæg her på bloggen – men indtilvidere kan du godt regne med, at de nuværende stole er lovlige.

 

Nyt indlæg online – læs om i-Size her 

Hjælp med, at dele den nyeste information om reglerne – mange forældre tør ikke købe autostol pga. uvishenden – så fjern deres uvished og del indlægget.

Har du spørgsmål til reglerne – så skriv dem nedenfor.

26 kommentarer

  1. Hej Kristian.

    Vi skal ud og købe en autostol, da vores datter er vokset ud af hende 0-13 kg. Kan vi købe en autostol bagudvendt, som har den nye godkendelse? eller kan vi købe besafe bagudvendt og være sikker på at den går ind under den nye lov?

  2. Hold da op hvor bliver man som forældre forvirret over de autostoleregler! Det er sikkert de kommer eller hvad? Og vil det så sige at hvis jeg køber en bagudvendt autostol f.eks en maxi-cosi mobi så vil den også være lovlig om 4 år?

    p.s tak for en god hjemmeside!

    Venlig hilsen Malene Olsen

    1. … Og hvorfor findes maxi-cosi mobi ikke på maxi-cosi’s hjemmeside.. Hedder den noget andet også? 🙂

      1. Hej Malene,

        Ja det skulle være sikkert, at de kommer. Der er åbenbart nogle detaljer i reglerne, som skal diskuteres på plads, så alle EU lande kan accepterer dem.

        Sådan som udkastet til reglerne er nu, så vil den stadig være lovlig når de regler kommer, da den kan anvendes bagudvendt længere tid end 15 mdr.

        Nej det gør den ikke – du skal vælge Maxi-cosi’s “United Kingdom / English” under sprog og så kan du finde den under 9-18 kg. stolene.

        De vil åbenbart ikke vise andre lande, at man kan få deres stole bagudvendt, så det er kun i de lande, hvor bagudvendte er populære, at de viser stolene – meget mærkeligt.

        1. Har så lige fået at vide i en butik at den sikreste autostol jeg kan købe til min søn er denne https://www.autostol.dk/model/hts-besafe-izi-combi-x3-isofix/? Den skulle han kunne sidde i nu (6 måneder) og til 18 kg? Det lyder jo alt sammen smart! Grunden til han skal have ny er grundet den “fantastiske” lille autostol som vi har nu (recaro young profi plus) som han bliver temmelig klemt i (ved godt de skal sidde lidt klemt for at autostolen virker i tilfælde at uheld)

          Ville det så være den bedste mulighed for ikke at skulle købe ny 0-13 kg for 3 måneder?

          Hilsen den utrolig forvirrede mor 😀

          1. Ved ikke om det er den sikreste, men det er sikkert fordi butikken ser på ADAC testen og derudfra siger, at den er sikker.

            Det er bestemt også en sikker stol, men og den er sikre end alle de andre bagudvendte autostole https://www.autostol.dk/oversigt-bagudvendte-autostole/ – ja det ved jeg nu ikke helt 🙂

            Det er rigtig smart med de bagudvendte autostole og der findes stole, som kan bruges op til 25 kg – så du kan evt. lige se på “udvalget” som jeg linker til ovenfor og så evt. kontakte Lena, hvis du har spørgsmål til de bagudvendte. Så kan hun guide dig frem til, hvilken model, der vil passe til jeres biler og behov.

            Men jo, en bagudvendt stol til 18/25 kg. vil helt klart være den bedste og mest optimale løsning.

            Mht. Recaro, så må du meget gerne gå ind på https://www.autostol.dk/model/recaro-young-profi-plus/ og give stolen din “anbefaling” og give den stjerner fra 1-5

  3. hej hej 🙂 ny står jeg og skal købe en ny autostol til min lille prinsesse og da jeg høre diskutioner her og der, vil jeg da bare spørge her 🙂 stør i denne sitiotion at jeg gerne vil det bedste for min datter 🙂 og nu kan jeg forså det beste er en bagudvent stol .. nu kommer jeg så med et spørgsmål hun bliver snart 9 månder og hendes ben gør godt ud over kanten nu allerede ,.. har i et mærke osv i kan anbefale… jeg takker gor svar 😀

  4. Hej. Jég ved godt der ikke er et endeligt svar, men reelt har vi brug for et godt råd da vi skal være forældre til februar 13. Hvad gør man bedst med køb af autostol. Umiddelbart har vi bestilt en rømer med isofix da sikkerheden er for os 100% vigtig da jeg har men efter netop en trafikulykke. Men efter at have læst denne side, så bliver jeg i tvivl, også den kan jo ikke sælges bagefter den stol med nye regler. Er der et råd til kommende forældre der er i tvivl? 🙂 Mvh Tina

    1. Hej Tina,

      Jeg er ret sikker på, at jeres Römer Babysafe plus ikke bliver ulovlig i den periode i skal bruge den, men som du selv er inde på, vil i nok også få svært ved, at sælge den igen.

      Det i kan gøre er, at købe en af de modeller, som allerede nu findes på markedet og som kan bruges i bagudvendt i mere end de 15 mdr.

      På den måde lever i op til reglerne og har mulighed for, at sælge autostolen igen.

      Der findes flere modeller og denne har mange gode erfaringer med https://www.autostol.dk/model/akta-graco-duologic-2/ – den kan bruges bagudvendt indtil 18 kg (3-4 år).

    2. Klippan sender snart Dinofix på markedet. det er en baby autostol der er lavet efter de nye I-Size regler. Jeg har lige set et billed af en 2 åring i den. Den sættes på en base som købes ved siden af. Når man så er færdig med feks Dinofix. så kan man sætte Klippan Triofix på samme base. denne stol kan anvendes til 36 kg hvoraf de 18 er bagudvendt.

  5. Jeg forstår ikke hvorfor folk ikke køber bagudvendt fra start af. Vi har en besafe bagudvendt som kan bruges til 4 år. Hvorfor overhovedet overveje en fremadvendt, bare fordi baby fylder 9 måneder eller vejer 9 kg kan deres rygrad bestemt ikke tåle den belastning der vil være ved et sammenstød. Kan man ikke lide sine børn eller hvad….

    Jeg er meget undrende hvorfor folk fortsætter med at købe de fremadvendte stole når det anbefales at bruge bagudvendt, det burde ikke være nødvendigt med at lave det som lov, vi vil vel passe på vores små pus…

    1. Hej Jeanette,

      Jeg er helt enig i dine bemærkninger og jeg tror det skyldes flere ting.

      1. I Danmark har det aldrig været populært og fortalerne for bagudvendte autostole er ofte blevet kaldt for hysteriske ol.
      2. Butikkerne vil ikke have dem ind i deres sortiment, da forældrene ikke kender til dem og derfor optager de bare plads.
      3. Butiks personalet er ikke godt nok uddannet og får af vide, at fremadvendt er lige så godt og det kun er i sverige, at man går op i det + testen fra ADAC jo viser, at de er dårlige.

      Det der skal til er bl.a. mere fokus i medierne og af forældrene bliver gjort opmærksomme på, at de faktisk findes. Jeg har fx. skrevet dette (https://www.autostol.dk/blog/eu-rapport-danmark-kan-gore-mere-for-born-i-trafikken/) og forsøgt med et samarbejde, men ikke hørt mere.

      Når forældrene efterspøger stolene, bliver butikkerne nødt til at have dem og når der er gået et par år, vil forældre anbefale de bagudvendte til nye forældre og så kører møllen – kan godt ske, der går 5-10 år før vi ser det, men vi kan da håbe det sker lidt før.

    2. Vi har pt en bagudvendt autostol (BeSafe) til vores søn på 1,5 år. Til januar kommer lillebror og vi skal dermed snart have plads til 2 bagudvendte autostole….men det er vores bil bare for lille til! I forvejen er passagersædet næsten ubrugeligt pga den ene autostol og vi vil slet ikke kunne køre vores bil med 2 bagudvendte autostole (str. 0-18kg fra BeSafe). Så vi bliver desværre nødsaget til at vende stolene om på et tidspunkt, så vi kan køre bilen….jeg forsøger bare at svare på dit spørgsmål om, hvorfor folk ikke bare køber bagudvendt fra starten af – måske har de ikke plads i deres bil? Vi har hvert fald ikke…

  6. Hej Kristian
    Os som skal til at skifte Autostol fra 9 kg – Vi har kig på Cybex Juno-Fix da den er testvinder for denne gruppe – vil vi så ikke kunne bruge den til f.eks en lillebror eller lillesøster om nogle år?
    Autostole er jo ikke billige, så derfor det ville være dejligt hvis man kunne genbruge dem til alle børnene 🙂

    Med venlig hilsen
    Thomas

    1. Hej Thomas,

      Nu kan jeg kun gætte, da reglerne ikke ligger endelig fast, men ud fra det, der er offentliggjort indtilvidere, vil jeg mene, at i godt kan bruge jeres Juno-Fix – dog først når barnet er ældre end 15 mdr.

      Så i ville kunne bruge stolen fra 15 mdr. til 3-4 års alderen, så helt spild af penge vil det ikke være.

  7. Hej
    Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad skal os som har autostole stående som børnene er vokset ud af stille op med stolene for nu bliver de jo usælgelige da ingen jo vil købe en stol der lige nu er godkendt og de er da for dyre bare at smide ud

    1. Hej Jeanette,

      Det er korrekt. Vi er mange, der kommer til at “brænde” inde med de stole, som med tiden bliver ulovlige, men som jeg ser det, er der ikke ret meget at gøre ved det.

      Vi kan prøve, at sælge dem nu og er sikker på, at der stadig er masser af købere til dem, da loven stadig ikke er trådt i kraft og overgangsperioden sikkert vil være rimelig lang – så der går nok et par år eller mere endnu inden de bliver helt ulovlige.

      Så mit bedste råd er, at sælge den nu her og så få de penge man kan.

      Mvh

  8. Hej Kristian

    Tror du at der er nogle af de gamle stole, der vil kunne få den nye godkendelse? Altså selvfølgelig ikke 0-13 kg stolene. Men det er fordi vi venter en lillebror til februar, og vi har en bagudvendt Be Safe 9-18 kg stående. Den havde vi jo regnet med at skulle bruge til lillebror, når han er 1-4 år, men mon den så bliver ulovlig, hvis loven træder i kraft inden/samtidig med vi skal bruge den? For den har vel kun 03 godkendelsen, og hvis de kun skal overlappe en overgang…
    Jeg ved godt dit svar nok kun kan være gætteri, men hvad tror du?

    Og rart at du holder os opdateret 🙂

    1. Hej Signe,

      Det vil blive lidt gætteri, men jeg er rimelig sikker på, at alle de stole, som kan anvendes bagudvendt til barnet er 15 måneder vil blive godkendt efter den nye standard.

      Så har man en bagudvendt autostol som BeSafe, Sirona eller dem man ser på det svenske markedet, så er jeg rimelig sikker på, at man ikke behøver frygte den nye lov, da stolen jo stadig opfylder kravet om bagudvendt indtil barnet er 15 måneder.

      1. Hej!

        BeSafe Izi Combi, Cybex Sirona, Pallas, Juno, Kiddy Pro, Recaro Monza Nova IS mm. der bl.a. bruger pude foran, , kan ikke få den nye i-Size godkendelse, da der er 4 nye krav til i-Size stolene..

        1. De skal alle have Isofix
        2. De skal have 5-punkts sele
        3. De skal kunne bagudvendes til barnet er minimum 15 mdr.
        4. Skal bestå en hårdere sidekollisions test..

        Omkring årstallet 2018, bliver ECE godkendelsens ende, er stadig lidt usikkert da jeg næppe tror man er højt nok oppe på antal biler der har isofix.. Men lad os nu se..

        1. Tildels enig..

          Da jeg skrev indlægget var flere af disse ting ikke på plads endnu – hvis du læser dette i stedet https://www.autostol.dk/blog/nyt-om-autostol-reglerne-bagudvendt-indtil-15-mdr-vedtaget-i-size/ vil du se, at jeg har fået alle de nye regler med.

          Det er dog kun en af de stole du nævner, der går fra 0kg. og derfor vil de andre stole stadig være godkendt at bruge efter 15 kg. På samme måde som de andre 9-18 kg. stole også først vil være lovlige efter 15 mdr. Så det er lidt forkert, at fremhæve disse modeller.

          Der kommer helt nye stole fra næste år, der lever op til de nye i-Size og det er således dem man skal se på, hvis man vil have en i-size godkendt stol.

          Mvh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.