Autostol.dk

Fra bloggen

Axkid Kidzofix

Axkid Kidzofix

Salget af denne stol er stoppet! Den nyeste autostol test har vist, at stolen fejler fælt og indtil fejlen er rettet vil producenten ikke sælge den!

Se video her: http://www.youtube.com/watch?v=81mORItlgeE&feature=youtu.be

Kidzofix er en bagudvendt autostol fra Axkid, til børn der vejer imellem 9-25 kg. Kidzofix har flere forskellige unikke funktioner hvis formål er, at holde dit barn sikkert. Det er let, at fastgøre Kidzofix i bilen ved hjælp af Isofix eller sikkerhedsselen. Derudover er det let, at indstille stolen i de positioner man skulle ønske, blandt andet soveposition.

Axkid er en forholdsvis ny producent af autostole. Det er et lille firma stiftede af 2 erfarne svenskere, der hver især har mange års erfaring med autostole. De fokuserer udelukkende på bagudvendte autostole, da de ved, at det er det sikreste for børnene. Det er generelt noget der er meget fokus på i Sverige, der er førende indenfor bagudvendte autostole. Stolen er derfor også bygget så børnene helst skulle bruge dem til de er minimum 4 år gamle.

Kidzofix er speciel da de den også er godkendt til, at børn op til 25 kg kan bruge den, så længe den bruges med selebælte.

Kidzofix har en stor hovedstøtte med seletøj, der selv indstiller sig så det passer til barnet. Det er med til, at sikre barnet endnu bedre. Derudover har Kidzofix store kurvede sider, der er med til, at give en god sidebeskyttelse.

Når barnet vokser er det muligt, at bruge Kidzofix som en fremadvendt autostol. Det anbefales dog normalt, at barnet sidder i en bagudvendt autostol, så længe som overhovedet muligt.

ADAC test resultat for Axkid Kidzofix

Bedømmelse Sikkerhed Brugervenlighed og ergonomi Kemikalier Rengøring / Finish
0 ★★★★ ★★★

Klik her for at se den fulde testoversigt fra ADAC (FDM’s tyske søsterklub)

22 kommentarer

  1. Har nu haft stolen i tre år og kan kun fraråde alle at købe den. Elendig manual, selen sætter sig ofte fast, stoffet i stolen er behandlet med skadelige kemikalier etc etc. Alt i alt en rigtig dårlig stol. Hold dig til Rømer eller lign.

    1. Producenten skiftede Isofix systemet på stolen i juni 2013. Ved testen samme efterår løsnede modellerne af stolen med dette nye system sig helt og stolen fløj igennem karosseriet.

      Producenten skiftede omgående systemet igen.

      Det drejer sig altså ikke om alle modeller af den. Der er en mærkat med et tal bagpå stolen. Jeg kan ikke huske hvilke modeller der var ramt af fejlen, men det står muligvis stadig på producentens hjemmeside . Har du en model indenfor de tal, kan idofixarmene blive udskiftet på den uden beregning.

      Ellers er der fremadvendt brug hvor den ikke klarer sig så godt. Hånden på hjertet så ville heller ikke selv anvende en så tung autostol fremadvendt når den kun kan monteres med sikkerhedsselen

  2. Hvordan skal man forholde sig, når man har købt axkid juni 2013? Jeg kan nemlig se, at min datters stol er med de forkerte isofix-hager.

      1. Hej Lena,

        Vi har også følgende stol, men vi bruger dog ikke isofix-tilkoblingen. Vi bruger selerne og de ekstra til at hæfte fast i gulvets-skinne som passagersædet sider på Er det kun på isofix-delen, at stolen har fejlet i test og hvordan klare den ellers testene?

        Med andre ord. Skal vi være bekymret?

        Tillægsspørgsmål:
        Vores dreng bliver 4 år her om 14 dage, og har altid været glad for at side bagudvendt. Han er en høj dreng på 110 cm plus/minus, men vi ved ikke rigtig om det er en god idé at lade ham forsætte med at side i denne stol? Har du et godt råd?

        Tak for din hjælpsomhed 🙂
        Dan

        1. Hej Dan

          Axkid udskiftede i juni 2013 isofix-systemet på deres Kidzofix. Det system de satte på den i perioden Juni frem til ADAC i efteråret er det system som blev testet af ADAC – ikke det gamle.

          din stol har en hvid mærkat under betrækket bagpå hvor der står et tal. Hvis det ligger mellem 13165 og 17656 skal armene på din stol udskiftes (hvis du kan og vil bruge dem). Hvis ikke, så er der ingen problemer. De har sat det gamle system på igen men med det samme hylster som det system der failede. du kan se forskellen her og læg særligt mærke til “tanden” inde i begge systemer. Det øverste er det fejlbehaftede og du kan se at tanden nærmest går vandret ind. Lige nedenunder er der et billed af den sikre “tand” som næsten går lodret ned.

          http://www.sikkerautostol.dk/sikkerautostols-autostoleseats/stoleseats-25-kg55lbs/axkid-kidzofix-2/

          isofix systemet på denne autostol må som i de andre modelelr anvendes til 18 kg. Derefter skal stolen monteres med bilens sikkerhedssele.

          I kan trygt lade sønnen bruge den frem til det sidste hak i nakkestøtten. og hans ører er på linje med dennes kant.. eller indtil han rammer vægtgrænsen på 25 kg.

  3. Øhhh hvordan forholder man sig lige, når man er ejer af denne stol, efter at have læst ovenstående mht. den frygtelige biltest.

  4. Kidzofix er en rigtig god autostol med mange muligheder. Vi brugte den med bilens sele da vores søn skulle ligge mere ned, nu hvor han kan sidde mere oprejst har vi plads til at bruge den med isofix. Den er ikke så nem at montere hvis man ikke har fået det vist. Man skal være opmærksom på om det er muligt at sætte stropperne i bunden af sin bil, vi har kigget på flere biler hvor vi vil skulle have monteret ringe til i bilen. Men vi føler at vores søn er meget sikker i denne stol.

  5. Nu ved jeg ikke lige, hvor jeg skal spørge dig henne, så prøver her;-) En bagudvendt til Renault Laguna evt til forsædet. Vi er begge ret høje og kan ikke have sæderne kørt helt frem. Synes også at sæderne skråner ret meget, så tænker det er svært at få en ordentlig sovestilling til baby.
    Håber på svar tak;-)

  6. Den lyder næsten som stolen der passer til vores behov. Hvordan er det med benplads til barnet i den? Og hvordan er sovepositionen?

  7. Kan man ikke bruge stolen hvis man ikke har isofix i bilen.. vi har nemlig ebn gammek bil hvor der ikke er isofix i? ellers er stolen perfekt

    1. Jo det kan man godt, men så vil jeg istedet anbefale dig at købe Axkid Minikid. der er ingen grund til at smide penge efter en med isofix hvis man ikke kan bruge det. Minikid er heller ikke så tung som Kidzofix g er desuden mindre pladskrævende.

  8. Hej Lotte

    Der fulgte et sæt seler med da I købte stolen, som har en metalbøjle i enden. Dem skal du bruge til formålet. I mange tilfælde kan disse seler godt sættes fast på forsæde skinnerne. De kan også nemt monteres i Toyota Avensis forsæder. Bøjlerne på selerne føres igennem den løkke i selen som gør selerne kortest.

    Du sætter de to seler i bilen først. Dernæst monteres stolen i enten isofixbeslagene eller med sikkerhedsselen. Så fastgøres stolen til forankringsselerne du satte i inden stolen kom i bilen. Så vrikker du stolen. det kan være du skal justeres længden på den del af selerne der sidder på selve stolen. Så sættes støttebenet i gulvet (husk at låse det) og stolen vrikkes en gang mere

    Der er mange billeder af monteringen af forankringsseler på mit eget site inkl. Axkid selerne. De SKAL bruges på alle bagudvendte autostole over 18 kg. De forhindrer stolene i at ryge mod bagenden af bilen og giver sidevejs stabilitet.

    http://www.sikkerautostol.dk

    Jeg har selv Kidzofix stående og kan godt vise dig hvordan du skal gøre, hvis du har mulighed for at besøge mig her i Næstved med Toyotaen

    MVH
    Lena

  9. Kære Lene.
    Jeg har købt en Axkid stol til min datter, og jeg synes simpelthen bare den virker SÅ god. Vi har ingen bil selv endnu, så hun har kun prøvet den hjemme på stuegulvet, men der sidder hun altså fantastisk 🙂

    Men for søren jeg har problemer med at få installeret i mine forældre bil, som er en Toyota Avensis. De seler, der sidder bagpå stolen, og som skal monteres på bøjler i gulvet, ja, der er altså ikke nogle bøjler at montere dem på! =/ Jeg synes næsten jeg har haft splittet bilen af, og selv når jeg rykker sædet foran helt frem, så kan jeg altså stadig ikke finde NOGET SOM HELST, som jeg kan montere selerne i. Krise!
    Dertil kommer, at støttebenet ikke kan nå gulvet, selvom begge sektioner er helt foldet ud. Og hvad gør jeg så?

    Frustrationer og frustrationer….. Så fortsat sidder min datter helt og aldeles krummet sammen i sin babystol, hvor hun altså på ingen måde sidder behageligt mere. Så håber bare rigtig meget på, at du kan hjælpe os, og på forhånd rigtig mange tak!!!!!

    Kh Lotte

    Ps. Lille tillægs spg: hvad er fidusen med den sele, som du skriver kan monteres i isofix beslaget? Jeg har nemlig umiddelbart ikke lige logik til at se det 😉

  10. Pladsbehov med isofix: Stolen kræver en del plads i bilen.
    Pladsbehov med sikkerhedsselen: Kompakt.

    mange monteringsmuligheder for både stolen selv og forankringsseler.

    Sælges med lårbeskyttere til 5-punktsselen,

    Kan monteres i bilens isofixbeslag som bæltestol 15-25 kg. Selen til montering i isofixbeslag købes seperat.

    Forankringsselerne har automatiske opstrammere

    Hovedstøtte og 5-punktssele højdejustering foregår automatisk når 5-punktssselen strammes og løsnes.

    1. Lene, hvad er det for en sele til montering i isofixbeslag du skriver om skal købes seperat? Og alle disse stole med isofix, skal man købe noget ekstra (en base eller lign.) for at kunne montere dem i en bil som har isofixbeslag?

      Mvh Malene

      1. Hej Malene

        Undskyld det sene svar. Jeg modtager ingen advisering.

        Isofix-systemet er indbygget i stolene efter babystolen, og det som skal til for at montere dem følger med, hvis det er vigtigt for monteringen.

        Den sele der er tale om hedder Axkid Fixweb, kan købes seperat hvis man vil bruge stolen som bæltestol fra 15 kg. Denne skal købes seperat da den ikke er essentiel. Du må ikke bruge de to som stolen er udstyret med.

        MVH
        Lena

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.