Autostol.dk

Fra bloggen

Cybex Base-Fix (Isofix)

Billede på vej

Base-fix fra Cybex er en base der benytter ISOFIX. Med ISOFIX bliver basen monteret til bilen ved hjælp af ISOFIX – fastgøringspunkterne i bilen. Med ISOFIX, opnår man ekstra stabilitet og sikkerhed, hvilket på mange måder er en kæmpe fordel for barnet. Såfremt bilen ikke har ISOFIX – fastgøringspunkter, kan Base-fix fastspændes med selen i bilen, herved opnås dog ikke den samme sikkerhed for korrekt montering, som med ISOFIX.

Det smarte ved Cybex Base-fix, er at det er let at klikke en autostol på basen. Det vil sige at der ikke er noget bøvl med, at montere autostolen hver gang man skal ud og køre. Den klikkes let på, og er herefter klar til brug. Indikatoren viser hvorvidt stolen er fastgjort ordentligt, det er vigtigt for at basen kan levere den optimale sikkerhed.

Derudover har Base-fix et støtteben, der placeres nederst i bilen. Dette støtteben er med til at øge sikkerheden. Da det giver ekstra stabilitet til autostolen, og derfor også en bedre oplevelse for barnet.

Vores prissammenligning virker ikke i øjeblikket.

Vi er igang med en helt ny version af autostol.dk, som forventes online i februar

20 kommentarer

  1. Hej Kristian.

    Kan du fortælle mig, vi har en Isofix til cybex Aton 5, vil den også passe til Aton q. Og ved du noget om hvilken der er bedst/sikrest?

    Mvh. Camilla

  2. Hej

    Jeg har en Cybex Cloud Q plus autostol og en dertilhørende isofix base. Nu er det så tid til at købe en større autostol da min datter snart vokser ud af Cloud Q. Kan jeg genbruge isofix basen? Og ved hvilke autostole kan den genbruges?

    Mvh Elif

    1. Hej Elif,

      Nej basen kan/skal ikke bruges til de næste størrelser. Det er kun ved enkelte modeller, at man bruge basen igen.

      Ved Cybex skal du have deres M-line – Cybex Base M – som så vil kunne bruges til Siorna stolen.

      Mvh

  3. Hej Kristian.
    Vi har lige købt en Sirona og skal snart have en bil nr. 2. Ved du om man kan købe en isofix base ekstra og montere i bil nr. 2 eller hvad er smartest?

    Mvh Maj

    1. Hej Maj,

      Sirona har selv isofix base i stolen. Så den kan du ikke købe en ekstra base til.

      Det er heller ikke lige en stol man skifter fra den ene til den anden bil, som man gjorde med baby stolen..

      Har i købt den nye sirona m isize eller den gamle med mavepude?

      Mvh

  4. Hej vi har isofix i vores bil og vi har en baby autostol som er købt inden men dog ikke med isofix så vidt jeg ved, kan man bruge en hvilken som helst romer stol til isofix? Vh maiken

    1. Hej Maiken,

      Bare lige til info – så skriver du under en cybex base og den kan kun bruges til cybex stolene.

      Römer basen kan kun bruges til Römer stolene – og det er korrekt, at med Römer basen kan du deres forskellige versioner af Baby safe modellen.

      Mvh

  5. Vi har en Cybex aton 2 autostol til vores datter. Dog uden isofix base da vi ikke har isofix i vores bil. Nu er vores datter ved at være klar til at komme i den næste størrelse autostol og derfor er jeg interesseret i at vide lidt omkring isofix. Så vidt vi kan forstå, så er det muligt at gøre vores bil klar til isofix, og derfor skal vi have en isofix base til autostolen (som jeg forventer bliver en cybex sirona) Findes der kun en isofix base som passer til alle autostole som sidder i isofix eller har fabrikanterne været så smarte at de har lavet en isofix base til hver autostol?

    1. Hej Anita,

      Isofix er noget som bilen skal være “født” med – ikke noget man eftermonterer.

      Men producenterne har været så smarte, at det kun er i 0-13 kg. klassen, at du bruger isofix baser. Så snart du kommer op i 9-18, 9-36 eller 15-36, så behøver du ikke en base, da isofix beslagene sidder fast på stolen.

      Det gør de, da man normalt ikke flytte de store stole ind og ud af bilen hvergang, som man jo tit gjorde med babystolen.

      Håber det var svar nok ellers spørger du bare igen.

      Mvh

  6. Hej Kristian

    Ved du om der findes andre mærker, hvor isofix basen også kan spændes fast med sele, ligesom cybex basen kan? Det skal være en af de godt testede stole.

      1. Mange tak for svar, så har Babysam ikke helt styr på deres baser. Ville du foretrække en Cybex Aton 2 eller 3 fremfor Maxi Cosi Cabriofix? Jeg har været inde og læse om Aton 3, og hørt lidt om den i Ønskebørn, den lyder super, meen er den de ekstra penge værd..

  7. Passer cybex aton isofix base sammen med både cybex aton 2 og cybex juno? Eller skal man købe to forskellige baser?

    1. Hej Tanya,

      Det er kun ved de små stole (0-13 kg), at autostolen skal sidde i en base – dog enkelte undtagelser.

      Men Cybex Juno-fix er ikke en af de undtagelser, hvorfor der er monteret isofix beslag direkte på autostolen og det er således ikke nødvendigt, at sætte den i en base.

      Du kan evt. se filmen under Cybex Juno-fix – kan være det er nemmere at forstå med lidt billeder.

      Mvh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.