Autostol.dk

Fra bloggen

Cybex Pallas 2-Fix

Pallas 2-FIX fra Cybex er en i rækken af flere stole fra Cybex, der tilbyder den populære mavepude. Med mavepuden bliver dit barn bedre sikret i forhold til andre modeller med 5-punkt-sele. Ved en frontkollision, reducere mavepuden kræften, der bliver tilført barnet. På den måde kan det være med til at redde barnet, uden dog at være nogle garanti. Derudover er det muligt at vippe mavepuden fra og tilbage, så den ikke genere barnet, når dette bruger autostolen.

Derudover tilbyder Cybex Pallas 2-FIX også 2 stole i en. Fra barnet er 9 måneder til ca. 4 år, kan det anvendes normalt. Når barnet bliver omkring 3 år, kan stolen let omdannes til en autostol for lidt ældre børn, herefter kan den anvendes til barnet bliver omkring 12 år. Det er let at omdanne stolen, så længe man følger den medfølgende manual.

Derudover er det monteret sidebeskyttelsespuder i Pallas 2-FIX, ligesom man kender fra f.eks. airbags, kan disse være med til at reducere kræften der rammer barnet ved en eventuel sidekollision.

Cybex Pallas 2-FIX er let, at montere i bilen ved hjælp af ISOFIX. Autostolen skal bare klikkes på og så er man klar til, at køre. Autostolen kan også monteres med bilens 3-punktsele.

Der er kommet en ny stol fra Cybex. Cybex Pallas M-Fix er erstatningen for Pallas 2-Fix.

Var denne stol noget for dig?

Køb til kun1.998 kr.

–> Du finder den billigst her! <--

Jeg gør opmærksom på, at der ikke altid medfølger dansk manual/brugervejledning når man køber autostol i udlandet. De fleste producenter tilbyder dog, at man kan hente en danskmanual på deres hjemmeside, hvorfor du normalt nemt kan finde en dansk manual/brugervejledning.

ADAC test resultat for Cybex Pallas 2-Fix

Bedømmelse Sikkerhed Brugervenlighed og ergonomi Kemikalier Rengøring / Finish
72 ★★★★ ★★★★ ★★★★★ ★★★★★

Klik her for at se den fulde testoversigt fra ADAC (FDM’s tyske søsterklub)


Prissammenligning på Cybex Pallas 2-Fix

Forhandler Land Total pris fra Læs mere  
Amazon.de 1.998,76 DKK
Coop.dk 1.999,00 DKK
Kidsroom.de 2.177,95 DKK
Pinkorblue.dk 2.645,00 DKK

Installationsvideo for Cybex Pallas 2-FIX

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=2DiSCVfTF4c[/youtube]

Farver

Cybex Pallas 2-FIX finder du i følgende farver:

Erfaringer medCybex Pallas 2-FIX

Har du erfaringer med Cybex Pallas 2-FIX må du meget gerne smide en kommentar, så andre kan få glæde af dine erfaringer og læse om fordele/ulemper ved produktet.  

Husk!

Husk at tjekke om bilens seler er lange nok til, at nå om mavepuden. Flere oplever, at selerne simpelthen ikke er lange nok, så husk, at tjekke dette inden køb. Endvidere spørger mange om ikke mavepuden er varm om sommeren, men mange forældre oplyser, at dette ikke skulle være et problem.

92 kommentarer

  1. Hej.
    Jeg har brug for hjælp. Vi har to piger. En på 3 år og knap 12 kg og en på 9 mdr og vejer 9 kilo. Den store sidder idag i en Cybex pallas fix med selepude, hvilket er super fin. Jeg regner med at købe en cybex pallas 2fix til den mindste, da hun skal have en ny større stol til vores privat bil. Vores problem er, at når far skal hente i firmabil, så mener han ikke der er plads til to autostole. Han har en ældre Rømer King 9-18 kg i sin firmabil. Hvad skal vi købe som nr to til hans bil, mht til begrænset plads, da den store desværre ikke er stor nok til at sidde på en pude.
    Håber I har nogle gode erfaringer med to autostole i firmabil. Vh Heidi

  2. Hej Kristian.
    Tak for en rigtig god hjemmeside.
    Vi har 2 børn – ældste på 2½ år, ca 14 kg og 94 cm – yngste på 6 mdr, knap 11 kg og ca 73 cm. Til den store bruger vi p.t. en Maxi Cosi 2way pearl, som vi er virkelig glade for (desværre vil hun dog ikke længere sidde bagudvendt –> skrig og skrål fra A til B). Til den lille har vi en ældre Römer babystol.
    Vi vil købe en ny stol til den store og sætte den lille over i MaxiCosien. Til den store overvejer vi Cybex Pallas 2-fix.
    Vi har følgende udfordringer: Vi vil gerne have mulighed for at sætte den store på forsædet, da den lille fortsat har brug for, at der sidder en ved siden af, og der derfor er meget begrænset plads i mellem de 2 stole. Der er ikke isofix på forsædet, så vi er på udkig efter en stol, der dels kan monteres med sele og dels kan monteres med isofix. Tænker derfor ovenstående stol kunne være et godt bud? Eller har du andre gode forslag?
    Som jeg forstår det, må den lille gerne sidde i MaxiCosien på nuværende tidspunkt?
    På forhånd mange tak for svar
    Med venlig hilsen Ida

    1. Hej Ida,

      Den lille må godt sidde i 2way Pearl – det er hun stor nok til.

      Pallas 2-fix er et rigtig godt bud og vil kunne løse jeres udfordringer. Bare husk at tjekke før køb og selen er lang nok til mavepuden.

      Mvh

  3. Tusind tak for en meget informativ side! Jeg ville ikke købe denne stol som primær. Vi købte den for 6 år siden, da vi ikke var opmærksom på fordelene ved de bagudvendte.
    Vi har mistet basen siden storesøster brugte den. Den yngste er nu 2,10 år. Vi har brugt den som ekstrastol ved bedsteforældrene, men havde helt glemt, den i sin tid kom med base :-/ Hvorfor skal den egentlig have base? Kan se at de nyere modeller er uden base. Er nu helt dårlig over, at vi har kørt med den uden base og med mavepude, men samtidig i tvivl om, hvorvidt det er farligt.

    1. Hej Sofia,

      Ved ikke, hvorfor de har valgt, at den skal være i en base. Måske for, at kunne lave en bedre hvileposition.

      Hvor farligt det er, at køre uden den – det ved jeg faktisk ikke. Den har en funktion + cybex siger man skal bruge den og derfor vil det være ulovligt, at køre uden.

      De nye Pallas modeller har alle sammen base – bare en mindre base, men stadig en base, der skal bruges indtil 18 kg.

      Mvh

  4. Hej. jeg har lige et spørgsmål ang. basen. der står i manualen at når man skifter fra gruppe 1 til gruppe 2-3, så skal man pille stolen af basen. hvorfor skal man det ?

    Da vi har 3 børn alder 10mdr. 3 år, 6 år. var den købt så det var muligt for manden at kunne hente 2 børn uanset alder, hvis det var nødvendigt. så kan jeg bare lade den side i basen uanset om det er en af de store eller den lille. eller skal vi bare bruge den uden basen til alle børn.

    Håber du har svaret 🙂

  5. Hej Kristian!

    Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg skal vælge Pallas 2-fix eller Pallas M-fix. Kan du hjælpe mig med forskellen på de to og især hvilken én der er mest sikker at bruge.

    Venlig hilsen Michela

    1. Hej Michela,

      Der er nogle enkelte forskelle inde i stolen og selve udformningen, men i bund og grund er de rimelig ens.

      M-fix har været med i den nye 2015 test (som er lidt hårdere end tidligere) og det er årsagen til, at den har fået en lavere karakter end Pallas 2-fix.

      Jeg ville vælge den, som passede bedst i bilen og som var billigst.

      Mvh

  6. Hej
    Jeg overvejer at købe en pallas 2-fix eller pallas m-fix. Min søn på kun 4.5 måned nærmer sig 9 kg, og skal derfor snart ud af sin babystol, men der står at pallas stolen gælder fra 9-36kg eller 9 mdr til 12 år. Hvad gør man når 9kg og 9mdr slet ikke hænger sammen?
    Jeg skal bruge en fremadvendt stol da der ikke er bagdøre i vores bil, og det er derfor umuligt at få ham ned i en bagudvendt stol. Skal han blive i babystolen indtil 9mdr selv om han så vil veje for meget??

    1. Hej Lizette,

      Hvilken stol har i nu?

      For de fleste babystole går op til 13 kg. Det er bare næste størrelse, der hedder fra 9 kg.

      Han er slet ikke gammel nok til, at komme i en fremadvendt stol, så i bør se på en stol, der kan bruges begge veje og som kan dreje når hans sættes i den.

      Hvor mange cm er han?

      For maxi cosi axissfix kunne være en mulighed, da den kan drejes fremad og tilbage bagudvendt når barnet er kommet i.

      Mvh

      1. Jeg ved ikke hvad den hedder den vi har nu, da den er en del af en pakkeløsning m. barnevogn osv. men den går kun til 9-10kg.

        Vi har heller ikke isofix i bilen, så vi kan heller ikke bruge en der kan rotere.

        Han er 68cm nu og vejer 8.3kg, så vi kan godt bruge den lidt endnu, jeg ville bare være lidt på forkant.

        Det er altså alderen på 9 mdr og længden der er de vigtigste faktorer for hvornår han kan bruge en pallas 2-fix?

          1. Hej,

            Jeg var bare ikke kommet så langt.

            Da det jo er noget jeg gør frivilligt, er det svært, at finde tid til, at svare hver dag – med alle de andre ting, der også skal laves på en stor hjemmeside som autostol.dk

            Mvh.

        1. Hej Lizette,

          Ok – så kan det godt passe, at han allerede er ved, at være for stol til stolen.

          Hvis i vælge en med mavepude – har vægten mere at sige en længden. For det er en meget åben stol og før, at den beskytter de små, skal de op og veje 11-12 kg. Jeg plejer derfor ikke, at anbefale stolen fra tidligere end 11-12 mdr. og mindst 11-12 kg.

          Man kan også en en stol som Besafe Combi (uden isofix) https://www.autostol.dk/model/hts-besafe-izi-combi-x3/ som kan vendes begge veje. Den bør i overveje, at se på, da han så kan sidde bagudvendt til han er gammel nok til, at komme fremad.

          Mvh

  7. Hej er interesseret i at købe stolen el. en Recaro Monza Nova IS Seatfix, da vi skal have en autostol nr. 2 som også kan bruges af dagplejeren der ikke har Isofix. .
    Min kæreste er dog bekymret om den manglende 5 punkt-sele som er erstattet af puden.
    Hvilke argumenter kan berolige hende og hvilken model vil være bedst at vælge til en pige på 19 måneder, ca. 13 kg og ca. 80-85 cm?
    Derudover kan jeg i de mange gode kommentare læse at det er vigtigt at få prøvet om selen kan nå, men jeg kan næste kun finde netsider, hvor den kan købes. Er der nogen gode råd ?

    1. Hej Jakob,

      Jeg kan desværre ikke komme med så mange argumenter, som du kan tage med videre. Men jeg kan anbefale dig, at købe en Römer Duo Plus – den har isofix og selemontering + den har 5-punktsele.

      Så kommer du også udover problemet med selerne og at den ikke findes i butikkerne.

      Men i butikkerne er der fx. Pallas m-fix – hvis selerne passer til den, vil den næsten med sikkerhed også passe til en alm. Pallas 2-fix.

      Mvh

  8. Kære Kristian

    Først og fremmest tak for en super fin hjemmeside!

    Vi har købt denne stol (cybex pallas 2-fix) til vores børn (en på 2 1/2 år og en på 4 mdr) og egentlig være tilfredse med den til vores ældste.

    Bedsteforældrene overvejer nu også at købe denne model til deres bil, men jeg er nu blevet meget i tvivl mht mavepuden – om den gør mere skade end gavn!? Ville du anbefale at de køber en autostol uden mavepude?

    Og ville du anbefale at vi køber nogle andre stole til vores børn, indtil der en dag kommer nogle mavedukker med sensorer i maven (jeg går ikke ud fra at de er kommet endnu)?
    Alternativt kunne man finde en anden autostol indtil de vejer 15 kg, hvorefter det ser ud til, at man kan undvære puden og “nøjes” med at bruge selen?

    Vh. Christina

  9. Hej,
    Tak for en fed hjemmeside.

    Vi har en Cybex Juno Fix til vores nu 4-årige.
    Overvejer Cybex Solution Q2 Fix.
    Derudover overvejer vi Cybex Pallas 2-Fix til når vores mindste bliver 9 mdr., og så bare få solgt Juno’en.

    Hvordan er sikkerheden på de to? For overvejer faktisk om ikke vi bare sku’ købe to stk. Pallas 2-Fix, hvis den er bedre til større børn en Q2’eren. Nogen erfaringer omkring de to?

    På forhånd MANGE tak for svar 🙂
    Ha’ en skøn dag.

    1. Hej Inge,

      Det giver ikke mening, at købe en Pallas 2-fix til den store. For når du tager puden af bliver den blot til en Solution 2-fix – så i kan lige så godt spare de penge og så købe solution.

      Der er ikke den store forskel på stolene. Så jeg ville ikke selv købe ny stol til den lille. Her kan i lige så godt bruge jeres Juno-fix.

      Så køb en Solution nu og vendt 4 år med, at købe en anden stol til den lille og så køb en ny 15-36 kg. stol til den tid. Kan også være, at jeres store til den tid er over 135 cm. og ikke længere behøver autostolen.

      Mvh

  10. Kære Kristian
    Vi har købt denne stol for ca. 10 måneder siden, og har været rigtig glad for den. Vores dreng har vendt sig hurtigt til puden, og nu elsker stolen. Vi har bare lige opdaget at stolens isofix beslag har fået rust helt igennem begge beslag! Der er så megett rust, at der kommer mærker på bilens sæde, der hvor stolen er placeret. Det kan jeg slet ikke forstår! har du hørt noget lighede om denne stol?
    Stolen var altid brugt i min bil, som er tør indvendig, og der står en Rømer stol på bagsedet ved siden af den med helt normale isofix beslag!!!
    Ønskerbørn, hvor vi har købt stolen, vil gerne skifte isofix beslag på den, men hvis det samme sker om 10 måneder igen?? Vi har regnet med at bruge stolen i flere år fremover…

    1. Hej Katherina,

      Det har jeg godt nok aldrig hørt før. Tænker det må være en fejl eller at den har været udsat for noget salt ol.

      I kan roligt få den byttet da jeg tvivler meget på, at det problem vil opstå igen,

      Mvh

  11. Hvad er forskellen på pallas fix og Pallas 2-fix? Udover et par 100 kr i pris, kan jeg slet ik se forskel på de 2… Kan du hjælpe?

    1. Hej Maia,

      Det kan jeg godt forstå du er i tvivl om.. Der er næsten kun designmæssige forskelle på de to stole, så du kan lige så godt købe en Pallas fix, da den er lige så sikker som den anden.

      Mvh

  12. Hej
    Jeg har forsøgt at læse mig igennem de mange gode indlæg som din bedømmelse af stolen har afstedkommet… jeg er dog trods dine opklarende svar undervejs stadig i tvivl om følgende: Skal der eller skal der ikke bruges seler henover stol og pude, når vi har Isofix? Og jeg er blevet i tvivl om det med puden er en god idé eller ej… der er flere der kritiserer den for at fylde for meget, barnet har ikke plads til at sidde med et stykke legetøj, armene sidder for højt osv… selvom der også er flere der roser puden!?!
    Kan du uddybe… specielt det med brugen af seler… vi har en KIA Ceed Stationcar med helt alm. sikkerhedsseler på bagsædet.
    Mvh. Paw

    1. Hej Paw,

      Du skal stadig bruge bilens tre punkt sele omrking stolen og mavepuden, da det er selen, som holder mavepuden på plads. Så i skal være sikre på, at bilens seler er lange nok.

      Der er mange meninger om mavepuden og det samme er der med 5-punktselen – så det er meget svært, at sige om man skal vælge det ene eller anden. Jeg er selv mest til 5-punktsele, men mange er positive overfor mavepuden.

      Jeg synes i skal tage ud i butikken og prøve stolen og se om den sidder godt i jeres bil og om jeres barn også sidder godt i den. Nogle bliver aldrig tilfreds med mavepuden, mens andre er meget tilfredse.

      Mvh

  13. Hej Kristian,

    Vores datter på 2 år og 4 måneder skal til at have ny autostol. I min kærestes bil sidder hun i Sironaen, der netop er blevet fremadvendt og i min bil (en ny Polo) sidder hun bagudvendt i en besafe combi med isofix.
    Hun er meget lang af sin alder, og tror ikke hun holder længe i Sironaen, men det er nu besafen vi pønser på at udskifte, da jeg har meget svært ved at få hende ind i bilen efterhånden. Hun vejer knapt 15 kg, og jeg skal holde hende vandret i luften og skrue hende ind for at sætte hende, da der ikke er så højt til loftet i bilen, og min ryg kan ikke klare det meget længere.
    Jeg ved den kan fremadvendes, blot med sele, men allerede nu kommer selerne lidt under skulderen på hende, hvilket er ok bagudvendt – men ikke godt når hun skal fremad. Er det ikke korrekt?

    Vi har kigget på Cybex Pallas-2-fix, og ville starte med pude og så bagefter uden, når hendes hoved er klar. Mener vi ikke hun er klar til at sidde med bilens sele selvom hun er ved de 15 kg.

    Grunden til vi er i tvivl er, at jeg egentlig ikke er SÅ begejstret for mavepuden som jeg havde regnet med (bruger den jo i Sironaen nu), men synes omvendt ikke der er nogen 9-36 kg stole på markedet med 5-punktssele som er i samme liga.
    Tager jeg fejl?

    Overser jeg nogen stole, der ville løse vores situation? Alternativ skal vi købe en 9-18 kg stol, men så skal vi skifte snart – og så vidt jeg kan læse, har de fleste højdeproblemer med dem med de meget lange børn som vores datter.

    Ser frem til at høre fra dig.

    Mvh Sarah

    1. Hej Sarah,

      Pallas modellen løser ikke jeres problem, da mavepuden kun må bruges til 15/18 kg – Det anbefales, at den fjernes når barnet vejer over 15 kg.

      Så når hun allerede nu er så stor (selvom hun ikke er så gammel) er det en 15-36 kg. stol i skal have eller også er der denne https://www.autostol.dk/model/britax-two-way-elite/ hvor hun kan sidde bagudvendt til 25 kg. Den er høj i ryggen.

      Men det smarte ved den er også, at den kan vendes fremad og hun må sidde med 5-puntksele i den indtil hun vejer 25 kg. Så tænker lidt den løser jeres problemer + den koster ca. det samme som pallas.

      Mvh

  14. Hej Kristian – autostol.dk

    Er der nogen forskel på Cybex pallas 2 fix modellen fra 2014 i forhold til modellerne fra 2013 og 2012 ?

    Hvis ja, hvilke er forskellene? Er stoffet fx blevet mere åndbart som i Juno 2 fix?

    På forhånd tak for svar!
    Mvh.

    1. Hej.

      Nej overordnet er der ikke den store forskel – det kan godt være, at materialet er blevet mere åndbart, men det kan jeg godt nok ikke lige huske og kan heller ikke finde det på hjemmesiden.

      Mvh

    1. Hej Charlotte,

      Der er sidebeskyttelses på 2-fix og det er der ikke på den gamle model – ellers ikke den store forskel.

      Sidebeskyttelsen har dog ikke den store effekt (hvis du ser på test resultaterne) så om du køber den ene eller anden udgave, ja det er lidt op til jer selv.

      Mvh

  15. hej Lena

    Jeg har en chevrolet spark 1.0 og skal til at købe en ny autostol. jeg vil gerne have en kombiautostol, så den kan holde nogle flere år. jeg tænker på at købe enten cyber pallas 2 fix eller besafe izi plus. Jeg er ret vild med at besafen kan være bagudvendt og kan bruges allerede fra nu, hvor min datter er 7 mån og vejer 8 kg. (har haft lånt en babyautostol, der nu skal leveres tilbage). men mit store tvivl er om pladsen i min bil er nok til en af de to?

    mvh Marie-Louise

    1. Hej Marie-Louise,

      Ved godt det ikke er det dit spørgsmål går på, men vil lige spore mig lidt ind inden.

      Nu er der ret stor forskel på en Pallas (kun fremadvendt) og en Plus (kun bagudvendt). Men begge stole kan bruges i flere alders grupper, men er altså meget forskellige.

      Plus kan du allerede bruge nu, men Pallas bør du vente med til barnet vejer 12-13 kg. – før sidder det ikke optimalt.

      Mvh

  16. Hjælp… !
    Min datter skal snart over i en 15-36 kg stol.. og i den forbindelse vil mine forældre også købe en ny stol til hende til deres bil, da vi ofte kører med dem.. Vi overvejer derfor denne Cybex stol, da den også vil kunne bruges til næste barn allerede fra 9 kg.. Men er stolen lige så god i test når det er uden pude og med sele i stedet?.. Det er en jungle med de autostole..

    Hilsen Louise..

    1. Hej Louise,

      Ja det er den. For stolene bliver testet på alle de fastspændingsmåder, som de kan og i de aldersgrupper de er godkendt til.

      Så Pallas er også testet med en 15-36 kg. dukke monteret med trepunkt sele og med isofix.

      Det er det dårligste resultat, som bliver vist, så du er sikker på (ved korrekt montering) at stolen mindst er testet til ovenstående resultat.

      Mvh

  17. Kan denne autostol sættes i en anden isofix-base fra Cybex? Vi har nemlig Cybex Aton 2 med isofix til vores søn nu og ville gerne kunne genbruge isofix-basen. Eller er der andre 9-36 kg stole som kan anvende vores gamle isofix-base?

    Desuden har jeg lige et tillægsspørgsmål. Vores søn er nu 9 måneder, vejer næsten 10 kg og hans hoved rager 5 cm op over kanten på autostolen. Han virker ikke generet af at sidde i den. Hvornår er det tid at skifte? Er det sikrere at blive lidt endnu eller skal han skifte så snart vi har købt ny stol?

    På forhånd tak for hjælpen!

    1. Hej Cecilie,

      Denne stol kræver ikke base, da der er isofix direkte under stolen. Så jeres nuværende base kan i sætte på loftet med babystolen 🙂

      I skal skifte nu! Hans hoved skal ikke gå op over kanten, så det er med, at få ham i en større stol. Det bedste ville være en anden bagudvendt stol – har i overvejet det?

      Mvh

  18. Hej.
    Vi overvejer at købe Cybex Pallas 2-fix. Vi har dog ikke isofix i vores nuværende bil, så vi vil komme til at montere den med sele, men forestiller os, at vi kommer til at skifte bil, inden vores datter vokser ud af stolen. Men er det ligeså sikkert at bruge Cybex Pallas 2-fix med selemontering som Cybex Pallas 2?
    Venligst Susanne.

    1. Hej Susanne,

      Ja det vil være lige så sikkert. Stolene som kan monteres på begge måder, bliver testet med begge monteringsformer og det er det dårligste resultat, som vil blive stolens resultat. Så derfor er denne stol også testet med selemontering og isofix montering.

      Mvh

  19. Hej autostol.dk.
    Tak for en god hjemmeside.
    Ved denne stol er det yderst vigtigt, at I highlighter vigtigheden i, at man skal afprøve stolen i bilen før køb!!
    Størstedelen af sikkerhedsseler kan kun lige med nød og næppe anvendes/er kun lige med nød og næppe lange nok!!
    Butikkerne gør IKKE opmærksom på dette!
    Og ikke alle børn kan lide at være i stolen, da puden foran gør, at bevægelsesfriheden er yderst begrænset.
    Vores datter kunne i hvert fald ikke.
    Vi købte en Römer isf. En Trifix. En af deres flagskibe.
    Godtnok var den dyrere, men det tog vi gerne med for en glad og tilfreds datter

  20. Hej Kristian

    Jeg har netop hentet min pallas 2-fix ved forhandleren. Da jeg kommer hjem erfarer jeg, at der er en liste over kompatible biler til denne stol og selvfølgelig figurerer min Ford Focus st model 2007 ikke på denne liste. Har godt hørt at selerne i denne bil er lige korte nok til stolen, hvilket også stemmer overens med min – de kan kun lige nå.
    Må jeg så ikke bruge denne stol i min bil? Det var ikke noget forhandleren af stolen gjorde mig opmærksom på…

    Tak for en super hjemmeside!

    Mvh.
    Dea

    1. Hej Dea,

      Nej det er desværre ikke noget forhandlerne ret ofte fortæller/er klar over.

      Hvis stolen står korrekt på sædet og det “kun” er selen, der er problemet, så vil den godt kunne bruges. Men hvis sædet også har en form, så stolen ikke står korrekt, ja så skal den byttes.

      Jeg vil dog overveje, at bytte den, da jeg tror i bliver pænt trætte af det i længden, hvis selen kun lige kan nå. For så er der bøvl, hvergang den skal sættes fast.

      Mvh

  21. Vores datter på 2,5 år er en stor pige på ca 100 cm og 17,5 kg.
    Hun er derfor lige om lidt for stor til vores BeSafe autostol som går fra 9-18 kg.

    Vi kører jævnligt lange ture, og jeg kunne derfor godt tænke mig, at der var en god hvileposition i den nye stol. Jeg kigger derfor på en Cybex pallas2-fix, og tænker at jeg vil fjerne puden, men beholde basen, så hun kan hvile godt i den. Eller findes der et bedre/lige godt, men billigere bud på en stol som kan det samme?

    Tak for en god hjemmeside.

    Mvh

    1. Hej Gunhild,

      Der er desværre ikke særlig gode hvilepositioner i 15-36 kg. stolene og slet ikke som du kender det fra jeres nuværende stol. Det er faktisk kun muligt, at ligge hovedet en smugle tilbage på de fleste stole.

      Jeres datter er så stor, at hun ikke vil kunne bruge stolen med mavepuden og så er der ingen grund til, at købe en 9-36 kg. stol. I kan lige så godt købe en 15-36 kg. stol.

      Tager man mavepuden af ovenstående stol – ja så får i faktisk denne https://www.autostol.dk/model/cybex-solution-x2-fix/

      Mvh

      1. Tak for svar, Kristian.
        Nu er vi endt med en BeSafe IziUp X3 Fix. Den havde faktisk en OK hvileposition! Som du skriver, slet ikke som man kender det fra 9-18 kg-stolene, men meget bedre end de andre stole i 15-36 kg-klassen.

        Mvh Gunhild

  22. Vi er så tilfredse..
    Lækker stol. Vi bruger ikke isofix delen – selen kan iøvrigt kun nå i vores gamle Opel Astra når isofix pladen er afmonteret. Jeg synes ikke min dreng bliver meget varm om sommeren af mavepuden, men han er da lidt varmere på maven efter lange ture.
    Når han falder i søvn ligger han blot sit hoved ned på sine arme på mavepuden og sover så fint..

    Eneste trælse er, at når man kører uden barn i autostolen skal man huske at spænde den fast da det er tunge løse genstande der kan flyve godt rundt ved opbremsning.
    Tilgengæld har vi samme autostol til storesøster som ikke bruger mavepuden mere. Her ryger selen i et hak bagpå der gør at den hele tiden hænger heri – skulle man afsted uden barn er den dermed automatisk ikke “farlig” som løs genstand.

  23. Cybex Pallas 2-Fix ELLER Cybex Solution X2-fix???

    Vi skal bruge en stol til vores let spinkle datter på 5 år, som kun LIGE vejer 15 kg. Hun har ELSKET at sidde i kiddy infinity med pude, men den har lillesøster overtaget. Så vi tænkte at Cybex Solution X2 Fix, der starter ved 15 kg var lige så god som denne her kombistol Cybex Pallas 2-Fix, som hun alligevel snart vokser ud af og skal have puden fjernet… ELLER? Er Cybex Solution X2 Fix mindre sikker til et barn på 15 kg end denne her Cybex Pallas 2-Fix??? Er det ikke bare den samme stol mere eller mindre, bare uden basen og puden?
    Forøvrigt er X2-FIX den NYE standard isofix???

    Tusind tak!

    1. Hej Peter,

      Jo hun vil snart vokse ud af Pallas stolen, så det er lige på grænsen om det kan betale sig. Jeg vil nok købe en Solution x2-fix til hende, da hun alligevel er så gammel og sagtens kan forstå, at selen skal sidde korrekt.

      Jo det er samme stol. Tager du mavepuden af Pallas 2-fix vil du få en solution stol.

      X2-fix er blot Cybex’s navn for isofix. Det er ikke den nye standard, som du sikkert har hørt om ifbm. i-Size https://www.autostol.dk/blog/nyt-om-autostol-reglerne-bagudvendt-indtil-15-mdr-vedtaget-i-size/

      Mvh

  24. Da vores datter vejede omkring de 9 kg var det tid til, at finde en ny autostol til hende da hun efterhånden var for stor til den vi havde. Min mand læste en del tests og anmeldelser på nettet af de forskellige autostole der er på markedet og derefter tog vi ud i en forretning for at se på de forskellige autostole. Vi blev hurtigt enige om, at Cybex Pallas 2-Fix virkede til at være en rigtig god stol med sikkerheden i top. Vi var dog lidt kritiske i starten da den jo skiller sig ud fra andre autostole ved at have en pude foran i stedet for en tre punkts sele, og at i stedet for at barnet sidder med fronten ind mod bagsædet som hos mange af de andre autostole i denne model kigger fremad. Men valget faldt på Cybex og det har vi bestemt ikke fortrudt – Vi er rigtig glade for stolen og vores datter er glad for at sidde i den. Det er nemt og spænde hende fast i stolen og den er nem at sætte i bilen. Betrækket kan tages af og vaskes hvilket også er nemt at tage af og på. Vi kan kalrt anbefale den til andre forældre der står overfor, at skulle købe ny autostol.

  25. Hej
    Har besluttet os for at købe en autostol med mavepude til vores søn. Han er 9 mdr, 8,7 kg og 80 lang. Så jeg tror vi kan vente et par måneder endnu men vil gerne have klarlagt hvilken model det skal ende med. Kan du fortælle hvad forskellen er på Cybex Pallas 2-Fix
    Og cybex Juno modellen? Vi skal kunne bruge isofix

    1. Hej Camilla,

      Ja han burde kunne sidde i babystolen i 2½-4 mdr endnu, men god ide, at få fundet næste størrelse.

      Forskellen på de to stole er, at Juno-fix er en 9-18 kg. stol og Pallas er 9-36 kg – dvs. med Pallas behøver i ikke købe flere autostole, da i blot tager mavepuden af når sønnik vejer 15-16 kg. og så sidder han fast med bilens 3-punktsele og stolen bliver til en Cybex Solution X2-fix.

      Juno-fik er kun til 18 kg. og i vil efterfølgende skulle købe en 15-36 kg. stol,

      En del forældre er bekymret for om en stol lavet til, at skulle dække 9-36 kg. har samme gode komfort som 9-18 kg. Hvis man sørge for, at barnet vejer 11-12 kg. og er 12-14 mdr, så sidder de helt fint i en 9-36 kg. pallas stol.

      Mvh

    2. Vi har både en Juno fix og to Pallas 2 fix.

      Pallas 2 indtil 15-18 kg minder meget om Juno, bortset fra at barnet sidder noget højere i Pallas 2 pga. basen. Det betyder at det er nemmere for barnet at kigge ud af vinduerne. Desuden giver Pallas 2 mulighed for at justere nakkestøtten frem og tilbage, og hele stolen kan vippes ned i “sovestilling” mens man kører.

      Efter 18 kg fjerner man mavepuden og basen, og så minder Pallas 2 pludselig meget om Solution X2 fix.

      Vores mindste sad fint i en Pallas 2 omkring 10 kg / 12 mdr, jeg synes måske næsten hun synker lidt mere ned i Juno’en.

      Begge modeller (i -fix variant) har velfungerende isofix som nemt kan foldes ind i stolen så den også kan sidde i en bil uden isofix. Når man fjerner basen fra Pallas 2, flytter man isofix beslagene over i selve stolen, så de sidder ligesom på Juno.

      Til Juno’ens fordel skal siges at den er væsentligt lettere og nemmere at flytte ind og ud af biler, end Pallas 2 med base (9-18 kg). Den kræver heller ikke lige så lang en bilsele som Pallas 2 med base, og den fylder lidt mindre i bilen. Vi er fx. nødt til at fjerne nakkestøtten i vores Saab 9-5 for at Pallas 2 med base kan sidde rigtigt.

  26. Da jeg skulle købe Nuls’ nuværende autostol, synes jeg virkelig det var en jungle af den anden verden …….. Det skrev jeg dengang på min blog, & blev så kontaktet af ejeren bag https://www.autostol.dk, som kom med hans råd & vejledning, & det fik mig frem til hans hjemmeside.

    Testvinderen på daværende tidspunkt var en Cybex Pallas 2-fix, som jeg tog ud & kiggede på, & det skulle bare være den.

    Jeg er simpelthen så glad for den stol, & er Nuls også. Jeg har hørt fra andre, at deres barn slet ikke kunne sidde i autostole der har den pude foran, så det er måske ikke for alle. Det er i hvert fald nok en god ide, at tage guldklumpen med ud & prøve stolen, inden man kaster pengene efter den. Jeg købte den på tilbud til 1.999,- & det er jo egentlig ikke småpenge, når det drejer sig om sådanne ting, men sikkerheden er jo & skal også være i top!

    Desuden er det heller ikke alle seler der kan nå rundt om den, så den skal også lige prøves i bilen inden.

    Den passede i vores, & jeg har bestemt ikke fortrudt. Den kan sættes i hvileposition & nakkestøtten kan ligeledes sættes i forskellige positioner. Min holder fra 9-36 kg mener jeg ..

    Vi har også været kørt til italien & hjem igen, med netop den autostol, & det var Malucca vidst fuldt ud tilfreds med .. Hun sidder hammer godt i den.

  27. Min mor har købt denne stol til at bruge i sin egen bil til vores datter – så skulle hun kun købe én stol som holder i mange år.

    Stolen var temmelig bøvlet at få sat fast i ISO-fix i bilen, men det skal jo kun gøres en enkelt gang og så er det overstået 🙂
    Mht fastspænding af min datter var det meget svært til at starte med, men efterhånden som man har prøvet det nogle gange bliver det nemmere og nemmere.
    Min datter er kun 1 år, og hun er lige på den lille side til at sidde godt i stolen – hendes arme sidder temmelig højt for at komme op over puden.
    Det giver også et problem i stolens hvileposition, hvor hun i stedet for at sidde afslappet tilbagelænet, sidder med hovedet liggende hen over mavepuden, hvilket ifølge manualen ikke er så smart, men er sikker på det bliver bedre når hun bliver større!
    Hun ELSKER at sidde fremadvendt og følge med i alting, hvilket hun ikke kan i vores egen stol.
    Hun virker til at være super godt fastspændt, både fremadrettet og sidelæns, og selvom hun ikke er ældre rutsjer hun ingen steder i stolen.

  28. Hjemmesiden hedder pinkorblue.dk , men da min kollega fik den hjem var det den uden isofix så kig efter at du bestiller den rigtige:-)
    Ann.

    1. Hej Ann,

      De kommer faktisk med i prissammenligningen inden længe. De er det allerede på en lang række produkter og Cybex kommer snart.

      Deres priser (heller ikke 2012 udgaven) er dog ikke så billige og grunden til, at det var “halvpris” er nok mere, at det er X2 udgaven (altså uden isofix) og ikke en 2012 model. Deres 2012 model i den rigtige isofix udgave koster 2.199 kr, mens udgaven UDEN isofix koster 1.499 kr.

      1. Hej Kristian.
        Har ligesom Ann fundet cybex pallas fix 2012 til en pris fra ca 1699.- og cybex pallas 2 fix fra omkring 2199.- og op til 2799,- på pinkorblue.dk. Begge vises og beskrives med isofix! Er det ikke, som du selv skrev tidligere, kun stoffarverne der er forskellen mellem de to (cybex pallas fix og cybex pallas 2 fix)??
        Mvh Jane

          1. Hov hov. Her blev der spurgt til forskellen fra Pallas Fix til Pallas 2 Fix. Og til det er svaret som tidligere nævnt sidebeskyttelsespuder (ved ikke om der er andre forskelle).

            Jeg opsummerer lige forskellene:

            Pallas -> Pallas 2: Sidebeskyttelsespuder
            Pallas Fix -> Pallas 2 Fix: Sidebeskyttelsespuder
            Pallas -> Pallas Fix: Isofix, sele skal altid bruges.
            Pallas 2 -> Pallas 2 Fix: Isofix, sele skal altid bruges.
            2012 -> 2013: Farver

            Det afklarer forhåbentlig forvirringen!

  29. Hej Kristian,

    Spørgsmål vedr stolen – vores dreng er kun lige fyldt to år, men er 97 cm høj og vejer 18 kg – en ordentlig klippert. Vores spørgsmål er så om han skal sidde med puden i stolen foran og i virkeligheden have den model som hedder Cybex Pallas 2-fix eller om han er for tung til at den beskytter ham ordentligt og er bedre sikret med selen selv om man siger den bør bruges ved tre års alderen?
    Vi spurgte i babysam i dag men de vidste det ærlig talt ikke – håber du kan svare. Mange hilsner, Tanja

    1. Hej Tanja,

      Pallas 2-fix går kun op til 18 kg. og så skal mavepuden tages af. Så med den vægt er i nødt til, at finde en 15-36 kg. stol eller en af de bagudvendte, som kan vendes begge veje (de går op til 25 kg).

      Det kan fx. denne stol fra Britax https://www.autostol.dk/model/britax-two-way-elite/ – den kan i vende begge vejen og jeres søn kan således sidde i en 5-punktssele indtil han vejer 25 kg.

      Hvis i ikke er til den løsning, skal i vælge en 15-36 kg. stol, som fx. Solution x2-fix eller Kidfix fra Römer.

      Mvh

  30. Hejsa

    Vi havde faktisk bestemt at vi ville købe Cybex Pallas 2-fix til vores søn.

    Det var lige indtil vi hørte, at den pude der skulle være så smart faktisk er mere farlig end at bruge evt sele! Noget med en svensk undersøgelse der viser, at puden faktisk maser så hård på barnet ved evt kollision, at den kan forvolde indre blødninger/skader!

    Er det noget der kan være hold i ???

    Så vi er virkelig blever i tvivl angående stolen. Samtidig tror vi også at stolen bliver rigtig varm at sidde i til sommer.

    Mvh Rikke

    1. Hej Rikke,

      Det er korrekt, at der har været en undersøgelse og jeg har skrevet lidt om det her https://www.autostol.dk/blog/mavepudesystemet-fra-kiddy-og-cybex-er-det-farligt/

      Det kan endnu ikke testes, hvilken påvirkning mavepuden har på barnet, men på samme tid, kan det helle ikke testes, hvordan 5-punktselen påvirker barnet – så lige pt. er det ikke til at vide.

      Der er enkelte forældre, der fortæller, at de har oplevet, at barnet sidder for løst i stolene med mavepude og kan ryge ud under puden ved opbremsning, men det er kun noget jeg har hørt.

      1. Hej
        Vores dreng vejer ca 12 kg og er slank. Hvis han ikke gider at sidde i stolen kan han møvre sig ned i den, så han kommer længere ned under puden, end hvad meningen er. Hvilken skade kan det gøre, hvis der skulle være et uheld – og er det meningen at han skal kunne det. Når man fjerner puden vil han vel kunne komme ud under selen?

        1. Hej Lone,

          Det er bestemt ikke meningen og det kan få store konsekvenser, hvis han sidder sådan ved en kollision – jeg er ikke sikker på, at han vil kunne overleve det :O(

          Så det er med, at få ham til at holde med det hurtigst muligt eller skifte over til en stol med 5-punktsele, hvor der er mere “styr” på ham.

          Ja når det bliver til en solution stol og i fjerner mavepuden vil han kunne komme ud under stolen, men det vil han kunne i alle 15-36 kg. stole, da han her blot sidder fast med bilens 3-punktsele og derfor nemt kan “stikke af”.

          I 15-36 kg. stolen er det meget vigtigt, at han sidder korrekt og selen er på hoften, da den ved en kollision vil blive til en kniv og skære maven op, hvis han sidder helt forkert (har jeg desværre set billeder på ved et foredrag i sverige)

          Mvh

  31. Vi har nu haft vores stol i 9. Mdr og er rigtig glad for den. Vi blev hurtig gode til at få puden spændt fast, så det er intet problem. Vi synes det er skønt at den ingen seler har, så vi i overgangsperioderne ikke skal indstille selerne hele tiden pga. forskellig mængde overtøj. Børn sidder rigtig godt og hvile funktioner er rigtig god.

  32. Hej
    Vi står og skal købe auotostol til vores datter på 8 md/10 kg. Vi har ikke ISOfix i vores nuværende bil, men overvejer en Cybex Pallas 2-fix for at fremtidsikre stolen i tilfælde af at vi køber ny bil på et tidspunkt.

    Er Fix modellen mindre sikker end en ‘ikke fix’ model, hvis man kun bruger den med sele?

    1. Hej Peter,

      Nej det er den ikke. Så i kan roligt købe en med isofix og så anvende selen og på den måde være fremtidssikret – sådan ville jeg også selv gøre.

      PS. se om ikke hun kan sidde lidt længere tid i babystolen – det er trodsalt det sikreste 🙂

    1. Hej Jeanette,

      Jeg har desværre ikke lige en stol ved hånden, så det kan jeg desværre ikke måle. Jeg vil anbefale jer, at tage ud i butikken og prøve stolen og se om den kan være i jeres bil og om den står sikkert og godt.

      Mvh

  33. Vi står og skal ud at købe en ny stol til vores søn, og denne stol er helt sikkert en af dem, vi vil tage et kig på.

    Vi bruger på nuværende tidspunkt babystolen, og på den er det muligt kun at slå sidekollisionstingene op på den side, der er ud mod døren. Hvordan foregår det på denne stol? vi har brug for at der kan sidde tre børn bag i bilen, og så virker det noget voldsomt med sådan en klods i hovedet på den, der skal sidde i midten.

    Med Venlig hilsen
    Annette

    1. Hej Annette,

      Nej det er desværre ikke mulighed for, at slå sidekollisionspuderne op – men i kan vælge den “gamle” model, hvor der ikke er sidekollisionspuder. Hvis du ser på testen af dem, er der ikke den store forskel på om der er sidekollisionspuder eller ej.

      Så jeg ville nok vælge den alm. Pallas fix.

      Mvh

      1. De “puder” der er på stolen (hvis jeg forstår det rigtig, og det er dem af plastik) så kan de godt pilles af.

    2. I har nok fået svar på det, men de ekstra puder på siden af stolen kan tages af og på som det ønskes.

      Vi kører i øjeblikket med en pude på stolen i den side der vender ud mod bilens yderside og ingen pude i den side der vender ind mod bilens midte.

      Denne løsning var nødvendig, da vi kører med 3 store autostole på sæderækken og det midterste barn får klemt den ene skulder, hvis puden er der.

  34. Vi købte en da vores datter startede i dagpleje, og vi skulle bruge en ekstra stol til bil nr. 2. Den anden stol vi har, er en Römer Baby Safe Plus.

    Vores datter er nu 16 måneder, og ikke særlig stor af sin alder. Puden er kæmpe stor til hende, og gør at hun næsten ikke kan bevæge armene, hvilket hun ikke er særlig tilfreds med. Så når vi skal ud at køre lange ture, kan det være virkelig svært at underholde hende, fordi hun ikke har bevægelsesfrihed til, at kunne sidde og lege med noget legetøj. Jeg håber det bliver bedre efterhånden som hun bliver lidt højere, men jeg har mine tvivl.

    Som flere andre skriver herinde, skal man virkelig tjekke om selen i ens bil er lang nok til at nå rundt om mavepuden. Vi har både en Seat Ibiza st. og en Seat Altea XL, og i Ibizaen, kan selen kun liiige nå, og det er virkelig irriterende. I Altea’en er der derimod ingen problemer. Man skulle tro at der var en standard længde på sådan nogen, men det er der altså ikke, og da vi købte den i Ønskebørn var det absolut ikke noget sælgeren gjorde opmærksom på!

    Det er en kamp, at få min datter i stolen hver dag når jeg henter hende, for hun trækker knæene op, hvilket gør det umuligt, at montere puden, og så står man og kæmper med, at holde knæene nede mens puden skal bakses på plads og selen derefter næsten ikke kan nå. Nej jeg er ikke nogen fan!

    Desuden er jeg blevet lidt bekymret for hvordan den mon er, når det begynder at blive varmt. Jeg forestiller mig at det ikke er særlig behageligt, at være spændt inde bag sådan en kæmpe pude, hvis det er 30 grader udenfor, også selvom der er aircon i bilen. Det er heller ikke noget der bliver nævnt ret mange steder, hvilket jeg synes er ret væsentligt.

  35. Det med puden foran er virkelig noget bøvl… Vi har en Skoda Fabia combi fra 2005 og selen kan kun nå, hvis vi nærmest maser barnet med puden. Vores datter er nu 1 år og er en lille tyksak på 12 kg. Jeg har allerede overvejet at skrotte puden og bruge 3-punktselen, men kan læse at hun lige skal veje lidt mere før det er smart… Men hun skal i hvert fald ikke sidde med puden til hun er 3 år.

  36. Hej!

    Jeg synes, man skylder stolen at forklare grundigt, at puden kan bruges til 18 kg og at bilens 3-punkts-sele kan bruges allerede fra 15 kg. Altså at der er frit valg mellem 15 og 18 kg.

    Aldersangivelser kan ikke bruges til ret meget. Vores datter er fx ikke fyldt 2½ endnu men vejer over 16 kg. Desværre er beskrivelsen af Pallas 2-fix’en mangelfuld på alle sider, jeg har besøgt (bortset fra Cybex’ egen, som dog heller ikke er helt klar i spyttet!).

    Vi har af forskellige grunde brug for at skifte fra en bagudvendt før grænsen på 18 kg er nået og har et krav om isofix. Vi synes, 3-pkts-selen er lige tidligt nok til en på 2½ (uanset at 15 kg er nået), og det er derfor virkelig en force ved denne stol, at puden kan bruges helt op til 18 kg.

    1. Hej Lisbeth,

      Mange tak for dine bemærkninger. Jeg vil lige se om ikke jeg kan finde tid til at skrive yderligere informationer til alle stolene, sådan at de ikke fremstår mangelfulde.

      Så mange tak for dit indlæg. Det kan andre også bruge og får mig til at indse, at siden nok stadig ikke er god nok endnu.

      Mvh
      Kristian

  37. Hej

    Vi har en Römer baby safe plus II til vores datter, men skal snart til at overveje hvilken stol vi skal købe som den næste. Vi er i tvivl om det er bedst at købe en Cybex Juno fix eller istedet en Cybex Pallas 2 fix og dermed spare pengene på at købe en autostol mere når hun bliver 4 år. Men er Cybex Pallas 2 fix lige så god til et lille barn på 9 mdr som Cybex Juno fix??

    1. Hej Rikke,

      Hvis du ser på testen af autostolen, kan du se, at Juno fix scorer en smugle højere end Pallas og derfor er den lidt sikre end Pallas.

      Det er dog ikke meget, så de 2 stole er faktisk næsten lige gode.

      Juno-fix er god, da den passere bedre til 9-18 kg, da den ikke skal kunne bruges i så lang tid – omvendt er indstillings mulighederne i Pallas mange og derfor tror jeg ikke komforten for barnet er markant dårligere i Pallas set i forhold til Juno fix.

      Jeg ville nok selv købe Pallas 2-Fix og så spare de penge. Så meget bedre/sikrer er Juno-fix ikke.

  38. Hej
    Kan du fortælle mig, hvad forskellen er på Cybex Pallas og Cybex Pallas 2- Fix – altså udover at der er isofix på sidstnævnte? Prisforskellen er ret stor – men jeg kan ikke se, hvad der ellers skulle være af forskelle. Kan Cybex Pallas sættes i hvileposition?

    Og lige et tillægsspørgsmål – følger isofix-basen med Pallas 2- fix, eller skal man købe den separat?

    På forhånd tak.

    Vh, Anna

    1. Hej Anna,

      Det er korrekt, at “Fix” har Isofix og det har den alm. ikke. Derudover er der kommet sidebeskyttelsespuder på deres nye stole og det er der ikke på de gamle. Sikkerhedsmæssigt klarer de nye modeller sig bedre end de gamle, men de gamle er stadig gode stole.

      Ja de kan godt komme i hvileposition, men slet ikke som man måske kender det fra babystolen. Hvis du ser videoen og efter ca 2 min 20 sek, så kan du se, hvordan hoved kan ligges lidt tilbage – ikke meget – men lidt.

      Ja den følger med. Det er kun til babystolen, at man skal købe baserne ved siden af – på de større stole er Isofix noget som sidder fast på stolen (bl.a. derfor de koster lidt mere).

  39. Hej autostol.dk

    Vi skal ud og købe en ny autostol meget snart og synes, at denne virker rigtig god. Jeg er dog i tvivl, om man skal bruge selen, når der er isofix? I teksten om stolen synes jeg det fremgår, at man kan bruge den med enten/ eller isofix/selemontering.

    MVH
    Ingeline

    1. Hej Ingeline,

      Det er også en rigtig god stol, så den kan du rolig købe 🙂

      Mht. monteringen, så kan den bruges måde med Isofix og sele. Selen skal altid anvendes, da den bruges til, at holde mavepuden ekstra godt fast. Isofixen gør, at stolen altid sidder fast i bilen, gør den mere sikker og senere når barnet er større, er det nemmere for barnet selv at kravle op i autostolen.

      Men er i ude og køre i en bil, hvor der ikke er isofix, kan i altså også sætte stolen fast kun med bilens 3-punktsele og i vil stadig have en rigtig god og sikker autostol.

      Håber det var svar nok – ellers spørger du bare igen.

  40. Vi har brugt stolen i 2 måneder og er meget meget glade for den. Det er nemt at sætte barnet i, puden sidder godt og hvileposition fungerer rigtig godt. Vi kører ofte lange ture, så min pige sover ofte i stolen. Hendes hoved hviler på puden i stedet for at hænge ned.

    Jeg synes stolen er nem at flytte fra bil til bil, dog i den ene af vores to biler sidder Isofix bøjlerne dybt i sædet og det er lidt sværere at klikke stolen fast. Den anden bils Isofix bøjler er synlige og monitering er meget nemmere.

    Helt klart en fordel med mavepuden i stedet for seler. Det er også lykkedes mig at flytte et sovende barn over i barnevognen uden hun vågnede, netop fordi hun ikke skulle vikles ud af selerne.

  41. En super stol som vi efterhånden har haft i brug i 3 mdr. Vores pige er rigtig glad for puden foran selvom hendes arme sidder højt. Hun bruger den til at lægge sit legetøj på, så hun kan “sortere” lidt i det hun leger med.

    Skønt med isofix og så synes jeg at det er 100 gange nemmere og hurtigere at sætte barnet fast end i de traditionelle med seler. Det ser i hvert fald også ud som om det er meget mere skånsomt for barnet i tilfælde af en ulykke i forhold til seler.

    Synes også at det er dejligt at vi ikke skal tænke på investering i flere stole efterhånden som hun bliver ældre.

    Til sidst skal det nævnes at det er en klar ekstra bonus at sæddet kan sættes i hvileposition. Det har vi brugt rigtig meget – især i starten da hun var mindre og nu, når vi kører længere ture.

    Den helt store test bliver når vi kører til Ungarn til sommer :o)

  42. Flot og ifølge tests, en meget sikker autostol.
    Mavepuden er lidt bøvlet få sat på, og barnet kommer til at sidde meget højt med armene.
    Vores Emma accepterer det dog. Barnet har ikke så meget plads til f.eks. at sidde med et stykke legetøj.
    Vi har en Ford Focus stationcar fra 2009. Selve basen, fylder ret så meget og selen, kan kun lige nå!!Selve “sele-stikket” (aner ikke hvad sådan én hedder) sidder således godt i klemme ved basen, og bliver vinklet således, at selen er virkelig vanskelig at få sat i. Min mand har vænnet sig til det, men jeg kan stadig godt ase og mase med den og bande den langt væk! Så ved brugervenlighed scorer den meget lavere end de stjerner jeg har givet. Den får alligevel 4 stjerner, da den kan vokse med barnet. (Man kan faktisk springe en autostol over ift. andre mærker) Den scorer højt på sikkerhed i tests, og det er en fordel, at man kan sætte sædet i liggeposition.

  43. Jeg modtager en kæmpe pakke og allerede da jeg ser på den for første gang er jeg forelsket – så fed stol !
    Men nu det jo ikk udseendet der er relevant i sidste ende .

    Efter at ha sat den i vores bil (Seat altea XL) prøver vi at trille en tur med vores lille Emma . Inden den røg i forsøgte vi at sætte puden foran og hun blev stiktosset , men i bilen er det en anden sag .

    Emma var og er vild med at vende fremad , og følger rigtig med . Vi har undgået mange køreture da pigebarnet skreg halvdelen af gangene – men nu er det problem løst .
    Hun sidder super godt og hvilepoaition fungere perfekt .

    Grunden til den ikke får 5 stjerner er , at det er lidt en klods at tage ud og ind og det er lidt omsonst at give sele på – men alt i alt MEGET tilfreds !!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.