Autostol.dk

Fra bloggen

GB Vaya i-Size

Vaya i-Size fra GB er en autostol, som gælder fra nyfødt til ca. 4 år eller en vægt op til max. 18 kg. Den bruges bagudvendt, men kan bruges fremadvendt, når barnet når en højde på 76 cm og er over 15 mdr. Det er en stol, hvor funktionalitet, design og sikkerhed er tænkt ind i hele produktionen af stolen. Det er der kommet en rigtig god autostol ud af.

Den beskytter med ER-teknologi mod frontaltsammenstød. Det fungerer ved, at barnets nakke bliver beskyttet bedre. Ved sidekollision benyttes L.S.P.-system, som gør, at barnet bliver beskyttet optimalt i den slags sammenstød. Det gøres ved, at barnet bliver ført i sikker position i sædet samtidig med at kraften fra sammenstødet fordeles i hele autostolen. Det er vigtigt for at undgå, at barnet får varige mén.

Da autostolen går fra nyfødt og helt op til 4 år, så har du selvfølgelig mulighed for at justere hovedstøtten, og dermed kan barnet vokse uden problemer med denne autostol. Både sikkerhed og komfort følger barnets udvikling.

Den har 1-klik montering med Isofix, som gør den let og hurtig at bruge på farten. Den har en integreret 5-punktssele.

Der hvor der virkelig er tænkt funktionalitet ind i autostolen er, når du skal have barnet ind og ud af autostolen. Autostolen kan nemlig drejes 360 grader, og dermed kan du altid vende den mod nærmeste bildør, når du skal sættes barnet ind. Hvor man normalt skal bøvle med at få barnet ind, har det aldrig været lettere end med denne funktion.

GB Vaya i-Size var med i 2017 autostol testen og fik et fornuftigt resultat på 60%, hvilket er en smugle under de øvrige i-Size stole i denne kategori. Se sammenligningen her.

Var denne stol noget for dig?

Køb til kun4.659 kr.

–> Du finder den billigst her! <--

Jeg gør opmærksom på, at der ikke altid medfølger dansk manual/brugervejledning når man køber autostol i udlandet. De fleste producenter tilbyder dog, at man kan hente en danskmanual på deres hjemmeside, hvorfor du normalt nemt kan finde en dansk manual/brugervejledning.

ADAC test resultat for GB Vaya i-Size

Bedømmelse Sikkerhed Bruger-venlighed Ergonomi Kemikalier Rengøring / Finish
60 ★★★★ ★★★ ★★★★ ★★★★ ★★★★

Klik her for at se den fulde testoversigt fra ADAC (FDM’s tyske søsterklub)


Prissammenligning på GB Vaya i-Size

Forhandler Land Total pris fra Læs mere  
Babyshop.dk 4.659,00 DKK

Fakta om GB Vaya i-Size

  • Højdejusterbar nakkestøtte
  • Bagudvendt og fremadvendt køreretning
  • Sidekollisionsbeskyttelse med L.S.P.-system.
  • Mulighed for at indstille i forskellige positioner
  • Betrækket kan tages af og vaskes
  • Klik-i selesystem
  • Montering med Isofix.
  • Kan bruges fra fødsel frem til ca. 4 år.
  • 360 graders rotationsmekanisme.

12 kommentarer

  1. Hej Kristian

    hvordan er reglerne med forudvendt på denne stol? min datter på knap 10 mdr. hader og køre bil (hun er høj og har nok kg. til og komme forudvendt) men vi vil forsøge og vende hende fremad så vi måske kan få mere hyggelige køreture.

    hun elsker og sove i denne stol, men hvis det ikke lige passer med luren, så bliver vores køretur 8/10 gange et helvede. 🙁

    MVH

    Daniella

  2. Hej

    Vi har i dag været i ønskebørn for at kigge efter autostol. Vi fik i den grad anbefalet den her som nummer 1! Den havde vundet bedst i test i adac og var pt den bedste stol de havde sagde han. Det vi er interesseret i, er en stol der kan bruges til vores datter på 10 mdr, 8,5 kg og 73 cm. Den skal selvfølgelig være bagudvendt på nuværende tidspunkt, men skal også kunne vendes fremad, når hun bliver for stor til at sidde bagudvendt. Den må gerne have drejefunktion, men er ikke et krav, hvis det går udover sikkerheden..

    Vil du også anbefale denne og/eller har du andre alternativer?? Vi kører i en Skoda Octavia, hvis det har nogen betydning..

    Vi har to biler og har desuden en Rømer trifix fra 2013. Tænker stadig hun er for lille til den, da jeg gerne vil hun skal sidde bagudvendt et stykke tid endnu og stadig ikke vejer 9 kg. Så pt sidder hun i en Rømer babysafe fra 2012 og håber hun kan sidde i den et stykke tid endnu..

  3. Hej 🙂

    Min dreng på 8 måneder er klar til næste stol og nu har vi virkelig kigget nettet igennem for autostole, men det er super svært at gennemskue om stolene kan passe ind i en fiat 500. Vi kan se denne stol passer ind ifølge deres hjemmeside, men ringer vi til en burik får vi af vide at vi ikke kan bruge 360 grader funktionen 🙁

    Er der mon nogen som har erfaring med dette?

    1. Jeg har en Maxi Cosi AxizzFix i min Fiat 500, og den kan lige netop roteres med ryggen mod sideruden – dog må man acceptere, at der bliver et lille skrabemærke på plastikken mellem dør og siderude… Jeg har ikke prøvet andre roterbare stole i bilen.

  4. Hej Kristian.

    Vi har for 2 måneder siden købt en besafe izi modular til vores ene pige, og den er vi egentlig rigtig glad for. Vi mangler dog autstol nr 2 til hendes tvillingesøster som er lidt mindre/lavere.

    Vi blev introduceret for GB vaya i ønskebørn og syntes egentlig den lyder rar at have, i og med at den kan dreje 360 grader, og nu kan jeg se at den også har fået en okay score hos ADAC. (så vidt jeg kan se får den 60, hvor besafe for 62?)

    Hvad syntes du om den nye stol GB vaya ift besafe izi modular? Pt er vi glade for besafen, fordi at den har en god liggeposition og det virker til at der er god plads til fødderne.

    1. Hej Rie,

      Jeg går stadig og venter på svar på GB omkring deres stole, så lige pt. kan jeg ikke sige det store omkring dem.

      Men jeg vil tro, at det er en fornuftig stol, som i vil blive rigtig glade for. I skal blot være OBS på, hvor lang tid den kan bruges fremad og bagudvendt (altså pladsen i stolen og til benene).

      Det har jeg endnu ikke selv testet, men regner med, at det snart sker (når jeg har hørt fra dem).

      Mvh

      1. Hej Kristian
        Har du fået svar fra GB? Eller måske fået Vaya testet?
        Kunne godt tænke mig at vide hvordan den passer i en forholdsvis lille bil 🤔

        Rigtig hjælpsom side
        Mvh Randi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.