Autostol.dk

Fra bloggen

HTS BeSafe iZi Comfort X3

HTS Besafe comfort X3

BeSafe har med iZi Comfort X3 lavet en autostol, hvor barnets komfort er i højsædet. De fleste forældre er mest fokuseret på, at finde en sikker autostol, der skal kunne beskytte barnet. Men hvis man vælger iZi Comfort X3 får man både en sikker autostol, men også en autostol, som barnet vil blive glad for, at bruge. Specielt på de lange ture er det en god ide, at der fra producentens side er tænkt komfort.

iZi Comfort X3 er en autostol for børn i gruppe 1. Det vil sige fra barnet vejer 9 kg og indtil det vejer 18 kg. Der er derfor tale om en autostol for de lidt større børn, hvilket bare gør komfort delen endnu vigtigere.

Autostolen er udstyret med en justerbar hovedstøtte. Det betyder, at den kan justeres i takt med, at barnet vokser. Det er ikke bare behageligt for barnet, men også med til, at øge sikkerheden markant.

iZi Comfort X3 anvender SIP, der er et sidebeskyttelse system, der er med til, at sikre barnet i forbindelse med sidekollisioner.

Vores prissammenligning virker ikke i øjeblikket.

Vi er igang med en helt ny version af autostol.dk, som forventes online i februar


Prissammenligning på HTS BeSafe iZi Comfort X3


Fakta om HTS BeSafe iZi Comfort X3

  • -          Anvender 5-punktssele
  • -          Anvender SIP
  • -          Justerbar hovedstøtte
  • -          5 forskellige sovepositioner
  • -          Betrækket er aftageligt og kan vaskes ved 40 grader
 

Installationsvideo for HTS BeSafe iZi Comfort X3

 

Farver

HTS BeSafe iZi Comfort X3 finder du i følgende farver:

Erfaringer med HTS BeSafe iZi Comfort X3

Har du erfaringer med HTS BeSafe iZi Comfort X3 må du meget gerne smide en kommentar, så andre kan få glæde af dine erfaringer og læse om fordele/ulemper ved produktet.

32 kommentarer

  1. Hej. Kan se det er noget tid siden der sidst er skrevet på denne, men prøver alligevel og håber siden stadig er aktiv 🙂
    Er total i vildrede. Skal finde en autostol til min mands kassebil (Fiat). Ville helst have en bagudvendt, men da den jo kun kan stå på forsædet kan han ikke se spejlet. Har derefter set på nogle med mavepude, men kan se der også er delte meninger om deres sikkerhed. Hvilken fremadvendt autostol ville du anbefale når den skal stå på forsædet? Der er ikke isofix, så det skal være med selemontering. Sikkerhed er det vigtigste.

    På forhånd tak 🙂

  2. Har en besafe izi 0-9 kg (eller 13kg)
    Min søn er 5 mdr nu vejer 9 kg og er for bred til at sidde i den nu. Så jeg skal finde en ny.
    Tænker at købe den her.
    Har en gulpladebil så den skal stå på forsædet, ingen isofix bøjler og skal gerne ku se i mit spejl så den er nødt til at være fremadvendt.
    Ny bil er ikke en mulighed

    Hvad gør jeg?

    1. Hej Louise,

      Der er ikke andet for end at du må se på en anden babystol, der går op til 13 kg., så din søn kan blive noget større.

      Han er på ingen måde stor nok til, at han kan sidde fremadvendt og det vil ikke være lovligt, at køre med ham sådan.

      Mvh

  3. Hej.

    Jeg har lige købt en iZi Besafe Comfort X3 9-18 kg stol brugt (1 år gammmel). Fin stand, men desværre knækker det øverste flamingo (hovedet – ikke “ørerne”) da vi skal hjem med stolen. Det er godt nok meget sart! Kan man bare tape det? Eller kan der købes ny indsats? Den er købt på nettet og bonnen er væk, så vi kan ikke engang reklamere.
    Længere oppe står der at Besafe gerne erstatter – er det kvit og frit eller har i en ide om pris? Og ringer man flot direkte til Besafe (hvis de har en dansk afd.)?
    Mange spørgsmål, fra en lettere frustreret mor, med en ny og KNÆKKET autostol 🙁

    På forhånd tak 🙂

    1. Hej Ditte,

      Man kan ikke bare tape, da alle dele på autostolen, er en del af sikkerheden og det der skal til før, at stolen yder den optimale sikkerhed.

      Jeg ved ikke om du kan finde et nummer på deres hjemmeside besafeautostol.dk ellers er der sikkert en mail derinde.

      Jeg vil dog tro, at du kan gå i de fleste babybutikker og få dem til, at undersøge om de kan få en hjem, hvad den evt. koster og om det er noget du skal betale for.

      Mvh

  4. Hej.

    Vi er ved at kigge efter en stol i 9-18 kg klassen, og er blevet anbefalet denne stol. Jeg kan se, at den er testet i 2011 med kun 60 %? Det er da ikke meget i forhold til andre stole (f.eks. Römer). Ved i hvad der gør at den har fået så lav en score?

    1. Hej Lenette,

      Ja det er pga, at den i “sikkerhed” kun har fået “Gennemsnitlige lastning værdier i frontale styrt” – her skal den have over gennemsnitlige før den får en bedre karakter.

      I “Betjening / ergonomi” trækker det ned at:
      Stolen er meget tung, pasformen er meget stram og barnet har nedsat mulighed for, at se ud af vinduerne.

      Mvh

  5. Jeg er meget glad for denne stol!

    Men, der står den går til 18 kg. Skal man stå stoppe med at bruge den, eller kan de bruges længere tid, ligesom de små stole, hvor man ikke SKAL skifte, fordi vægten er nået?

    Min søn er 27 mdr. og vejer 17 kg.

    1. Hej Anja,

      Man skal ALTID skifte, hvis vægten er over det autostolen er godkendt til. Dette gælder også de små stole.

      Så når sønnik kommer over de 18 kg. så er i nødt til at skifte til en anden stol.

      Mvh

      1. Tak for det hurtige svar!

        Jeg håber han vil vente lidt med at ramme det magiske tal, for jeg synes jo han er ret lille endnu.

        hvilken stol vil du anbefale, når det er?

        1. Hej Anja,

          Der er ikke den store forskel på stolene i 15-36 kg. klassen, så her kan man se lidt på prisen. En stol som Cybex solution x2-fix er helt i bund https://www.autostol.dk/model/cybex-solution-x2-fix/ og koster ikke ret meget.

          Ellers synes jeg en stol som denne Kiddy https://www.autostol.dk/model/kiddy-cruiserfix-pro/ er lidt en overset model. Den er virkelig også en fornuftig stol og test mæssigt er den på niveau med de andre – endda bedre.

          Mvh

  6. Hej..
    Vi har købt denne stol til vores yngste barn, og som udgangspunkt fungerer den fint, han sidder fint og højt. Vi har bare et stort problem, som vi ikke har oplevet med vores ældste børn (som har siddet i andet mærke autostol) Han kan simpelthen få armene ud af selerne når vi kører, og det uanset hvor meget vi prøver at stramme selerne 🙁 Det er et stort problem, og sikkerhedsmæssige uforsvarligt… Vi må ofte stoppe og spænde selen på ny. Han er 1 1/2 år, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre?? Men det kan da ikke være rigtigt at han kan få armene fri. Hvad mener I??
    Hilsen
    Signe

    1. Det sker fordi at der er for stor afstand mellem barnet og selen. det kan delvist afhjælpes ved at først at klikke selen i låsen. Dernæst trække op i hofteselen så al løs sele fjernes der og stramme selen. Gentag processen indtil der ikke kan strammes mere. hans rumpe skal være helt ind til stolens ryg.

      Efter et lille stykke tid vil han sikkert være sunket lidt i stolen, hvorefter I lige strammer efter en gang til.

      resten kan løses ved at sætte en clip på selen som Besafe iøvrigt selv laver. Den kan købes i butikkerne.

  7. Vi har denne stol til begge vores unger.. Aldrig har jeg haft en nemmere autostol..
    Den er nem at sætte i bilen, og den bliver SIDDENDE..
    Betrækket er nemt at tage af og vaske, samt at sætte på igen..

    Vi købte en til vores den ældste da han skulle skifte fra baby stolen (dog en römer). Vi købte denne fordi det var den han sad bedst i. Vi var overhovedet ikke i tvivl om at lillebror skulle have en da han skulle op i en større autostol 😀

  8. Hej! Vi er på udkig efter en ny autostole i større str., den vi var nu er Cybex aton 2 0-13kg. Vores datter vejer knap 10kg., er 71.5cm og er 8.5 måned.
    Stolen er ved at være fornikle til hende. Hun plejer normalt at elske art sidde der, og elske at vi kører bil, men nu bliver hun tydeligt irriteret.
    Jeg havde sat mig fast på en af Cybex stolene som den næste også (ikke fastsat hvilken en af dem).

    .. Vi har ikke isofix

    Hvilken burde vi vælge i det hele taget? Vi snakkede med en genial ekspedient i ønskebørn (ved ham køber vi alt babyudstyr), han sagde besafe’en

    God sidde komfort
    Forudvendt (nysgerrighed)
    Sikkerhed

    Men jeg har bare svært ved, at finde test’s samt indere Info omkring sikkerheden på denne stol, og det er absolut vigtigst.
    Egentlig tænkte vi “YES!! Det skal være den, dejlig let. Også se sår den bare god og genial ud på ale måder”, men igen .. Ved alt om dens funktioner, som jo er super blæret, men intet om dens sikkerhed og evt. Test’s

    Grunden til, at Cybex er et minus er pga. Siddepuden. Hun vil hade den. Men den er med til alt det sikkerhedsmæssige. Argh jeg syntes det er svært.

    .. Nogle gode Info? For of imod? Rettelser/er jeg helt forkert på den? Osv.

    Mange Hilsner Erika

    1. Hej Erika,

      Ud fra de mål du skriver, vil jeg ikke mene, at jeres nuværende stol er for lille. Den vil hun sagtens kunne sidde i et pænt stykke tid endnu. Jeg tror mere det handler om, at hun nu er inde i en fase, hvor hun vil se jer hele tiden og derfor bliver sur når hun vender ryggen til jer. Sådan har de fleste børn det, men det går altså over.

      Når i nu har set jer varm på Besafe, så vil jeg hellere anbefale jer en Combi. Den kan anvendes bagudvendt og senere vendes fremad. Bagudvendt er langt det sikreste og derfor vil det være en stor fordel, at sætte hende i sådan en: https://www.autostol.dk/model/hts-besafe-izi-combi-x3/ – hun er nemlig slet ikke klar til, at komme i en fremadvendt.

      Når i vælge en bagudvendt stol, er det ikke nødvendigt, at se på autostol testen. De slår nemlig alle de fremadvendte. I testen trækker bruger venligheden meget ned, men har man først sat sig ind i det, er det ikke et problem.

      Sikkerhedsmæssigt vil en bagudvendt ALTID være bedre end en fremadvendt – ligegyldigt hvad autostol testen siger.

      Så prøv at hør i Ønskebørn om ikke de er enige – alt andet vil være mærkeligt .)

      Alternativt kunne den nye iZi Plus fra Besafe være en mulighed. Den er bagudvendt indtil 25 kg.

      Mvh

  9. hov kom til at skrive på den forkerte stol (dog skrevet combi i indlægget) stolen jeg mener er besafe izi COMBI x3

    når man tager betrækket af er det bare et stykke flamingo som er sat fast med tape!

  10. Hejsa jeg har lige købt denne besafe iZi combi x3 og desværre er flamingoen i hoved”skallen” flækket er det muligt at få en ny flamingo dertil ?

    stolen er købt brugt og det var da manden(min mand) første gang skulle stille på højden af hovedstøtte/seler !

    MæNd !! hi hi

    1. Ja, det er!

      tag stolen med til forhandleren, så skaffer de styrophoret fra Besafe og sætter det på stolen. Skulle der blive problemer og butikken mener det ikke kan, så tøv ikke med at kontakte Besafe. Så skal de nok få rettet op på det. de erstatter nemlig disse indlægsdele.

  11. Har et spørgsmål vi overvejre at købe denne stol til vores datter hun er kun 6 måneder ved den hedder fra 9 måneder men hun er blevet for stor til den bagudvente stol vi har der går til 13kg når hun skal sidde i den for vi et jarma skri hun skal nærmest trykkes ned i den autostol hun vejre 9,150g og er 72cm det med de bøjet ben har vi haft problem med ca 1 månede men det mere at hun næsten skal trykkes ned i stolen nogle forslag?

    1. Hej Melanie

      At benene er bøjede er slet ikke en sikkerhedsrisiko. Det er heller ikke ubehageligt for hende. Hun vil sidde med benene bøjede når hun lærer at sidde selv. det er alt nord for navlen derimod. Jo yngere desto værre og desto mere beskyttelse er der brug for. Den bedste beskyttelse får hun i en bagudvendt autostol langt længere oppe i alderen end nu.

      Hvis I vil have at hun skal have en fremadvendt autostol som denne som næste autostol. Så kan I undlade at give hende det tykke overtøj på, sætte en fleecedækken i autostolen – Puttepose eller en Sitbagi en opvarmet bil. Og evt. give hende en tyk trøje eller jakke omvendt på. Dvs armene ind i ærmerne forfra og jakken lidt ned i siderne så meget som det nu lader sig gøre. Så er sandsynligheden for at I skal skrue hende ned i den annulleret vil jeg vædde med. Siddekomforten bedre og – aller aller vigtigst: Selen i autostolen kommer til at sidde optimalt. det gør den ikke så længe det tykke overtøj er på. Den må ikke gå ud over skulderens kant på hende. Der ud over går der længere tid inden selen standser hende hvis uheldet er ude, hvis hun har tykt overtøj på i den. Selen skal mase sig igennem laget af tøj og først derefter kan den standse hende. Jeg håber det giver mening.

      I bør i så fald lade hende sidde i sin babystol til toppen af hovedet når den øverste kant eller hun vejer 13 kg. hvis hun skal over i en fremadvendt stol.

      Skal hun sidde bagudvendt, hvilket er det sikreste længe efter babystolen, kan hun skifte over i en større stol nu.

      Besafe laver nogle gode modeller

      Izi Combi X3 isofix
      Izi Combi X3 uden isofix
      Izi kid X3 med isofix
      Izi Kid X3 uden isofix.

      Dem kan du se her på sitet. hvis du vil se flere billeder og have flere informationer om dem skal du kigge her:
      http://www.sikkeruatostol.dk
      http://www.sikkerautostol.dk/stoleseats-18kg40lbs/besafe-izi-kid-x3/
      http://www.sikkerautostol.dk/stoleseats-18kg40lbs/besafe-izi-kid-x3/besafe-izi-kid-x3-fotosphotos/

      Lige en lille forklaring på hvorfor bagudvendt er sikrest med det vigtigste punkt. Der er en hel del flere,men dette er det vigtigste.:

      9 kg er faktisk taget ud fra det man mente en gennemsnitlig baby på 9 måneder ville veje. Lets face it – mange vejer 9 kg langt tidligere som din datter og på et tidspunkt hvor det er decideret livsfarligt at sætte hende i en fremadvendt autostol. Hun er kun 6 måneder hendes nakkemuskulatur er slet ikke stærk nok til at modstå det ryk den kan få i feks en frontal kollision. Frontal kollisioner er den hyppigste og farligste på de europæiske veje. 47%står de for. De resterende er noget mere lige fordelt. Det er nakken som stopper hovedet – hovedet vejer ca 25% af hendes totale kropsvægt. Dvs en vægt på over 2 kg allerede.

  12. Hej.

    Super god hjemmeside…

    Vi har denne stol til vores dreng og er rigtig glad for den. Da den er høj, kan han nemt se ud af vinduerne og det synes han jo er skønt. Den er rigtig nem at montere og flytte fra bil til bil, selv om den er uden isofix.
    Vi har ikke oplevet der er noget der er knækket i den. Stoffet holder sig rigtig pænt, er stort set som ny selv om den nu er godt brugt.

    Jeg har dog lige et spørgsmål, hvordan kan man se om de er vokset ud af stolen. Vi er oppe på max længde i den nu og han er 2år 8mdr og kun 13,2kg. Men når han sidder i stolen (uden jakke) passer det med at hullerne hvor selerne kommer ud, er lige over skulderhøjde. Men han er så høj og vokser hurtigt så hvornår er stolen for lille???

    1. Hej Christina

      Stolen er ikke udvokset før spidsen af ørerne når toppen af stolens skald når han sidder med hovedet helt inde i hovedstøtten uden bøjet nakke. Ifølge Besafe kan man anvende en tommelfingerregel der siger når skuldrene er lige ved at gå på hovedstøtten for at lette vurderingen.

      Og iøvrigt skide godt at han ikke iklædes tykt overtøj i stolen. Det kan godt få nogle rigtig grimme konsekvenser i en kollision – bla, som du selv nævner, så sidder selen meget mere korrekt på skuldrene og stolen holder bare noget længere.

  13. Vi har lige købt denne stol til vores datter, da hun er ved at vokse ud af den anden. Hun er 5 mdr. Men vi har hørt at de først må sidde forud vendt fra 9 mdr. Så jeg vil meget gerne vide om vi så ikke kan sætte hende i den her stol før hun er 9 mdr?

    1. Hej Gitte,

      Er det en Recaro i har nu, som hun er ved at vokse ud af?
      For ellers er det meget sjælden, at barnet voksen så tidligt ud af babystolen.

      Men det er korrekt, at barnet slet ikke er stærk nok endnu til at sidde i en fremadvendt stol. i bør vente til hun er mindst 9 måneder og vejer 9 kilo.

      Mad lad mig lige høre, hvilken stol i har nu og hvordan hun er ved, at vokse ud af babystolen.

      Mvh

      1. Den vi har nu er en rømer baby- safe plus. Vi har købt en sele base til bilen og det er nok den der er problemet, for der sidder en stål plade op af sædet, som kun kan sidde helt lodret og den går hendes fødder på, så hun skal sidde med let bøjet ben. Så kan kun se at det bliver et problem, nu når hun vokser lidt mere og kan ikke helt se hvordan hun skal kunne sidde der til hun er 9 mdr. Men det var også mere for at få en bekræftelse på at den stol vi har købt kun må bruges fra hun er 9 mdr.

        1. Hej Gitte,

          Det er bestemt ikke et problem. Børn op til 4-5 år sidder bagudvendt i større autostole og deres ben er også bøjet.

          Prøv at læg mærke til, hvordan hun sover med hendes ben bøjet eller ofte trækker dem op til sig. Det er slet ikke så dårlig en position for en baby, så tvivler på, at hun tænker over, at hendes ben er bøjet.

          I bør lade hende sidde i stolen til hoved går opover kanten, hun ejer over 13 kg. eller ikke kan være der i bredten – så vil mene, at der nok går 5-6 mdr. før i får problemet.

          Men ja – i bør vente til hun er mindst 9 mdr. da hun ikke er stærk nok endnu.

  14. Vi købte stolen til vores yngste, fordi vi var trætte af den stol vi havde i forvejen dersom barnet sad meget oprejst i denne.

    Be Safe virker behagelig, og det er nemt at ændre den til liggende /siddende stilling.

    Vi har dog erfaret at side beskyttelsen knækker for et godt ord. Vi har nu erstattet flamingo-pappen i begge sider to gange, og den har knækket inden for få uger igen bare ved helt almindelig brug hvor vores søn på 2.5 år (15 kg) har støttet sig til dem i forsøg at sætte sig i stolen. Det synes jeg ikke er i orden.

    Var det ikke for det, kunne jeg helhjertet anbefale stolen.

  15. Vi har netop valgt denne stol til vores yngste, som er på vej til at blive den mellemste. Stolen er valgt ud fra 2 hovedpunkter:
    1: God siddekomfort og nem montering, som faktisk er ret fast ved denne stol. Stolen glider ikke rundt i selen.
    2: Der skal være plads til 3 stole på bagsædet, og netop fordi denne stol er så høj, er der nu plads til 3 stole på bagsædet i en almindelig 5 pers. bil.

    Vi er rigtig glade for vores valg af denne stol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.