Autostol.dk

Fra bloggen

Kiddy Guardian Pro 2

Kiddy guardian pro 2 er en prisvindende autostol fra den tyske autostol producent Kiddy.

Hvis man vælger, at købe en Kiddy guardian pro 2 får man ikke bare en autostol, man får faktisk flere. For Kiddy guardian pro 2 er en autostol til børn i alderen 9 måneder til 12 år, det vil sige gruppe 1,2 og 3. Hvor andre autostole normalt kun dækker en gruppe, dækker Kiddy guardian pro 2, 3 grupper.

Der er foretaget rigtig mange tiltag for, at gøre Kiddy guardian pro 2 til en sikker autostol.

Kiddy guardian pro 2 har blandt andet en stødabsorberende mavepude, der tager en del af kraften fra barnets krop i forbindelse med en ulykke.

Kiddy guardian pro 2 har også et forbedret geometrisk design i forhold til sin forgænger. Det betyder, at Honey Comb V2, der er et materiale der er udviklet af Kiddy, har mulighed for, at give endnu bedre beskyttelse af hoved og nakke.

Det er muligt, at højde- og brede indstille sin autostol med kun én hånd. Rigtig mange forældre ved hvor svært det kan være, at køre med små børn i bilen. Det er de færreste der vil skulle kæmpe med, at indstille en autostol.

Kiddy guardian pro 2 har også en slumreposition, som man meget hurtigt kan indstille autostolen i. Det betyder, at barnet får en rigtig god hvileposition.

Var denne stol noget for dig?

Køb til kun1.975 kr.

–> Du finder den billigst her! <--

Jeg gør opmærksom på, at der ikke altid medfølger dansk manual/brugervejledning når man køber autostol i udlandet. De fleste producenter tilbyder dog, at man kan hente en danskmanual på deres hjemmeside, hvorfor du normalt nemt kan finde en dansk manual/brugervejledning.

ADAC test resultat for Kiddy Guardian Pro 2

Bedømmelse Sikkerhed Brugervenlighed og ergonomi Kemikalier Rengøring / Finish
74 ★★★★ ★★★★ ★★★ ★★★★

Klik her for at se den fulde testoversigt fra ADAC (FDM’s tyske søsterklub)


Prissammenligning på Kiddy Guardian Pro 2

Forhandler Land Total pris fra Læs mere  
Amazon.co.uk 1.975,68 DKK
Kidsroom.de 2.102,97 DKK

Fakta om Kiddy Guardian Pro 2

  • Stødabsorberende mavepude
  • Højde- og breddeindstilling
  • Slumreposition
  • Holdbart betræk
  • 3-trinsbenstøtte
  • Tilladt til brug i fly
  • Aftageligt betræk der kan vaskes ved 30 grader

Installationsvideo for Kiddy Guardian Pro 2

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=vcx6N2qcOjE[/youtube]  

Farver

Kiddy Guardian Pro 2 finder du i følgende farver:  

Erfaringer med Kiddy Guardian Pro 2

Har du erfaringer med Kiddy Guardian Pro 2 må du meget gerne smide en kommentar, så andre kan få glæde af dine erfaringer og læse om fordele/ulemper ved produktet.
Husk at tjekke om bilens seler er lange nok til, at nå om mavepuden. Flere oplever, at selerne simpelthen ikke er lange nok, så husk, at tjekke dette inden køb. Endvidere spørger mange om ikke mavepuden er varm om sommeren, men mange forældre oplyser, at dette ikke skulle være et problem.

44 kommentarer

  1. Hej
    Vi har lige købt en kiddy Guardian Pro 2 til vores datter på 13 mdr.
    Vi har indtil nu kun brugt bagudvendte stole. Hvis denne forudvendte stol placeres på passagersædet skal airbaggen så være slået til eller fra?

    1. Hej Laura,

      Det anbefales at den er slået fra når barnet ikke er større. Men det er ikke et lovkrav, som det var ved den lille stol.
      Men jeg synes i skal slå den fra, da det er meget mere sikkert – airbaggen er til voksne.

      Mvh

  2. Hej

    Vi har en søn på 3,5 år der vejer 14,8 kg, og er 100 cm høj.

    Den autostol han sidder i nu er meget svær at stramme selerne ordenligt på, primært et problem når bedsteforældre skal køre med ham. Faktisk har jeg sagt nej til at de må køre med ham de sidste par gange.

    Han er jo tæt på at kunne sidde i en 15 – 36 stol, men er i tvivl om det er ok at købe sådan en til ham nu? Ellers er den her måske en løsning? Er den behagelig for barnet at sidde i? Er det sikkert nok med mavepude, i forhold til fempunktssele?

    Mvh Eline

    1. Hej Eline,

      Det var da ikke så godt og det lyder lidt som om, at det er en gammel stol i har eller at selerne køre forkert inde bagved i stolen?

      Han må først komme i 15-36 kg stolen når han vejer 15 kg, så kan han ikke sidde i den nuværende det sidste ½ kg?

      Men det er en god stol og har samme koncept som Cybex Pallas modellerne (som du finder i de fleste danske børneudstyrbutikker).

      Børnene sidder fint i denne stol og det kunne være en god løsning, da i så kan tage mavepuden af når han blive større og må sidde med bilens 3-punktsele.

      Mvh

      1. Hej igen

        Tak for dit svar ?
        Stolen er ikke gammel, den er købt fra ny for 2,5 år siden. Det er en rømer versafix og er lækker…men desværre svær at stramme.
        Jeg tænker at vi prøver at vente til han er 15 kg…. ville nemlig gerne købe en af Rømers 15-36 stole, som vidst har bedst i test. Eller er den her ligeså god? (Når den bruges med 3 punkts sele)
        Cybex pallas synes jeg at have læst at du siger ikke har en god hvilestilling…og det synes jeg er vigtigt. Han skal sidde godt, og kunne falde i søvn uden at dingle med hovedet.

        Mvh Eline

        1. Hej Eline,

          Ok – det er bare typisk noget man oplever på gamle stole.
          Men træls de er svære at stramme.

          Stolene i 15-36 kg klassen er så sikre og ligger så tæt på hinanden, at der ikke er den store forskel. Så om det er Römer, Maxi Cosi eller Cybex – det er lidt lige meget mht. sikkerheden. Her skal i se mere på komforten.

          Mvh

          1. Så hvis du skulle vælge mellem Guardian Pro 2, Guardianfix 3(hvornår bliver den testet?), og Rømer evolva 123 SL sict (den har jo 5 punkts i stedet for mavepude, fordel?), hvad tænker du så om de forskellige modeller?
            Mvh Eline

  3. Hej Kristian

    Jeg er forvirret. Jeg sidder og leder efter en større stol til min søn på 16kg og 3,5 år. Vi har pt. maxi cosy tobi, men 5 punkts-selen kan ikke komme højere op og han bliver derfor mast ned på skuldrene. når den skal spændes.

    Jeg ser så du skriver følgende højere oppe:

    “Hej Lars,

    Problemerne er de samme med mavepude og 5-punktsele – når man ser på nakkebelastningerne. Der er minimal forskel.

    Problemet med mavepuderne er, at der er lavet tests, hvor testdukken falder ud, når bilen ruller rundt. Om det er et enkelt tilfælde eller det viser sig i flere tests, er det jeg er ved at undersøge nærmere.”

    Jeg ved nu derfor ikke hvad der anbefales til min str. søn, da han også gerne skulle kunne vokse i den.

  4. Hej Kristian.
    Vi skal købe en ny autostol til vores datter, da hun klager over, at hun får ondt af at sidde i den hun har. Men men men…. Det er jo svært. Den skal have selemontering, da vores bil ikke har isofix. (Der vil være optimalt hvis den også har isofix, hvis vi senere får en ny bil med isofix). Min datter er 103cm og vejer 14,5, derfor har jeg kig på vægtklassen 9-36.
    Jeg er nervøs for hvorvidt vores sele er lang nok til denne stol (ved du ca hvor lang selen skal være?).
    Hvis bilens sele ikke kan nå, er der så fornuftige alternativer i vægtklassen uden mavepude? Umiddelbart synes jeg ikke det ser sådant ud, og så er jeg noget på herrens mark mht alternativer.
    Mvh og på forhånd tak!
    Lea

    1. Hej Lea,

      Nej der er desværre ikke nogle stole, som er testet godt i den vægtklasse, som ikke har mavepude.

      Men i kan jo prøve, at tage ud i butikkerne og se om stolen kan være i jeres bil og om selerne er lange nok.

      Mvh

  5. Hej Kristian – tak for den god side med masser af info på et område som hele tiden ændrer sig.
    Jeg har en søn på snart 3 år som vejer ca. 14 kg, han sidder pt i en Maxi Cosi Priori fik (med isofix) Han klager over han ikke sidder godt i den og derfor skal vil have købt nye stole til bilerne. Jeg har kigget på din side og vil selvfølgeliggerne have den stol med:
    bedste komfort
    største sikkerhed
    til isofix, men også gerne til sele hvis muligt (når bedsterne ska låne den)
    længst holdbarhed
    Hvilken stol vil du anbefale?

    Min datter sidder i en uden mavebælte og vi har aldrig brugt mavebælte (det kom først frem sidenhen) men jeg kan forstå, der er usikkerhed om sikkerheden? Eller er det gammel info jeg er faldet over?

    1. Hej Rikke,

      Med den størrelse jeres søn har, vil der ikke være problemer med mavepuden. Det er mere i starten når barnet kun vejer 9-12 kg, at der kan være problemer.

      For hvis i er nødt til, at skifte nu, skal det være til en anden 9-18 eller 9-36 kg. stol, da han ikke er stor nok til, at komme over i en alm. 15-36 kg. stol.

      Om i køber Cybex eller Kiddy har ikke den store betydning. De er lige gode.

      Mvh

  6. Hej Kristian

    Hvad er forklaringen på, at autostolene i kategorien “9 mdr. til 12 år” generelt får lavere samlet karakter en stolene i kategorien “9 mdr. til 4 år” ?

    Prisforskellen på nummer 1 I begge kategorier er jo ret lille, så rent økonomisk giver det mest mening at investere i en, som kan holde til 12-års-alderen.

    Nummer forskellen i % på de to stole på førstepladsen er 8%.

    1. Hej Lars,

      Det skyldes, at komforten ikke er den samme i stolene. Det er svært, at lave en stol, som giver god komfort og høj sikkerhed til både små og store børn. Stolene i 9-18 kg. klassen er således mere velegnet til de små og hele stolen er tilpasset dem.

      Dem i 9-36 kg. klassen skal også passe til et barn på 30 kg. og 9 år – så de er altså nødt til, at være store og brede.

      Jeg har dog gang i et indlæg om mavepude stolene, som du bør læse igennem inden, at i vælger at købe en med mavepude. Jeg ville ikke selv gøre det.

      Mvh

      1. Hej Kristian,

        Tusind tak for svaret! Jeg har lige læst dit indlæg vedr. stolene med mavepude. Kan jeg tolke det sådan, at “nakke-sikkerheden” er vurderes højere (i Sverige) i en stol med 5-punkts-sele?

        …og at jeg derfor bør købe en Maxi Cosi Pearl, som så vidt jeg kan se er den højest rangerede stol i 9 mdr. – 4 år-kategorien, som IKKE har mavepude? Hvis jeg altså gerne vil have en fremadvendt stol.

        …eller gå et par trin længere ned i ranglisten og få en Maxi Cosi 2way Pearl, så jeg kan vælge fra tur til tur.

        1. Hej Lars,

          Nej ikke helt. Nakkebelastningerne er stadig for høje i en stol med 5-punktsele.

          Forskellen på 2way og den alm. Pearl er så lille, at jeg selv ville vælge 2way, hvis jeg skulle købe i dag. Så kunne barnet sidde bagudvendt et par år endnu eller bare 1 år endnu. Det er der ingen tvivl om, at jeg ville gøre.

          Synes ikke i skal vælge fra tur til tur om barnet skal sidde fremad eller bagud. Så er det bedre, at det sidder bagudvendt i et godt stykke tid og så vender i det fremad når det bliver større. Det andet kan næsten kun give jer bøvl.

          Mvh

          1. OK. Tusind tak for rådet.

            Du skrev indledningsvist, at du ikke selv ville vælge en stol med mavepude. Er det fordi at du ikke mener, at det er undersøgt grundigt nok om der kan forekomme indre organ-skader ved kollision?

            Som jeg forstår dig, så mener du ikke der er noget vundet ved at bytte dem med en fremadvendt 5-punkts-løsning mht. nakke-problematikken. Men mener du, at en fremadvendt med mavepude både er problematisk pga. nakken OG maveregionen – set i forhold til en 5-punkts-sele, hvor det kun er nakken?

            Jeg nåede lige at få bestilt (og senere leveret) to stk. Kiddy Guardian Pro 2 før vi startede denne tråd. Så nu overvejer jeg at sælge dem eller levere dem tilbage.

            1. Hej Lars,

              Problemerne er de samme med mavepude og 5-punktsele – når man ser på nakkebelastningerne. Der er minimal forskel.

              Problemet med mavepuderne er, at der er lavet tests, hvor testdukken falder ud, når bilen ruller rundt. Om det er et enkelt tilfælde eller det viser sig i flere tests, er det jeg er ved at undersøge nærmere.

              Mvh

  7. Min datter er virkelig træt af mavepuden nu. Hun er 5 år, vejer 13 kg og er 104 cm høj. Må vi bruge stolen uden mavepude ?

  8. Hej, jeg prøver at finde en stol til vores 2. bil. Vores datter vejer 11-12kg, så den her ville være fin, men den skal vel spændes fast, når man kører uden barn i?

    1. Hej Christa,

      Ja når der ikke er et barn i bilen, skal man lige have selen omkring, så stolen ikke flyver rundt i bilen.

      Det er lidt en ulempe, men husker man at gøre det, hvergang man tager barnet ud, så er det ikke et særlig stort “problem”.

      Mvh

  9. Kan det virkelig passe at man ikke kan finde en fysisk butik der sælger denne stol i Danmark?

    Efter at have læst en masse om denne og andre stole er vi blevet enige om at det skal være denne stol. Men har ikke kunne finde et sted at købe den!

    Jeg er meget nervøs for at skulle købe den i en web butik (og specielt en udenlandsk) da vi gerne vil være helt sikker på at den passer i bilen.

    På forhånd tak,
    Anders

    1. Hej Anders,

      Ja det kan faktisk godt passe. Det er Bilka, der har haft forhandlingen af Kiddy i Danmark og de gør ikke meget ud af markedsføringen = ingen efterspørgelse = Bilka gider ikke have dem i butikkerne, da de ikke sælger.

      Så det er lidt en ond spiral. Jeg har dog hørt lidt om, at der er en forhandler i Århus, som overvejer, at tage alle Kiddy stolene ind, men jeg ved ikke om det er tilfældet. Jeg har selv overvejet det, men synes ikke lige tiden har været til, at åbne en butik – endnu 🙂

      Hvor akut er jeres behov for, at skulle bruge stolen og hvor tæt bor i på Århus? For jeg kunne nok godt få en stol hjem, som i kunne komme forbi og prøve. Hvis den ikke passer, sælger jeg den bare til nogle andre.

      Mvh

      1. Vi bor på Sjælland, så Århus er ikke lige rundt om hjørnet.

        Vores behov er ved at kritiskt. Sønnen er ved at være alt for stor til sin nuværende.

        Så det ender nok med at vi går i ønskebørn – jeg ser de har tilbud på Cybex Pallas 2 i øjeblikket, hvor man sparer 500.- – og den får ca. lige så gode anmeldelser som Kiddy GP2.

        Ellers mange tak for tilbudet.

        Mvh
        Anders

  10. Hej.

    Vi har købt en Guardianfix pro2 i Berlin i Baby Weltz. Ville have haft en Guardian Pro2, men de havde den ikke i farven, så vi fik den anden til samme pris.

    Dernede fik vi at vide at der IKKE er forskel på stolene, kun at den der hedder fix KAN bruges til isofix, og ikke SKAL. At når det er en stol af den størrelse så er det sikreste for barnet at den monteres med selen, da den så følger bilen og selens bevægelser ved en hård opbremsning, eller i en ulykke. Men hvis man sidder alene, uden børn, i bilen, bør man sætte den fast med FIX således at den ikke ryger om til dem på forsædet.

    Er det noget du kan be- eller afkræfte?

    Mvh. Malene

    1. Hej,

      Det er næsten samme stol. De har også 2 forskellige test resultater, da isofix stolen vejer lidt mere og er bygget på en anden måde. Sele modellen fik 74% i testen og fix 68%.

      I skal ikke anvende isofix, men i kan gøre det. Ved i har fået fix modellen kan i selv bestemme, men hvorfor ikke bare bruge fix og sele på samme tid 🙂

      Det er korrekt, at stolen bedre kan følge med energien fra bilen, hvis den er monteret med sele og det er også derfor, at sele modellen har scoret højere end isofix modellen.

      Håber det var svar nok.

      Mvh

  11. Hej,

    Kan man vende denne autostol bagud? Jeg tænker ift. at alle siger at det er sikrest at barnet vender bagud indtil det er ca 3-4 år. Og at det ikke gør noget at benene er bøjede…?

    Og er mavepuden lige så sikker som en 5-punktssele?

    På forhånd tak for svar (og tak for en fin hjemmeside, som jeg har været og er meget glad for at bruge) 🙂

    1. Hej Debbie,

      Nej det kan den ikke. Den kan kun vendes fremad.

      Hvis du godt vil have en bagudvendt, skal du se nærmere på disse https://www.autostol.dk/oversigt-bagudvendte-autostole/ de er alle bagudvendt og flere af dem kan vende begge veje.

      Lige pt. er der en del skriveri om mavepuden og Römer er også gået igang med, at slå tvivl om sikkerheden i dem. Prøv evt. at læs lidt mere her https://www.autostol.dk/blog/mavepudesystemet-fra-kiddy-og-cybex-er-det-farligt/

      Mvh

  12. Hej!

    Jeg synes, det er genialt, at én stol kan dække fra 9-36 kg!
    Men lige et spørgsmål: mit 9-kilos barn er blot 4 måneder, – vil han kunne bruge stolen?

    Mvh
    Anne

    1. Hej Anne,

      Det er virkelig smart – men din søn er alt for lille til stolen. Han skal være mindst 9 mdr. før i sætter ham i en fremadvendt stol.

      Hvis han ikke kan være i jeres nuværende babystol, er i nødt til, at finde en anden bagudvendt model.

      Mvh

  13. Hej vi har i dag en energy Pro, men da vægten er nået de 15 kg, skal vi have en ny stol. Og overvejer denne. Men hvor længe kan man bruge puden ? Kun til 15 kg?
    Hvad vil du anbefale til en høj pige på 100cm og 15 kg, den ene bil er med isofix men den vi bruger mest er desværre ude. Kan læse at cybex’ pude er til 18 kg. Så den er måske bedre end kiddy.

    1. Hej Anders,

      Både Kiddy og Cybex puder er til 18 kg og Kiddy anbefaler, at man bruger puden så længe den passer til barnet, men jeg ville ikke selv anvende den længere tid end 18 kg.

      Der findes ikke pudestole til børn over 18 kg, så i skal se på en 15-36 kg. stol uden mavepude. Hvis i vælger en isofix model, vil i også kunne bruge den med bilens 3-punktsele og derved i begge jeres biler.

      Så det er ikke en mavepude stol i skal have, men derimod de alm. 15-36 kg. stole og som du kan se i mit kommende indlæg (basseret på nye tests af Kiddy Energy Pro) er det nok fint nok, at i nu ikke længere skal bruge mavepude 🙂

  14. Hej,

    Kan det virkelig passe at Kiddy Guardian Pro 2 er det bedste i klassen 9-36kg (i forhold til test-vindere) også selvom den kun kan selemonteres? Vi benytter idag en baby stol der er ISOFIX monteret og jeg undre mig over at Kiddy Guardian Pro 2 vinder i forhold til andre stole der kan ISOFIX monteres?

    1. Hej Christian,

      Det kan godt passe – den er kun 2% poiint bedre, så ikke fordi, der er den store forskel.

      Kiddy Guardian Pro 2 blev jo “test vinder” i 2011, så du kan ikke rigtig bruge det “test vinder” stempel til noget. Du skal se på den samlet oversigt og derudfra se, hvilken stol der er bedst. Recaro Young Sport blev også test vinder i 2007 – men den er jo klart dårligere end mange af de andre.

      I testen er det ikke kun sikkerhed, som der bliver målt på. Der er også brugervenlighed og andre faktorer og derfor kan det godt være, at isofix monteret scorer mere i sikkerhed, men så taber på de andre faktorer.

      Det samlet test resultat er således et samlet udtryk for alle disse 37 punkter, som stolene testes på. I testen er det svært, at se på monteringssikkerhed – de prøver ved at forældre skal monter stolene – men det er ikke 100% korrekt.

      Isofix er godt på den måde, at det næsten ikke kan sidde forkert, hvilket sele monteret stole sagtens kan. Det vil således altid være mere sikkert, at have en korrekt monteret stol end en fejl monteret stol og det er der større sandsynlighed for, at man har med isofix.

      Håber du kan bruge mit svar til noget, men vil give dig ret i, at det ikke er tit man ser,at sele monteret er bedre end Isofix.

  15. er der mulighed for vi kan leje en Kiddy Guardian Pro 2, for at sikre os at det er den rigtige for vores barn?
    jeg er i tvivl om at vores barn bryder sig om at have en stol med beskyttelsespude.

    tak
    /isabella

    1. Hej Isabella,

      Nu lejer eller sælger jeg ikke selv autostole, så det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med.
      Men jeg vil prøve, at henvende mig ved en forhandler og høre om du kan leje en ved dem.

      Herhjemme er der ikke så mange, der har Kiddy, så hvis det blot er til, at prøve mavepuden, så kan i overveje en Cybex autostol. De har også mavepude system som Kiddy.

      Hvis ikke i kan leje en i butikkerne, så er jeg ret sikker på, at i kan finde en venlig person på div. fora -f.eks Min-mave.dk eller Baby.dk – som i kan låne autostolen af i en kort periode.

      De fleste børn har dog ikke noget imod, at sidde med mavepude, da de ikke har prøvet andet. Ofte hører jeg faktisk, at barnet bliver rigtig glad for mavepuden, da den kan bruges til et lille bord og de har lidt mere frihed end med en 5-punktsele.

      Mvh
      Kristian

  16. hej,

    jeg vil gerne spørge om, Kiddy Guardian Pro 2, har soveposition?

    på forhånd tak for hjælpen
    isabella

    1. Hej,

      Den har ikke soveposition, som du kender det fra 0-13 kg. stolen. Ved de større stole sidder barnet mere op og ved Kiddy kalder de det for “Slumreposition”.

      Hvis du ser videoen og ca 32 sek. inde i filmen viser de, hvordan “Slumreposition” ser ud og hvordan barnet kan komme lidt ned.

      Håber det var svar nok.

  17. hej.
    Jeg vil bare gerne høre om kiddy guardian fix pro og kiddy Guardian Pro 2 er den samme stol, eller om der er forskel på sikkerheden og hvorfor? De ser ens ud?
    Mvh Tina

    1. Hej Tina,

      Ja den nye store autostol test, har godt nok gjort, at jeg har fået mange henvendelser. Er ved at lave et indlæg omkring Kiddy autostolene, men du får lige svaret her.

      De ser ens ud – det gør alle Kiddy’s autostole, men det er ikke den samme stol.

      Kiddy Guardianfix Pro er beregnet til Isofix montering og MÅ kun anvendes med Isofix. Den er i den nye 2012 testet til 1 stjerne med selemontering, mens den med Isofix montering fik 4 stjerner. Så bruger man den med Isofix, er det en okay stol.

      Kiddy Guardian Pro 2 er beregnet til selemontering og derfor klaret den sig rigtig godt i tests. Den er den bedst testet autostole med sele montering i vægtklassen.

      Håber det var svar nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.