Autostol.dk

Har du købt en Römer Dualfix? Se her, hvordan du skal forholde dig til testresultatet

Er du en af dem, der har købt/vil købe en Römer Dualfix og netop har set den nyeste 2014 autostol test, hvor Dualfix kun opnår 20%? Så er dette indlæg skrevet til dig.

Traditionen tro, udkom der en ny test af autostole her i maj 2014. Der var i denne udgave 28 stole med, men Dualfix var nok den, som flest forældre ventede på (skarp forfulgt af Maxi Cosi 2way Pearl).

Desværre fik Dualfix et trist resultat med en samlede score på kun 20% – det er altså kun 2% fra, at ADAC faktisk ville fraråde stolen.

Det var ikke det resultat vi alle havde forventet og det kom også meget bag på Römer.

Derfor har jeg taget et dybere kig ned i testen, så vi kan få klarlagt, hvor problemer er og om du fortsat kan bruge stolen.

Indlægget er opdateret med en video fra Römer, der forklare, at stolen er sikker nok. Se længere nede.

Et dybere kig ned i testresultatet

Dualfix er blevet testet både fremad og bagudvendt selvom der står ”fremadvendt montering” i testen. Dette skyldes, at ADAC tester begge veje, men kun viser det dårligste resultat. Resultatet for Dualfix bagudvendt er et helt andet jf. Römer (jeg håber, at Römer vil offentliggøre det senere).

I crashtesten bliver stolen udsat for både frontal- og sidekollisioner. Dualfix fik ”lav risiko ved frontalkollisioner” og ”medium risiko ved sidekollisioner”.

Dualfix klare sig også fint i kategorierne skadelige stoffer, betjening og ergonomi, hvor det bemærkes, at der er meget lille risiko for fejlmonteringer.

Det lyder jo godt – men hvad er så problemet med Dualfix?

Problemet med Dualfix er, at det er blevet observeret, at der kan være problemer med, at spænde nyfødte og børn op til 6 mdr. korrekt fast. Altså at selerne ikke kan strammes godt nok, hvis barnet er under 6 mdr.

Det er ikke noget som kan testes i ADAC testen, da de ikke har så små test dukker. De mindste dukker vejer 9 kilo. Derfor er det noget, som er blevet observeret og ikke noget som er registeret i crash testen.

Jf. nedenstående skrivelse, har Römer selv fortaget test med dukker, som svarer til børn på 0-6 mdr. og de har ikke oplevet problemer med selerne.

Så det kan sagtens være, at observationerne er korrekte, men Römers egne tests viser, at det ikke har betydning – så hvad der er korrekt, står stadig lidt i det uvisse.

Römer har, lige fra Duafix kom på markedet, anbefalet først, at bruge stolen fra barnet er 6 mdr. Dette for, at yder den optimale sikkerhed og komfort for barnet.

Video – forklaring af Dualfix’s test resultat

[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=wSHgWagKcf4[/youtube]

Hvilken betydning har testresultatet for dig, som har købt stolen?

Hvis dit barn er over 6 mdr. og du anvender stolen bagudvendt, vil jeg ikke mene, at der er et problem med, at bruge stolen. Er dit barn 15+ mdr. og en fornuftig størrelse, vil du også kunne vende stolen fremadvendt, da der så ikke er problemer med selerne. De kan strammes og kan sagtens holde dit barn spændt fast.

 

Hvilken betydning har testresultatet for dig, som ikke har købt stolen?

Er du på udkig efter en stol, som du kan bruge fra dit barn er nyfødt og til 3-4 års alderen, er det ikke Dualfix du skal købe. Der er andre og bedre modeller på markedet. Men er dit barn vokset ud af babystolen (0-13 kg. stolen), er Dualfix en oplagt mulighed, da du kan sætte barnet over i en større bagudvendt stol. Se endvidere bemærkningerne til dem som har købt stolen.

Når stolen anvendes bagudvendt kan man sikre stolen mere ved, at lade den stå helt op af passagersædet. Har du spørgsmål til montering af bagudvendte autostole, kan du med fordel kontakte Lena Larsen her.

 

Bør du købe en Römer Dualfix?

Min konklusion er, at hvis dit barn er over 1 år (eller af en fornuftig størrelse) er der ingen problemer med, at købe en Dualfix. Du bør ikke anvende den til nyfødte, da der er en betydelig risiko forbundet hermed, men ellers er der ikke en risiko ved stolen, som gør, at man ikke bør købe den.

 

Jeg har talt med Charlotte Trenckner fra Römers danske afdeling ang. ovenstående og hun har også sendt denne pressemeddelelse fra Römer, som ligger til grund for indlægget. 

9 kommentarer

  1. Hej Kristian

    Jeg kan se at vores bil ( C3 Picasso 2010 ) ikke er på listen over godkendte biler til DualFix – kender du årsagen til det?
    Kender du evt. andre sæder der kan dreje, være bagudvendte og som passer til en C3 Picasso ( og som er i nogenlunde samme prisleje? )

    mvh Henrik

      1. Hej Kristian

        Nej, det har vi ikke, og bilen er på listen over biler der passer til fx 2way pearl. Vi må ud i byen og finde én og se om den kan være der 🙂

        Tak for svaret.

        hilsen Henrik

  2. Jeg har svært ved at gennemskue kritikken af stolen 100%.

    Jeg forstår det sådan at Test.de (stiftung warentest) også har testet stolen og også giver den lidt hård kritik. Jeg forstår det som om at de kritiserer nogle andre punkter end adac – hvis det er korrekt synes jeg lige pludselig at dualfix er omgivet af en hel del kritik…

    Jeg har også svært ved at gennemskue om maxi-cosi 2way pearl på alle punkter er ligeså sikker eller bedre end römer dualfix.

    Er der en der tør bidrage med lidt viden til dette?

    1. Hej Henrik,

      Det er samme test – og derved et og samme resultat. ADAC, Stiftung Warentest, TÆNK, FDM osv. er fælles om testen og det er således de samme resultater der går igen.

      Mange af de ting, som ellers bliver fremhævet ved Dualfix, vil du også kunne læse om næsten alle andre stole. Ingen er 100% fejlfrie, men jo højere score, jo mindre er der.

      Jeg vil til enhver tid vælge Maxi-cosi 2way Pearl og jeg ser ingen grund til, at du behøver være nervøs over den stol. Den er endda lidt højere i ryggen end Dualfix, så barnet kan bruge den i længere tid.

      Mvh

  3. har lige en rettelse til det du har skrevet:

    den mindste testdukke som anvendes i ADACs kollisionstest er Q1 som vejer 9 kg.

    Den mindste testdukke er dog Q0, som Britax/Rømer har anvendt til bla. denne stol til netop udmålning af dens størrelse og fastspændning af barnet. Q0 svarer til et nyfødt barn og den vejer 3,4 kg.

    MEN stadigvæk kan man ikke sige at den vil passe til alle nyfødte da nyfødte ligesom alle andre ældre børn er forskellige i statur. Af nøjagtig samme grund kan man heller ikke sige at alle autostole fra 9 kg af vil passe til alle børn på 9 måneder og 9 kg. Sådan ligger landet nu engang IKKE.

    Bedømmelsen af Dualfix kan man også tilskrive alle andre autostole.

  4. SUPER SUPER SUPER indlæg Kristian,

    Nu har jeg selv ikke oplevet problemer med fastspændning af de helt små børn i den. Alle børn er forskellige af statur. Selen skal starte lige ud for barnets skuldre og kunne strammes godt om barnet. Kan man det er den fin at bruge. Kan man ikke skal babystolen anvendes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Autostol.dk’s guide – lad mig udvælge din autostol!

Dit barn skal have en autostol, der passer til alder, højde og vægt. Ved at bruge Autostol.dk's guide får du mit bud på, hvilke(n) autostol, der vil være det optimale valg for lige netop dig og dit barn.