Når du køber autostol, vil du være sikker på, at købe den helt rigtige stol. En ny stol skal både være sikker og brugbar i hverdagen + der skal være plads til alle i bilen. Så det handler om at vælge den rigtige!
Men hvilken i-size eller kombi stol skal du købe?
Jeg har været ved, at teste og sammenligne modellerne på det danske marked – læs det hele nedenfor!
.
Hvilke stole er med i testen
I testen er der både alle de nye i-Size stole, men også et par kombi stole (stole der kan vendes fremad og bagud + dreje) fra Römer og Cybex med, da de endnu ikke har fået en i-size stol på markedet og deres funktioner minder utrolig meget om i-size stolene.
Jeg har valgt, at se på disse 8 autostole:
i-Size stolene: Maxi Cosi Axissfix, Maxi Cosi Axissfix Plus, Maxi Cosi 2way Pearl, Besafe Modular, Recaro Zero 1. og Concord Reverso Plus.
Kombi stolene: Cybex Sirona og Römer Dualfix
.
Testens vinder blev…
Testen viste 7 rigtig gode stole og 1 mindre god stol. Men hvilken en af dem er bedst?
Det kan faktisk godt være lidt svært, at komme med én vinder, da stolene er gode på hver sin måde. F.eks. er Maxi Cosi Axissfix/Axissfix Plus god I små biler og Concord Reverso Plus er en god bagudvendt stol med nemme indstillingsmuligheder.
Men du kan alligevel nederst se, hvilken stol jeg har valgt, at kalde for “testens vinder”.
.
Test af i-size og kombi stole – skema over test resultaterne
OBS: Jeg har kun set på funktioner, størrelser og egenskaber – der er ikke set på sikkerheden i stolene, da jeg ikke har et testcenter til rådighed.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
Mærke | Maxi Cosi | Maxi Cosi | Besafe | Recaro | Maxi Cosi | Concord | Römer | Cybex |
Model | Axissfix | Axissfix Plus | Modular | Zero. 1 | 2way Pearl | Reverso Plus | Dualfix | Sirona |
Test resultat (ADAC og Plustesten) | ADAC: 66% Plustestet: Nej |
ADAC: 64% Plustestet: Nej |
ADAC: 62% Plustestet: Ja |
ADAC: Nej Plustestet: Nej |
ADAC: 66% Plustestet: Nej |
ADAC: 74% Plustestet: Ja |
ADAC: 20%* Plustestet: Nej |
ADAC: 70% Plustestet: Nej |
i-Size cm | 61-105 cm | 45-105 cm | 61-105 cm | 45-105 cm | 67-105 cm | 41-105 cm | Nej (0-18 kg) | Nej (0-18 kg) |
Retning størrelser – bagud-fremadvendt | B: 61-87 cm F: 76-105 cm (Fremad først fra 16 mdr.) |
B: 45-87 cm F: 76-105 cm (Fremad først fra 16 mdr.) |
B: 61-105 cm F: 88-105 cm (Fremad først fra 16 mdr.) |
B: 45-105 cm F: 88-105 cm (Fremad først fra 16 mdr.) |
B: 67-105 cm F: 84-105 cm (Fremad først fra 16 mdr.) |
B: 45-105 cm | B: 0-18 kg. F: 9-18 kg. |
B: 0-24 mdr.** F: 9-18 kg. |
Hvor mange kg. | Max 19 kg. | Max 19 kg. | Max 18 kg. | Max 18 kg. | Max 18,5 kg. | Max 23 kg. | Max 18 kg. | Max 18 kg. |
Hvor meget fylder autostolen i bilen | 76 cm | 76 cm | 83 cm | 83 cm | 79 cm | 90 cm | 79 cm | 73 cm |
Hvor høj kan ryggen max blive |
57 cm | 57 cm | 60 cm | 58,5 cm | 60 cm | 58 cm | 56 cm | 51 cm |
Hvor højt kan selerne max komme | 36 cm | 36 cm | 39,5 cm | 40 cm | 40 cm | 36 cm | 38 cm | 30 cm*** |
Hvor bred er autostolen ved barnets skuldre | 26 cm | 26 cm | 27 cm | 29 cm | 31 cm | 29 cm | 25 cm | 32 cm |
Hvor bred er autostolen ved barnets numse, lår, knæ | Numse: 24 cm Lår: 24 cm Knæ: 24 cm |
Numse: 24 cm Lår: 24 cm Knæ: 24 cm |
Numse: 24 cm Lår: 26 cm Knæ: 29 cm |
Numse: 24 cm Lår: 25 cm Knæ: 27 cm |
Numse: 24 cm Lår: 26 cm Knæ: 29 cm |
Numse: 27 cm Lår: 27 cm Knæ: 28 cm |
Numse: 24 cm Lår: 22,5 cm Knæ: 23 cm |
Numse: 26 cm Lår: 29 cm Knæ: 28 cm |
Hvor meget benplads har barnet når autostolen er bagudvendt | Oprejst: 37 cm Hvile: 35 cm | Oprejst: 37 cm Hvile: 35 cm | Oprejst: 54 cm Hvile: 46 cm | Oprejst: 52 cm Hvile: 45 cm | Oprejst: 43 cm Hvile: 42 cm | Oprejst: 51 cm Hvile: 44 cm | Oprejst: 42 cm Hvile: 39 cm | Oprejst: 41 cm Hvile: 38 cm |
Er der plads til barnet kan få benene ud over siderne i det sidder bagudvendt |
Nemt for barnet, at få benene ud til siden. | Nemt for barnet, at få benene ud til siden. | Nemt for barnet, at få benene ud til siden. | Ikke nemt, da siderne er meget høje. | Nemt for barnet, at få benene ud til siden. | Nemt for barnet, at få benene ud til siden. | Ikke nemt, da siderne er meget høje. | Ikke nemt, da siderne er meget høje. |
Har stolen drejefunktion |
Ja | Ja | Nej | Ja | Nej | Nej | Ja | Ja |
Hvordan er hvilepositionen | God | God | God | God | God | God | God | God |
Seleføring – hvordan er det at spænde og løsne selerne |
Nemt at spænde, men når man skal løsne skal man holde en knap nede, hvilket kunne laves smartere. | Nemt at spænde, men når man skal løsne skal man holde en knap nede, hvilket kunne laves smartere. | Nemt at spænde, men når man skal løsne skal man holde en knap nede, hvor det er svært, at få sin finger ind + selen går ned, hvor man automatisk sætter sin hånd, hvilket gør det svære at løsne selerne. | Nemt at spænde og selvom man skal holde en knap nede, er den nem at komme til og nem at betjene. | Nemt at spænde og løsne selerne (nemmeste i testen) Pres spændet fremad og selerne kan løsnes – virkelig smart. | Nemt at spænde og selvom man skal holde en knap nede, er den nem at komme til og nem at betjene. | Nemt at spænde, men når man skal løsne skal man holde en knap nede + selen går ned, hvor man automatisk sætter sin hånd, hvilket gør det svære at løsne selerne. | Nemt at spænde, men når man skal løsne skal man holde en knap nede, hvilket kunne laves smartere. |
Hvordan det er at skifte retning på stolen | Det er meget nemt, at skifte retning. Hold en knap inde og drej. | Det er meget nemt, at skifte retning. Hold en knap inde og drej. | Retningsskifte kræver, at stolen klikkes af (men det er nemt). | Det er meget nemt, at skifte retning. Hold en knap inde og drej. | Retningsskifte kræver, at stolen klikkes af (men det er nemt). | Kan ikke skifte retning, da 100% bagudvendt stol. | Kræver lidt øvelse, at skifte regning. | Bøvlet at skifte regning, da selerne skal pakkes væk og mavepuden skal anvendes. |
Har stolen babyindsats |
Nej | Ja | Ja | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja |
God i små biler |
Ja | Ja | Nej | Ja | Nej | Nej | Ja | Ja |
Andet – som er værd at fremhæve (kan være godt eller skidt). | Kræver at bilen har mulighed for Top Tether montering. | Kræver at bilen har mulighed for Top Tether montering. | Der er magneter i selerne, så de kan holdes ud til siden når barnet skal ud af autostolen. | Selvom stolen kan bruges fra fødsel anbefaler jeg dog, at man køber en babystol og bruger til barnet er 6-9 mdr. | Basen kan også bruges til babystolen Pebble og Pebble Plus. | Alt på denne stol er bare nemt at indstille. Det gøres med simple ”drej” på hjulene. | Kan ikke dreje i oprejst position – kun i hvileposition. | Højde på hovedbeskyttelsen/ selerne kan ikke indstilles imens barnet sidder i stolen, da barnet læner sig op af håndtaget (er i ryggen) |
Pris (stol inkl. Base) |
3.999 kr. | 4.549 kr. | 5.198 kr. | 4.499 kr. | 4.598 kr. | 3.495 kr. | 4.499 kr. | 4.299 kr. |
Læs mere om hver enkelt + se priser. | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
* Römer Dualfix fik et dårligt testresultat, men det var ikke helt korrekt. Dette kan du læse mere om her.
** Cybex har selv anført, at stolen kan vendes bagud fra 0-18 kg., men da selerne kun går op til 30 cm – svarende til 2 årige – har jeg kun anført frem til 2 års alderen.
*** Cybex Sirona anvender en mavepude når stolen vendes fremad. Det er derfor, at selerne ikke kan komme så højt op som de andre modeller.
Forklaring af de enkelte punkter i testen
Og vinderen er…
Forklaring af de enkelte punkter i testen
Recaro Zero 1 – Den har alle de gode egenskaber, har masser af benplads, kan få seleren højt op og er god bred. Derudover kan den dreje, hvilket er et plus i min bog – dog skal du være opmærksom på, at mange forældre oplever, at stolen ikke har en god hvileposition pga. bagsædet i bilen hælder for meget. Det problem har jeg ikke i vores biler, men hvis du har skrå sæder, er det mere oplagt, at købe nr. 2 eller 3 og så undvære drejefunktionen – for en god hvileposition er altså bedre for barnet end drejefunktionen.
På 2. og 3. pladsen kom Besafe Modular og Maxi Cosi 2way Pearl
Det som gør Besafe Modular lige en tand bedre end 2way Parl er den ekstra benplads og at stolen er lidt større og derved nemmere kan bruges bagudvendt indtil 105 cm.
Begge stole er høje i ryggen og har sele, der kan komme højt op og stolene burde således sagtens bruges til barnet er 105 cm.
.
Hvilken stol vælger du selv til datteren?
Jeg har fået dette spørgsmål en del gange de sidste par dage. Så kan lige så godt skrive svaret herinde :O)
Testresultat fra ADAC viste, at Recaro Zero. 1 er en yderst fornuftig stol og derfor ender den i fruens bil, da hun godt vil have drejefunktionen.
Mens jeg kommer til, at køre med Besafe Modular.
.
Hvis dit barn KUN skal sidde bagudvendt - klik her
Hvilken stol med dreje funktion? - klik her
Hvilken stol i en lille bil? - klik her
Hvilken stol vil du ikke anbefale at købe?
Hvis dit barn KUN skal sidde bagudvendt - klik her
Hvilken stol med dreje funktion? - klik her
Hvilken stol i en lille bil? - klik her
Hvilken stol med dreje funktion? - klik her
Hvilken stol i en lille bil? - klik her
Du kan rolig købe en af i-Size modellerne – der er bare forskellige siatuationer, hvor en stol passer bedre end en anden.
Hvis jeg ser på alle 7 stole uden, at skulle forholde mig til, hvad der er kombi og hvad der er i-size – så må den dårligste stol være Cybex Sirona.
Den har den gode drejefunktion, men ellers er der ikke meget positivt, at sige om den. Den er lille og kan ikke bruges i så mange år som den andre. Skiftet fra bagudvendt til fremadvendt er bøvlet og når barnet vender fremad er det med mavepudemontering.
32 kommentarer
Hej Kristian
Hvorfor er Recaro Zero 1 markeret som “god i en lille bil”, når maxi-cosi 2way pearl ikke er det? 2way pearl står så vidt jeg kan se til at fylde 4 cm mindre.
Jeg er ved at finde en ekstra bagudvendt isofix stol, som stol nr. 3 til min søsters lille bil (Kia i10 eller sådan noget). Vi har GB Vaya i de andre biler, og er egentlig rigtig glad for den, men den er lige stor nok til min søsters lille bil.
Mvh.
Arne
Hej
Tak for en god side med virkelig meget og god info i denne autostolejugle.
Jeg venter tvillinger og mit kørselsbehov er ikke så stort. (Specielt ikke i starten). Altså ikke behov i hverdagens gøremål, men kun til fx familiebesøg. Derfor overvejer jeg meget om jeg mon kan nøjes med en autostol (dvs to da der jo er tvillinger) de kan bruge fra nyfødt til 105 cm.
Jeg vil gerne have en der kan dreje og har derfor set på disse:
Maxi COSI axissfix plus
Recaro zero 1
Cybex sirona (m2)
Jeg synes ikke det virker som om at hvilepositionen i nogen af dem er særlig god. Selvom der i specifikationer står der er flere hvilepositioner synes jeg reelt kun der er oprejst eller hvile at vælge i mellem og hvilen virker stadig meget oprejst. (Også det jeg fik at vide i butikken da jeg så på maxi cosi – to positioner. Selvom jeg nu kan læse at der burde være fire hvilepositioner).
Jeg frygter derfor om de kan lægges langt nok ned, så hovedet ikke vipper forover.
I butikken nævnte de at Cybex var på vej med en ny (aton tror jeg) der muligvis både kunne dreje og havde en udtagelig babystol integreret, der kunne tages ud. Og som jeg tænker måske derfor har de gode egenskaber fra en egentlig babystol.
Ved du noget om det?
Og Hvad er evt dit råd? Ved at det nok ville være bedst med en babystol først og så en drejebar, men med to på vej er det både økonomisk og praktisk mere tiltalende at købe en stol og så ikke bekymre sig igen før om ca. 4 år.
Jeg har en Renault clio lll stationcar (2010) med top tether
Dbh. Susanne
Hej.
Et opklarende spørgsmål vedr. i-size. Er alderen kun vejledende og det er længden på barnet som gælder ifht. til at vende barnet rundt ? Vores datter er kun 14 mdr. med 78 cm. lang – må hun så side fremadrettet ?
Hej Kristian
Vi skal til at skifte vores baby-autostol ud med en større bagudvendt stol og har set os ret lune på Recaro Zero1.
Vi kan dog læse i kommentarene, at folk der har købt denne stol og som har en Skoda skriver, at barnet kommer til at hænge med hovedet. Vi er derfor nu blevet meget i tvivl om vi skal holde os fra denne autostol, da vi har en Skoda Octavia Combi, 2017 og dermed har skrå sæder i bilen.
Er der noget nyt i den sag? Eksempelvis om der findes en kile eller lignende for at hæve basen til at være mere vandret?
Hvis ikke, kan du så anbefale en anden stol der ikke vil have samme problem med skrå sæder? Meget gerne med dreje-funktion hvis det findes.
Venlig hilsen Jesper
Er det grundet komforten Axissfix kun er bagudvendt til 87 cm mon? Min søn er nok omkring 90 cm og sidder fint bagudvendt i stolen og jeg må indrømme, jeg gerne så ham sidde bagudvendt længere tid. Kan jeg mon gøre det uden at gå på kompromis med sikkerheden?
Hej Aniea,
Nej det er det ikke. Det er sikkerhedsmæssigt, at den kun er godkendt til 87 cm.
Så det vil faktisk være ulovligt, at lade ham blive siddende bagudvendt selvom han godt kan.
Mvh
Hej Kristian,
Vores søn på et år skal have udskiftet sin Cybex Cloud Q.
Drejefunktion er vigtig for os.
Efter at have læst dine anbefalinger, besluttede vi os for Recaro Zero 1.
Da vi skal ud og købe stolen, ser vi en ny stol. GB Vaya, kender du den?
Vi har valgt Sirona fra, da flere skriver børnene hurtigt bliver for store til bagudvendt, mon det er det samme med GB Vaya, nu de er i familie?
Hilsen Pernille
Hej Pernille,
Ja den kender jeg godt. Det er et nyt brand fra cybex familien og bygger på mange af de samme ting.
Den er endnu ikke testet, så jeg ville ikke anbefale den endnu. Måske den er med i den kommende test her i oktober. Om små 14 dage ved vi mere.
Mvh
Hej, tak fordi du laver så nemme og overskuelige artikler om autostole! Jeg skal købe en autostol med drejefunktion og vil høre om Maxi Cosi Axissfix har samme “problem” som Recaro Zero 1 når det kommer til at “stolen ikke har en god hvileposition pga. bagsædet i bilen hælder for meget.” som du nævner? Vi har en Nissan Qashqai. Mvh Marinela
Hej Marinela,
Det har alle autostole, hvis sæderne er meget skrå. Men modellen Zero har bare lidt større problem end andre. Jeg synes ikke selv, der er det store problem med Axissfix og har prøvet den i en del bliver efterhånden.
Mvh
Hej. Vi skal være forældre til december, men er ude og se hvilken muligheder der er på markedet. Jeg har rygproblemer og kigger derfor på modeller der kan drejer 360 grader og har kigget på Maxi Cosi Axiss og Plus. Vi har en Nissan Qashqai med isofix. Hvilken model ville du anbefale? Vi har også gået med tanken om at leje en de først 4-6 mdr og så derefter købe en, der kan holde længere.
Håber du kan hjælpe os videre i denne jungle af autostolen.
Mvh. Martin
Hej Martin,
Jeg ville ikke købe en af ovenstående modeller til en nyfødt. De er ikke så gode til de helt små. Heller ikke selvom de skriver det.
Hvor mange kg. kan du ca løfte?
For jeg tænker, at med en alm babystol og en base, så kan i nemt få barnet ind/ud af bilen, men det kræver at du kan holde til at løfte 7-12 kg.
Mvh
Hej Kristian
Vægt mæssigt ligger det nok der omkring de 7-12 kg. Okay så ingen af Maxi Cosi modeller vil du anbefale. Jeg har også hørt godt om Recaro Zero 1, da vi gerne vil have en der kan dreje 360. Vil du kunne anbefale den, nu de andre ikke var gode nok.
Tak for gode svar
Mvh.
Martin
Hej Martin,
Det er faktisk alle modellerne, der går fra nyfødt og op til 18 kg.
Hvis jeg skulle vælge en af dem, så er det Axissfix eller Plus modellen. De kan godt bruges når du ikke kan løfte mere. For det bliver hurtig for tungt til dig med en alm. babystol.
Så jeg synes faktisk du skal se på Axissfix modellerne. Selv en babystol bliver hurtig for tung. De vejer 3,5-5 kg. og så kommer barnet oveni, så allerede efter et par mdr. er den for tung.
Mvh
Hvordan vil du vurdere sirona m i-size i forhold til recaro zero 1? 🙂
Jeg er blevet klogere siden mit spørgsmål 😉 jeg stiller dig et spørgsmål på Facebook istedet for 🙂
Hej Karen,
Bare iorden – håber du finder den rigtige autostol.
Mvh
Hej
Jeg skal lige have opklaret det med test af Recaro Zero 1: Er den testet eller ej? I skemaet står den til 62% Adac test, men i teksten nederst. Skriver du den ikke er kommet med i 2016 testen?
Mvh Nina
Hej Nina,
Det er den. Hele indlægget bliver rettet i aften.
Stolen var med i oktober 2016 testen.
Mvh
Hej
Vi har en pige på snart 10 mdr og ca 11,5 kg. Indtil nu har vi klaret os med en barnevogn, men om nogle dage overtager Vi en gammel Toyota Hilux, som ikke har isofix. Selerne på bagsædet virker heller ikke vildt lange. Vi bor i en lille by i Grønland og skal derfor aldrig køre længere end 20 min af gangen og aldrig over 50 km/timen. Ikke desto mindre ønsker vi ikke at gå på kompromis med sikkerheden eller loven. Her er ikke en butik med autostole, så vi skal købe en autostol over nettet og satse på at den passer i bilen. Hvilken autostol/hvilke autostole bør vi overveje? Kan en selemonteret base eller en fremadvendt autostol “spare” på den krævede selelængde? Jeg har læst både positivt og negativt om mavepuderne, er de testet sikre nu?
Hej Vicki,
Jeg vil ikke vælge en med mavepude, da de kræver rigtig lange seler.
Selebaser er typisk kun til babystolen, så det er hun for stor til.
De fleste sele monteret stole fra rømer – fx de nye King stole burde passe i bilen.
Hvis i er heldige kan i prøve Römer Fitfinder og se om jeres bil er der og hvilke stole de så har, der er godkendt til bilen.
Mvh
Hej
Tak for et meget brugbart site.
Vi har to børn i bilen (BMW stationcar fra 2008 med isofix både for og bag og airback kan slås fra)
Vores datter er 3,5 år, 15 kg og 95 cm høj. Hun sidder i en Besafe Plus selemonteretpå bagsædet bag passagersædet. Hun kan ikke være bag føresædet da faren er høj 194 cm og har sædet langt tilbage.
Lillebror er 9 måneder og er vokset ud af Besafe izi Go. Han er 80 cm høj og vejer 11 kg.
Vi vil MEGET gerne have ham på forsædet, så man ikke skal sidde mast inde ml to stole på bagsædet. Og vi vil meget gerne have en isofix stol, så den nemt kan tages ud hvis passagersædet skal bruges af en voksen. Begge børn skal helst sidde bagudvendt til 4/5 år hvis muligt.
Vi overvejer om BesafePlus skal sælges til fordel for en der fylder mindre
I dag har vi prøvet en Besafe Modular på forsædet. Men fordi Plus’en fylder så meget kunne den ikke være der. De mål du har noteret ved hver stol – er det hvad stolen fylder i dybden (altså fra stoleryg til instrumentbræt i vores tilfælde?)For så er eneste mulighed jo nok 2way pearl, da der ikke er Top Tether foran i bilen. Vi må ned og prøve den i butikken. I butikken anbefalede de den nye Sirona M I-size. Er det den du har testet? Hvis ikke – hvad synes du så om den? Jeg er ikke vild med mavepuder og ønsker ikke en stol der har dette.
Hvis vi vil have en stol foran, og Besafe Plus fylder for meget kan en løsning også blive at sælge den. Hvilken vil du så anbefale til vores store pige i stedet for Besafe Plus (som gerne skulle fylde lidt mindre).
På forhånd tak.
Mvh Line
Hej Line,
Ja det er, hvad stolen fylder fra autostolens ryg og til bagsædet. Så det vil være afstanden fra ryglænet på passagersædet og til instrumentbrættet.
Det er den gamle Sirona jeg har med i sammenligningen, da Sirona m isize ikke var udkommet på det tidspunkt. I den nye sirona sidder barnet kun fast med 5-punktsele, så det er en stor forbedring.
Mht. hvilke andre bagudvendte stole, der kunne være relevante og jeres store datter kunne bruge, så får jeg lige Lena til, at komme med et par bud.
Mvh
Hej
Har lige læst om i-Size på flere websites, bl.a. her. Så vidt jeg forstår, så skal vi til at kigge på barnets højde fremfor kg og alder. Og i-Size er inddelt i tre klasser/højder, hvor den sidste klasse er 100-135 cm.
Hvorfor har du ingen stole i denne klasse? Jeg har endnu ikke fundet en stol til 100-135 endnu, er de endnu ikke på markedet?
Barnet er ca 100 cm, tæt på 4 år og omkring 14 kg.
Hej Anders,
Nej de er ikke kommet endnu. (skal lige ha opdateret mit andet indlæg).
De skulle ha været på markedet i slutningen af 2015, men producenterne er endnu ikke blevet enige om kravene og målene.
Der er sidste møde ultimo 2016 og så forventer producenterne at blive enige og starte produktionen/udviklingen i 2017. Så der går lidt et par år endnu.
Men de nuværende 15-36 kg stole er yderst fornuftige og virkelig gode/sikre.
Mvh
Jeg undrer mig over, at der ingen bagudvendte stole er i kategorien 15-36 kg og kun nogle få i kategorien 9-36 kg.
Skal jeg se stort på den ekstra sikkerhed ved bagudvendte stole og så bare sætte ham i en fremadvendt – eller hvad anbefaler du?
Hej Anders,
De er lige her https://www.autostol.dk/oversigt-bagudvendte-autostole/ – eller flere af dem kan bruges bagudvendt indtil 25 kg. Herefter er der ikke plads i bilen til, at barnet kan sidde bagudvendt og derfor finder du ikke nogle bagudvendte stole, der går længere op.
Det kommer helt an på, hvor gammel han er?
Mvh
Jeps, den har jeg været inde på, men jeg mangler en kategori for 15 kg og opefter / 4 år og opefter / 95 cm og opefter. Planen er, at stolen skal være den sidste inden min søn (og senere datter) skal sidde fremadvendt. Jeg har kigget på dit site, på Lenas og hos diverse forhandlere, men er endnu ikke stødt på en stol, der falder indenfor ovenstående. Har jeg overset noget?
Hej Anders,
Så er der kun en stol som denne https://www.autostol.dk/model/hts-besafe-izi-plus/ (bagudvendt til 25 kg) – men du vil stadig skulle købe en stol fra 25-36 kg, hvor barnet så kan sidde fremadvendt.
Mvh
Tak for linket, jeg researcher videre. Jeg er tilhænger af stole, der har klaret den svenske PLUS-test, så det er et rigtig godt bud.
Jeg har netop lært noget nyt, på trods af, at jeg har brugt MANGE timer på at læse på autostol.dk, sikkerautostol.dk og mange andre sites: Stole over 18 kg skal monteres med sele. Jeg har kigget og filtreret efter iso-fix-stole, og så bliver det pludselig svært!
Tak for et godt site og kompetent hjælp.
Hej Anders
Bagudvendt er ikke realistisk frem til 36 kg. Børnene vil være alt for store til det. 36 kg så vil børnene typisk være 10-12 år gamle. 25 kg er mere realistisk. Her vil de fleste kunne følge med til 6 års alderen – nogle i længere tid.
Der er en model som går op til 36 kg, hvoraf de 18 kg er som selepude med ryg.
Klippan Triofix.
Bagudvendt til 18 kg og derefter fremadvendt som selepude med ryg til 36 kg. Men den falder udenfor kravene mht. Plus-Test. Da denne autostol kan bruges fremadvendt kan den ikke få Plus Test godkendelse. Desuden skal den bruges uden isofixbase fra 25 kg-36 kg. Hvis jeg skal være ærlig så ville jeg hellere bruge en regulær 15-36 kg stol med isofix når tiden til en sådan en kommer.
En isofix – bagudvendt stol går til 23 kg med isofix bagudvendt: Concord Reverso. Men den er ikke større end de andre til 18 kg ca. Så den er god til tunge børn. Er dine børn ikke til den tunge side, kan du lige så godt købe en af de andre isofix stole.
Vigtigt at tage med er pladsbehov i bilen.
Prøv at søge på din bil på sikkerautostol.dk
Hej
Selepuderne kommer med i sidste fase af UN R129 som gerne skulle ske i løbet af 2018